Martip timmiaaraatai/ Martins fugle

Marti timmiaaraateqarpoq zebrafinkinik marlunnik. Arnaviaq angutiviarlu. Manniliortuartut ivasarniarlugillu tukertitsineq ajormata, atortussaannik naleqqunnerusunik pissarsiukkakkit ulluminni ivajuaramik. Ippassaani Pavialu kisimiilluta Paviap tusaalerpai qarlorniminiarannguit inequnangaaramik ersinngingajattut. Timmiaaqqat tassa tukertitsisimapput. Inuata iserami uppererpianngikkaluaramigit, tusaasimallugit takorusungaaraluarpai, nallinnaqimmatalu takutinngikkallarniarlugit oqarfigiinnarpara. Anaanaasoq ila anaanaalluarnermik anillappiarpasittanngitsoq kiisami ullumi anillassimasoq naammattoorpara. Iseranni oqaluussinnaagaluaruninga nerisassaminik amigarsinerarunarmat, tuniganni nipaaruteriarluni nipilioqqilerpoq. Piaqqatik qassiugaluarnersut qimattanngivippaat. Inoorlaannguummatami taamaattussaagamikkit. Ila inequnat.

Martin har 2 zebrafinker. En han og en hun. De har lagt æg efter æg, men har ikke formået at ruge dem ud. Af den grund købte jeg mere egnet rugemateriale til dem, hvorefter de bare ruget og ruget. I forgårs mens Pavia og jeg var alene hjemme, hørte Pavia pludselig nogle små bitte søde lyde, der næsten ikke lod sig høre. Det viste sig, at de endelig har ruget nogle æg ud, så de nu har unger. Hvor mange ved jeg ikke.
Ejeren til fuglene ville ellers gerne se dem, da han kom hjem, men da det er synd at forstyrre dem, har jeg sagt nej foreløbigt. Fuglemoderen der bare en formidabel mor, og næsten slet ikke kommer ud af bare omsorg for sine unger, kom i dag ud, i det øjebilk jeg stak mit hoved ind af døren. (dog ikke til buret ;-) ).. Hvis den havde kunnet snakke sagde den til mig, at den mangler føde, hvorfor jeg skyndte mig at give den det. De forlader aldrig deres unger, og sådan skal det jo være med nyfødte unger. Hvor er de søde.

Uanga erninnguara unnummut qasugaluarluni piniinnartoq, nerereerluta atortussamik ujarlerluta kaatamik nassaarluni kaattarusulermat akuersaarpara. Silamiinniarmat silagittorsuummat akuersaarinni, taamaatsianngitsoq kikissanik mikinerusunik perusukkaluarluni iserpoq. Tuniganni aamma taamaatsianngitsoq iserpoq takusalaaqqulluni atisanunngooq nivinngaavissamik sanagami. Aajuna illup toqqavianut kikiaaqqanik kikiattorsuataartoq. Nivinngaavissanngooq.
Piareeramiuk qisuminersuaq tigunikuusani kikiattorfiginialermagu qimappara.

Min søde søde søn der i træthed blev ved med at være aktiv, hjalp til med at lede efter noget værktøj lige efter spisning i aften, som vi skulle bruge. Da han fandt en hammer, ville han bruge den udendørs, hvilket jeg accepterede, da det er sådan et dejligt vejr. Lidt senere kom han ind og ville have mindre søm, som han så fik og gik for lidt senere at bede mig komme ud, så jeg kan se ham lave hængsler til tøj og ting. Her er han i fuld gang med at hamre små søm i husets fundament, som kan bruges som hængsler. Da han derefter skulle i gang med at hamre på et stort stykke træ, gik jeg ind.

Iserami aperivaanga sulereerluni angerlarnerluni. Ilami inequnaq asanaq erninnguara.
Massakkut kisimiippugut Pavia ippassaq nuuliarluni aallarmat, ullaakkullu cykelersuataartarluta. Ualikkut aamma taamaanniartussaagaluarluta, ullumi taxanik apuuppugut qasungaaratta, ilami aamma pisiassat pilerinartut amerliartornermik.

Uanga qasukujuttarpunga ulluni kingullerni peqqinnginniaasallunga. Taamaattormiaasiat massakkut innajaanngeqaanga. Taamaammat sinilluarisi, uanga innalerama.

Da han kom ind spurgte han mig, om han kommer hjem fra arbejde. Hvor er han altså bare dejlig og sød, min søde søn. Han og jeg er alene, da Pavia tog til Nuuk i går, og vi cykler for fulde drøn hver morgen. Det skal vi normalt også om eftermiddagen, men da vi begge var så trætte i dag, tog vi en taxa hjem, da vi også skulle slæbe på indkøbsposer, fordi der efterhånden er flere varer lokker.

Jeg selv har været træt i det seneste, sådan lidt af forkølelse. Ikke desto mindre sidder jeg her og skriver til langt ud på natten. Derfor må I sove godt, for jeg går i seng nu.