Narsamut nuunneq/ flytning til Narsaq
Kiisa qaammatit marlunngullarlugit, kiisami periarfissarsivunga allannissamut.
Massakkut Narsamut nuussimalereerpugut qaammatit marluk. Narsaq anginngilaq, manikannerpoq aammalu aasami qorsooqqilluinnartarluni.
Narsarmiut oqaatigaat aprilimili kiassuartalereertartoq, massakkulli sooq pinerpoq qiianartoq. Tamannalumi eqqorpoq.
Avannaa tungaanitulli kiassuseqarpoq qaammatit 2-t maaniinnitsinni, ullut 3-4 missaat issakkunni 18-19-tungaanut kiassuarfiusoq eqqaassanngikkaanni.
Illutaarpugut 1.maj illoqarfiup qutsinnersaani Inuilip qulaani isikkivigissuaarluta narsaatinut qorsooqqissunut immamullu. (Asseq qullerpaaq tassa isikkivipput).
Sapaatip akunnermi kingullermi aatsaat pisattagut tikipput, taamaammallu aatsaat misigilerluta nuulluta.
Taamaattoq aperineqaraangama Narsamiinnera qanoq igineriga oqartarpunga nalugallarlugu. Misigivunga aatsaat oqarsinnaallunga inerput iluarsereerpat. Illutsinni toqqissigutta avammut saassinnaalissaagut.
Najugaqarfipput tassaavoq suliffinni aqutsisutut inissisimasut najugaqarfiat, illut ataatsimoortitat andelsboligitupajaaq inissisimasut. Illut ataatsimoortitaagaluarlutik, illutut ataasiakkaatut atugaapput.
Marti meeqqanik nuannarineqartarami eqqamiutta meerartaannik ornigarneqartarpoq akuttunngitsunik, taamaattorli aamma kamaaffeqalersarlutik kiserliorfiusumik. Qujanartumik allanik kammassarsigami taakku aamma ilagisarpai.
Akimmippallaaraangat Uummannami kammaanut ilinniartitsisukuinullu sianertittarpara.
Uagut inersimasut suligutta angerlarutta igagutta nerigutta fjernsynilissuugut... suli avammut saanngilagut, taamaammallu oqartariaqarluta ullormiit ullormut inuulluta. Ilaatigut qatsunnartarpoq.
Qularnanngitsumik nuunnermut tunngassuteqassaaq, suli illoqarfimmut akulerutilinnginnatta aammalu imatut iluamik kammalaateqarnata.
Taamaammat nuttaqattaarneq eqqarsaatigalugu eqqarsaatersortarpunga. Tassami meeqqamut inersimasunullumi immini pitsaasuunngilaq nuttaqattaarneq, avatangiisinut allanut naleqqussaqqinnissaq pisariaqartarmat. Kammalaatissarsiorneq, meeqqamut atuarfimmi pitsaasumik aaqqiisariaqarneq, minnerunngitsumillu allannguutinut naleqqussartariaqarneq annertusarpoq.
Pitsaanngitsut taamatut taariarlugit pitsaasortai aamma arlallit salliunerusariaqaraluartut tassaapput: nutaanut naleqqussarsinnaassuseq ajornannginnerusoq anguneqarsinnaavoq, inuit kulturillu assigiinngissutaat ilikkarneqarsinnaavoq, suliffiup tungaatigut misilittakkat arlaqarnerulissapput, inuttut inerisarneq pilersinneqassaaq il.il
Tassa taakku salliusariaqartut pingaartitatullu naqissuserneqarlutik.
Uummannamut kipilerlunga misiginngikkaluarlunga, issaq Kullorsuarmut suliartorlunga qulaakkakku nuannaaqaanga takullugu. Pingaartumik suleqatikukka eqqaamaqaakka maqaasillugillu.
Kisianni uanga maani Narsami suliffiga nuannarivara aammalu suliarinikuusara manna tikillugu suli maqaasiummernagu.
Taanna allalu suunerinik iluamik paasinngisakka pissutigalugit maanga tikikkama kiffaanngissuseq annertooq misigivara.
----
Efter at have været ude af blog-verdenen i 2 måneder, finder jeg nu lejlighed til at skrive lidt.
Vi har nu været i Narsaq i 2 måneder. Selve byen er ikke stor. Det er et forholdsvis fladt landskab , der om sommeren er meget grønt.
Narsaqboer siger, at det allerede bliver varmt i april måned, men ikke er det netop i dette år af en ukendt årsag. Og det er jo sandt.
Lige bort set fra 3-4 dage med 18-19 grader i skyggen for nyligt, har her været lige så køligt som i den nordligere del af Grønland
Vi flyttede i vort hus den 1. maj, der er beliggende øverst i hele byen, og altså oven over Inuili. Her fra har vi den mest vidunderligt smukke udsigt over grønne marker og havet. (Topbilledet ovenfor er udsigten).
Vores møbler ankom først her til i sidste uge, hvorfor vi først nu for alvor føler, at vi er flyttet.
Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om at være flyttet til Narsaq, er mit standardsvar at jeg ikke ved det endnu. Jeg føler, at jeg først kan svare på netop det spørgsmål, når vi har lagt os til rette i vores rede. Når dette er sket, kan vi rette opmærksomheden ud og være medborger i byen.
Vi bor i huse, der er tiltænkt ledere, der er arrangeret som man normalt arrangerer andelsboliger. Selvom de er anlagt som gruppehuse, fungerer de som enkelthuse.
Martin er som regel en god legekammerat, hvorfor nabobørn tit kommer for at lege med ham, der dog veksler med skænderier og uenigheder, og resulterer i ensomhed for ham.
Han har dog også fundet andre kammerater, som han også leger med. Men når det kommer op i en spids får jeg ham til at ringe til hans kammerater og tidligere lærere i Uummannaq. Så får han det godt igen.
Vi voksne lever her og nu med at tage på arbejde, komme hjem, lave mad, spise og så se fjernsyn. Det bliver kedeligt nogle gange.
Det har uden tvivl sammenhæng med at være flyttet, da vi endnu ikke har rettet opmærksomheden mod bylivet, og da vi endnu ikke har fundet mennesker, som vi kan have et fællesskab med.
Derfor ræsonnerer jeg over det at flytte tit. Det er jo ikke sundt at flytte så tit for børn så vel som for voksne, da man tit skal tilpasse sig nye omgivelser. Man må finde nye venner, endnu engang finde en skole- og fritidsordning for barnet, og ikke mindst tilpasse sig forandringer, der jo fylder meget.
Med de negative sider, bør man også rette opmærksomheden mod de positive sider af at flytte ofte, og de er: forandringstolerancen bliver bedret, man lærer nye mennesker og kulturer at kende, fagmæssigt får man flere erfaringer, man modnes af erfaringer etc.
Se det er egenskaber der vil noget, og som bør sættes frem i lyset som gode værdier.
Men selvom jeg ikke direkte føler savn over Uummannaq, var jeg meget glad over at kunne se Uummannaq fra luften på min vej op til Kullorsuaq, hvor jeg tog hen for at arbejde sidst i sidste måned. Især meldte savnet af mine tidligere kolleger sig.
Men jeg må sige, at jeg er glad for mit arbejde her i Narsaq, og har ikke følt savn over mit gamle arbejde på noget tidspunkt.
Især pga min glæde over mit arbejde, men også af andre udefinerbare grunde, føler jeg faktisk stor frihed over at være kommet her til Narsaq.
Massakkut Narsamut nuussimalereerpugut qaammatit marluk. Narsaq anginngilaq, manikannerpoq aammalu aasami qorsooqqilluinnartarluni.
Narsarmiut oqaatigaat aprilimili kiassuartalereertartoq, massakkulli sooq pinerpoq qiianartoq. Tamannalumi eqqorpoq.
Avannaa tungaanitulli kiassuseqarpoq qaammatit 2-t maaniinnitsinni, ullut 3-4 missaat issakkunni 18-19-tungaanut kiassuarfiusoq eqqaassanngikkaanni.
Illutaarpugut 1.maj illoqarfiup qutsinnersaani Inuilip qulaani isikkivigissuaarluta narsaatinut qorsooqqissunut immamullu. (Asseq qullerpaaq tassa isikkivipput).
Sapaatip akunnermi kingullermi aatsaat pisattagut tikipput, taamaammallu aatsaat misigilerluta nuulluta.
Taamaattoq aperineqaraangama Narsamiinnera qanoq igineriga oqartarpunga nalugallarlugu. Misigivunga aatsaat oqarsinnaallunga inerput iluarsereerpat. Illutsinni toqqissigutta avammut saassinnaalissaagut.
Najugaqarfipput tassaavoq suliffinni aqutsisutut inissisimasut najugaqarfiat, illut ataatsimoortitat andelsboligitupajaaq inissisimasut. Illut ataatsimoortitaagaluarlutik, illutut ataasiakkaatut atugaapput.
Marti meeqqanik nuannarineqartarami eqqamiutta meerartaannik ornigarneqartarpoq akuttunngitsunik, taamaattorli aamma kamaaffeqalersarlutik kiserliorfiusumik. Qujanartumik allanik kammassarsigami taakku aamma ilagisarpai.
Akimmippallaaraangat Uummannami kammaanut ilinniartitsisukuinullu sianertittarpara.
Uagut inersimasut suligutta angerlarutta igagutta nerigutta fjernsynilissuugut... suli avammut saanngilagut, taamaammallu oqartariaqarluta ullormiit ullormut inuulluta. Ilaatigut qatsunnartarpoq.
Qularnanngitsumik nuunnermut tunngassuteqassaaq, suli illoqarfimmut akulerutilinnginnatta aammalu imatut iluamik kammalaateqarnata.
