Nuunnissaq/ flytning

Pilatsereerlunga januar/februarimi peqqissarninni Pavialu aalajangeratta aprilip aallaqqaataani maani suliunnaassalluta, Narsamut nuulerpugut.
Apriilip 2-ani Uummannamiit aallassaagut Narsamullu aprilip 4-ni pissalluta.
Uanga Multicenter Ujuaammi (katsorsaavittut taaneqarsinnaasoq) ningiunngussagama. Pavia Piareersarfimmi faglærerinngussaaq.
Tassa aqagu illutsinni pisattagut poortussavaat, taamaammallu ulapeqaagut angerlarsimaffitsinni suliffitsinnilu.
Martip nuannarivallaanngikkaluarpaa taamaattoqarmat, aammami inersimasugut uagut nuannarivallaanngikkaluarparput. Kisianni aalajangerpugut ingerlariaqqittariaqaratta.
Ukiut 4-raqqissaat uanga maani sulisimassaanga, 1.april 2005-mi Uummannami PPR-mi ( PPA Uummannamik taaguuteqalernikuuvoq) psykologitut ningiutullu atorfinikkama.
Nuna taama kusanartigisoq najornikuullugu ilikkagaqarfigaara, aamma inuit inussiarnersut najornikuullugit ilikkagaqarfigalugillu misigisimavunga.
-----------
Under min sygeorlov i januar/februar (ovenpå operation i januar måned), besluttede Pavia og jeg, at vi holder op med vores arbejde den 1.april for at flytte til Narsaq.
Jeg er blevet leder af Multicenteret Ujuaat (en slags behandlingscenter), og Pavia har fået job som faglærer i Piareersarfik dernede.
Så i morgen begynder flyttefolk at pakke vores ting ned i flyttekasser, og vi har derfor meget travlt i vort hjem og i vort arbejde.
Martin er ikke meget for pakningen, og vi voksne er såmænd heller ikke vilde med det. Men ikke desto mindre er beslutningen taget, så vi kan komme videre med vort liv.
Jeg har til den tid arbejdet her i Uummannaq i præcis 4 år, da jeg blev ansat som psykolog i og leder af PPR i Uummannaq (kaldes i det daglige PPA Uummannaq) den 1.april 2005.
Jeg har lært noget af dette smukke land, og jeg føler også, at jeg har lært noget af at være medborger blandt byens imødekommende indbyggere.