Upernavik

Upernavimmut tikikkatta anaanaga napparsimavimmi uninngasimalluni utoqqarni utaqqisitaasoq niumi qerattaqqutaata tikinnissaata tungaanut, ullut marluk tassaneeriarluni angerlarpoq. Iluaallak isermat. Amigaatigisimanermut illugiinnik angajoqqaakka najulerlugit assut nuannaarpunga. Tamattami nuannaarpugut.

Aqqaluara Siimuk aamma tikereersimasoq, angajoqqaanneeqatigaarpullu.

Ajoraluartumik anera Danialik aallaqqammisimavoq Avannaani erinarsortartorsuit siulersortaaffigigamigit peqataajartorluni.

Qulaani takuneqarsinnaasoq tassaavoq ataataga Martip assilisimasaa. Uagut anaanagalu tunuatungaaniippugut. Uani ataani takuneqarsinnaasumi oqaluttugut aamma assilisimavaatigut. Anaanaga nuannaaqqilersimagami, assorujussuaq tamaasa najorlugit nuannerpoq.

Marti ippassaammat illortaakkuminiilluni putukkuni tummeqqap sinarsuanut kallussimallugu, anniarmat, putugua aseruuttooqinammat kinisimatipparput. Angaa Siimuk saniani nalligusulluni malinnaavoq.

Aajuku ippassaammat suli annertoqanngikkallartillugu alianaarsaarlutik sikutortut.

Aallaqqileratta assunaasit ajoraluarpoq. Sakimminarpoq aamma ataataga taamaammat.

Kisianni feeriassagut aasaq manna nungukkallarpagut, ukiaru ataataga 80-liippat sinneri atorniarlutigit. Julip 24.-ani suliartortussaalluta 22.-ani utertariaqarpugut.
Sila ajorpallaanngilaq Siggua aqqusaaratsigit. Taamaallaat Sdr. Upernaviup tungaanut anorlingaatsiarpoq aammalu Sigguaniit Illorsuit nunataa qaangilaarlugu. Sinnera atorsaasumik ingerlaffigaarput. Uummannamiit Upernavimmut 7½ tiimerlutigu, kujammut 8½-tiimerparput maleqarnerummat.
Siggutsigoorluta umiatsiaq ataasituannguaq naapipparput. Sunaaffa Nuummiit Qaanaamut ingerlaartut, Niaqornani silagisseeqqaartariaqarsimasut ullut marluk. Umiatsiamik piginnittut ilisarinngilagut, kisianni Iminakkut nulianilu Sisimiuniit ilaasut imaannarsuarmi naaperatannguarpagut.

---------------

Da vi ankom til Upernavik, ventede min mor på skinner til sit ben i alderdomshjemmet, der bliver ubevægeligt, når hun bruger det for meget. Af den grund havde hun været indlagt 2 gange, og ventede på skinnerne i alderdomshjemmet for ikke at risikere, at det gentager sig.

2 dage efter at vi var ankommet, kom hun hjem.

Det var noget af en opløftning, fordi hendes tilstedeværelse manglede, da vi kom, og fyldte ud, da hun kom hjem. Det gjorde mig glad og lettet at være sammen med begge mine forældre. Vi var allesammen glade.

Min lillebror Simon havde været i Upernavik over længere tid, og var der, da vi ankom.

Desværre var min storebror Daniel netop taget afsted, da han er bestyrer for den store sanggruppe fra hele Nordgrønland.

Det øverste billede er min far, som Martin har taget et billede af. Bagved og på billed nr. 2 fra oven, sidder min mor, jeg og Pavia og snakker. Dette billede er også taget af Martin.
Min mor er blevet glad igen, og det er af den grund dejligt at være sammen med dem begge 2.

Martin (billed 3 fra oven), der under besøg hos sin kusine, var kommet til at støde sin storetå mod en trappekant, havde ondt. Vi satte det i blød i sæbevand, så vi ikke risikerede, at der kom betændelse i. Det gjorde der så heller ikke siden. Ved siden af ham, sidder morbror Simon og har ondt af ham, og følger med.

På billed nr. 4 ses Martin og hans kusine Mette Marie og hygge sig med is hos dem, inden Martin er kommet til skade.

Det var hårdt som altid at måtte rejse igen. Det gjorde ondt i hjertet, også fordi min far havde det på samme måde.

Men desværre har vi brugt vores ferietiden for sommeren, da vi har gemt de resterende til endnu et besøg hos dem i efteråret, når min far fylder 80 år. Da vi skal på arbejde igen den 24. juli, tager vi afsted igen den 22. juli.

Ved Svartenhuk var der ikke særlig uroligt i havet. Svartenhuk er stedet, hvor man kan forvente mest urolig hav, når man skal til Upernavik i båd eller skib, da det ligger udenskærs. Urolig hav var der derimod mod Sdr. Upernavik og fra Svartenhuks spids mod syd mod Illorsuit-øen. Resten var farbart, men ikke havblik.

Det tog os 7 ½ time at sejle fra Uummannaq til Upernavik, og turen mod syd tog 8 ½ timer, fordi der var bølger.

Ved Svartenhuk mødte vi en eneste båd, der havde sejlet helt fra Nuuk og var på sin vej mod Qaanaaq. De havde måttet opholde sig i Niaqornat i 2 dage, fordi nordenvinden havde været for stærk. Vi kendte ikke bådejerne, men genkendte Imina og hans kone fra Sisimiut som var med i den omtalte båd. Et helt tilfældigt møde i det store åbne hav.