Taamaammat nuttaqattaarneq eqqarsaatigalugu eqqarsaatersortarpunga. Tassami meeqqamut inersimasunullumi immini pitsaasuunngilaq nuttaqattaarneq, avatangiisinut allanut naleqqussaqqinnissaq pisariaqartarmat. Kammalaatissarsiorneq, meeqqamut atuarfimmi pitsaasumik aaqqiisariaqarneq, minnerunngitsumillu allannguutinut naleqqussartariaqarneq annertusarpoq.
Pitsaanngitsut taamatut taariarlugit pitsaasortai aamma arlallit salliunerusariaqaraluartut tassaapput: nutaanut naleqqussarsinnaassuseq ajornannginnerusoq anguneqarsinnaavoq, inuit kulturillu assigiinngissutaat ilikkarneqarsinnaavoq, suliffiup tungaatigut misilittakkat arlaqarnerulissapput, inuttut inerisarneq pilersinneqassaaq il.il
Tassa taakku salliusariaqartut pingaartitatullu naqissuserneqarlutik.
Uummannamut kipilerlunga misiginngikkaluarlunga, issaq Kullorsuarmut suliartorlunga qulaakkakku nuannaaqaanga takullugu. Pingaartumik suleqatikukka eqqaamaqaakka maqaasillugillu.
Kisianni uanga maani Narsami suliffiga nuannarivara aammalu suliarinikuusara manna tikillugu suli maqaasiummernagu.
Taanna allalu suunerinik iluamik paasinngisakka pissutigalugit maanga tikikkama kiffaanngissuseq annertooq misigivara.
----
Efter at have været ude af blog-verdenen i 2 måneder, finder jeg nu lejlighed til at skrive lidt.
Vi har nu været i Narsaq i 2 måneder. Selve byen er ikke stor. Det er et forholdsvis fladt landskab , der om sommeren er meget grønt.
Narsaqboer siger, at det allerede bliver varmt i april måned, men ikke er det netop i dette år af en ukendt årsag. Og det er jo sandt.
Lige bort set fra 3-4 dage med 18-19 grader i skyggen for nyligt, har her været lige så køligt som i den nordligere del af Grønland
Vi flyttede i vort hus den 1. maj, der er beliggende øverst i hele byen, og altså oven over Inuili. Her fra har vi den mest vidunderligt smukke udsigt over grønne marker og havet. (Topbilledet ovenfor er udsigten).
Vores møbler ankom først her til i sidste uge, hvorfor vi først nu for alvor føler, at vi er flyttet.
Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om at være flyttet til Narsaq, er mit standardsvar at jeg ikke ved det endnu. Jeg føler, at jeg først kan svare på netop det spørgsmål, når vi har lagt os til rette i vores rede. Når dette er sket, kan vi rette opmærksomheden ud og være medborger i byen.
Vi bor i huse, der er tiltænkt ledere, der er arrangeret som man normalt arrangerer andelsboliger. Selvom de er anlagt som gruppehuse, fungerer de som enkelthuse.
Martin er som regel en god legekammerat, hvorfor nabobørn tit kommer for at lege med ham, der dog veksler med skænderier og uenigheder, og resulterer i ensomhed for ham.
Han har dog også fundet andre kammerater, som han også leger med. Men når det kommer op i en spids får jeg ham til at ringe til hans kammerater og tidligere lærere i Uummannaq. Så får han det godt igen.
Vi voksne lever her og nu med at tage på arbejde, komme hjem, lave mad, spise og så se fjernsyn. Det bliver kedeligt nogle gange.
Det har uden tvivl sammenhæng med at være flyttet, da vi endnu ikke har rettet opmærksomheden mod bylivet, og da vi endnu ikke har fundet mennesker, som vi kan have et fællesskab med.
Derfor ræsonnerer jeg over det at flytte tit. Det er jo ikke sundt at flytte så tit for børn så vel som for voksne, da man tit skal tilpasse sig nye omgivelser. Man må finde nye venner, endnu engang finde en skole- og fritidsordning for barnet, og ikke mindst tilpasse sig forandringer, der jo fylder meget.
Med de negative sider, bør man også rette opmærksomheden mod de positive sider af at flytte ofte, og de er: forandringstolerancen bliver bedret, man lærer nye mennesker og kulturer at kende, fagmæssigt får man flere erfaringer, man modnes af erfaringer etc.
Se det er egenskaber der vil noget, og som bør sættes frem i lyset som gode værdier.
Men selvom jeg ikke direkte føler savn over Uummannaq, var jeg meget glad over at kunne se Uummannaq fra luften på min vej op til Kullorsuaq, hvor jeg tog hen for at arbejde sidst i sidste måned. Især meldte savnet af mine tidligere kolleger sig.
Men jeg må sige, at jeg er glad for mit arbejde her i Narsaq, og har ikke følt savn over mit gamle arbejde på noget tidspunkt.
Især pga min glæde over mit arbejde, men også af andre udefinerbare grunde, føler jeg faktisk stor frihed over at være kommet her til Narsaq.
Kommentarer