Timmiaaqqat piaraat- fugleunger
Timmiaaraativut isumavut malillugit ataasiinnarmik piaraqaraluaramik. Siullermik ataaseq iniminit aqqarami, pileriarparput suli ataatsimik ilalik.
Isumaqarniarluta taakkuinnaasut aamma ataatsimik ilalik paasilerparput.
Ilulissaniit tikikkatta Martip kammani Camilla qimaqqamigamiuk timmiaaqqamut angajullermut atsiuppaa. Tullia Marie- Mari- Joakimmip kunngissatta nukaata nuliartaava atsiuppaa. Kingulleq paasigatsigu aamma piararigaat, atserpaa Nuka.
Pingasukasiullutik arnaviaapput.
Nuka aqqareerluni anaanaminut malersuiinnaqqinnaarami ilaminit sapernerulluni. Ila inequnaq. Allaanngiivippoq inuarakasik anaanaminiikkusuinnavissoq nerisitikkusuinnavissorlu.
Ulut 14-t missaat nilliaruusaartarput nerinialeraangamik, anaanaminnillu nerisitsinnialeraangamik niaqqutik natermut tutsillugit innakarlutik nerisitsittarlutik.
Zebrafinkit inersimasut aappaluttunik siggoqartarput. Piaqqalli qernertumik siggoqarallartarput.
Massakkut siggui aappilleriartorput kisianni suli mikillutik. Ila nereqaat, neriinnaqqinnaartukassaapput.
Anaanaasup naammagileramigit alarmagit pasitsallunga inaat alakkarakku aamma tassa pingasunik manniliorsimasoq takuara. Tassa suli ivagallarput ataataasorlu ilaanikkut paarlagiiaallutik. Allatigulli marluullutik.
Angajulliit inikuminnut isertanngillat silataaniiginnartitaallutik nammineertitaallutik, pissatsikkaluttuinnarlutillu. Pingasuujuaannarput sininnialerlutik inissinnerminni immunnut qimattarnatik. Inequnaqaat.
Kiisa tuniniaasussanngussagunarpugut.
---------------
Efter hvad vi tænkte, var der kun en unge hos vore finker. Da den første sprang ud fra sin rede, fandt vi ud af, at der var en mere i reden. Ved nærmere undersøgelse fandt vi ud af, at der var en mere.
Da vi netop var ankommet fra Ilulissat, hvor Martin havde været sammen med sin gamle klassekammerat Camilla, navngav han den ældste fugleunge Camilla. Den næste navngav han Marie- rettere Mari- efter prins Joakims nye kone, og den yngste kom til at hedde Nuka- lillesøster.
De er alle af hunkøn.
Nuka fulgte meget efter sin mor, da hun sprang ud fra sin rede, og det var tydeligt, at hun var svagere end de ældste. Sød er hun. Hun ligner et lille barn, der er afhængig af mors madning og som hun slet ikke kan være foruden.
Der gik ca. 14 dage, hvor de alle 3 kunne skrige, hvorpå de lagde deres hoveder ned på gulvet for at blive madet af deres mor.
Fuldmodne zebrafinker har røde næb, mens ungerne har sorte næb.
Ungernes næb er ved at blive røde, men de er stadig små af størrelse. Og de spiser og spiser...
Da moderen holdt op med at værne om dem, fik jeg mistanke om flere æg, og kiggede efter, og det er tilfældet. Jeg så endnu 3 æg, som mor og far ruger. Nogle gange sammen, og andre gange skiftevis.
De ældste sørger nu for sig selv uden for reden, og er blevet meget selvhjulpne. De følger hinanden hele tiden, og sidder tæt på hinanden alle 3, når de sætter sig til at sove. Og de er altså søde.
Det ender med, at vi bliver sælgere af zebrafinker.
Isumaqarniarluta taakkuinnaasut aamma ataatsimik ilalik paasilerparput.
Ilulissaniit tikikkatta Martip kammani Camilla qimaqqamigamiuk timmiaaqqamut angajullermut atsiuppaa. Tullia Marie- Mari- Joakimmip kunngissatta nukaata nuliartaava atsiuppaa. Kingulleq paasigatsigu aamma piararigaat, atserpaa Nuka.
Pingasukasiullutik arnaviaapput.
Nuka aqqareerluni anaanaminut malersuiinnaqqinnaarami ilaminit sapernerulluni. Ila inequnaq. Allaanngiivippoq inuarakasik anaanaminiikkusuinnavissoq nerisitikkusuinnavissorlu.
Ulut 14-t missaat nilliaruusaartarput nerinialeraangamik, anaanaminnillu nerisitsinnialeraangamik niaqqutik natermut tutsillugit innakarlutik nerisitsittarlutik.
Zebrafinkit inersimasut aappaluttunik siggoqartarput. Piaqqalli qernertumik siggoqarallartarput.
Massakkut siggui aappilleriartorput kisianni suli mikillutik. Ila nereqaat, neriinnaqqinnaartukassaapput.
Anaanaasup naammagileramigit alarmagit pasitsallunga inaat alakkarakku aamma tassa pingasunik manniliorsimasoq takuara. Tassa suli ivagallarput ataataasorlu ilaanikkut paarlagiiaallutik. Allatigulli marluullutik.
Angajulliit inikuminnut isertanngillat silataaniiginnartitaallutik nammineertitaallutik, pissatsikkaluttuinnarlutillu. Pingasuujuaannarput sininnialerlutik inissinnerminni immunnut qimattarnatik. Inequnaqaat.
Kiisa tuniniaasussanngussagunarpugut.
---------------
Efter hvad vi tænkte, var der kun en unge hos vore finker. Da den første sprang ud fra sin rede, fandt vi ud af, at der var en mere i reden. Ved nærmere undersøgelse fandt vi ud af, at der var en mere.
Da vi netop var ankommet fra Ilulissat, hvor Martin havde været sammen med sin gamle klassekammerat Camilla, navngav han den ældste fugleunge Camilla. Den næste navngav han Marie- rettere Mari- efter prins Joakims nye kone, og den yngste kom til at hedde Nuka- lillesøster.
De er alle af hunkøn.
Nuka fulgte meget efter sin mor, da hun sprang ud fra sin rede, og det var tydeligt, at hun var svagere end de ældste. Sød er hun. Hun ligner et lille barn, der er afhængig af mors madning og som hun slet ikke kan være foruden.
Der gik ca. 14 dage, hvor de alle 3 kunne skrige, hvorpå de lagde deres hoveder ned på gulvet for at blive madet af deres mor.
Fuldmodne zebrafinker har røde næb, mens ungerne har sorte næb.
Ungernes næb er ved at blive røde, men de er stadig små af størrelse. Og de spiser og spiser...
Da moderen holdt op med at værne om dem, fik jeg mistanke om flere æg, og kiggede efter, og det er tilfældet. Jeg så endnu 3 æg, som mor og far ruger. Nogle gange sammen, og andre gange skiftevis.
De ældste sørger nu for sig selv uden for reden, og er blevet meget selvhjulpne. De følger hinanden hele tiden, og sidder tæt på hinanden alle 3, når de sætter sig til at sove. Og de er altså søde.
Det ender med, at vi bliver sælgere af zebrafinker.
Kommentarer