Tarrarsornerit/ Spejlinger

Sikup aakkiartornerani immap ilamininngua ullut tamaasa alliartortoq malinnaaffigaarput. Sumummita killippa? Qanormita siku ullumikkut aatsigisimava?
Allani isikkivik isikkivigineqanngitsoq isikkivigiuaratsigu malinnaaffigiuarparput. Kusanartaqaaq.
Ilaatigut uumasut suugaluarnersut immakkut ingerlaartut igalaakkut malinnaaffigisinnaasarpagut imaq qatsorsimatillugu. Taamaakkajuttarporlu sikoqarallartillugu.

Immap saqqummilersup eqqarsaatit assigiinngitsut uanni saqqummersittarpai. Eqqarsartarpunga pingortitap inuillu peqatigiinnerat/ataqatigiinnerat avaqqunneqarsinnaangitsoq.
Imatut kusanaqqissaartumik immap qaqqat tarrarsuutitut takutissinnasarlugit, aamma piffeqartarpoq tarrarsorsinnanngivillugit mallerpallaarneq pissutigalugu.
Taamatullu inuunerput ittarpoq tarrarsortinneqarsinnaagaangatta paasineqarluta misigaluta. Kisianni aqqusaagassagut sakkortuallaaleraangata inuunerpullu aalassassimaaleranngat, tarrarsorneqarsinnaanata misigisimasarpugut.

Kusanartaqaarli inuunerput kusanaaraangami.

----------------

Vi følger hele tiden med i størrelsen af det hav, der dannes via isens optøen. Gad vide hvor langt det er kommet? Gad vide hvor meget is, der er smeltet i dag?
Da vi har en udsigt andre ikke er i stand til at få, følger vi med i den dagligt. Og den er smuk.
Vi oplever ind i mellem at følge et uvidst dyrespor, der dannes på havoverfladen gennem vores vindue, når der er havblik. Og det er der som regel, så længe der er is på havet.

Det får mig til at tænke, at vi ikke kan komme uden om, at der er overensstemmelse mellem naturen og vort liv.
Lige så smukt som det kan være at fjelde danner spejlinger på havet, sker det også, at de ikke kan spejles på havet, fordi der er bølger.
Sådan er vort liv også indrettet. Sommetider kan vi føle os spejlet, forstået. Men når vore livsbetingelser bliver for hårde, og vi er i en krise af en slags, føler vi, at vi ikke kan spejles.

Men smukt er vort liv, når det er smukt.