80-liisoorneq/ fejring af 80 års fødselsdag
Ualeq unnuup tungaanut tamulugassanik kaffillernermillu sassaallerfiuvoq angajoqqaatta kissaataat malillugu. Unnua inuusunnerusut angajullersatsinni katersuuffigaat.
Qatanngutigut kujammukartussat sisamanngornermi 16-ani aallartut, uagut 18-ani Uummannamut uteqqippugut kiserliornaallannartumik. Suli angajoqqaakka qatanngutikkalu najorusukkaluaqaakka.
Maangalumi tikikkatta angajoqqaama qatanngutimalu assingi isiginnaartaarikka, ernera Marti aperivoq kiserliornersunga eqqoqqissaarlunga. Meerannguup misikkarissusia.
--------------------
Vi har holdt ferie fra den 3. til den 18.oktober i Upernavik for at være med i min fars 80 års fødselsdag.
Min far fyldte 80 år den 11. oktober. Se det første billede.
Det blev en dejlig dag, der foregik i mine forældres hus.
Kl. ca. 7.00 startede vi, deres børn, vore fætre, kusiner og deres mænd og koner med at synge for dem ved deres dør efterfulgt af morgenkaffe.
Som ønsket af vore forældre foregik dagen i deres hus med noget spiseligt og kaffemik hen mod aften, og aftenen fejredes af de yngre hos vores ældste bror.
Næsten konstant var der gæster i løbet af dagen, og telefonen glød af folk der huskede min far fra nær og fjern. Det var en dejlig og stor dag.
På ovenstående billed nr. 2 står mine forældre under en æresport, vores svigerinde har lavet. Billedet kunne først tages hen på aften, da der blev tid.Alle mine søskende undtagen Simon kom til Upernavik, så vi var så godt som en samlet flok af børn af vore forældre. Det er dejligt at kunne samles som familie, som vi gjorde. Vi organiserede dagen og samarbejdede godt om alle de ting, der skulle gøres på sådan en dag sammen med vores kusine Arnaaluk. På billed nr. 3 ses vi samlet.
Min storesøsters søn Thomas fyldte også 9 år den samme dag. Han fik jævnligt gaver til nogen jalousi for min søn Martin. Thomas har ikke været vant til at få så mange gaver, så hver gang han fik een, sagde han " det var dog utroligt". På billed 3 ses 9 års fødselaren.Mens vore søstre rejste om torsdagen, rejste vi hjem og ankom til Uummannaq lørdag den 18., der dog medførte ensomhed fra min side. Jeg ville godt have været mere sammen med mine forældre og mine søskende.
Vel ankommet, men ensom kiggede jeg på billeder af mine forældre og mine søskende. Min søn tog mig i det og spurgte mig, om jeg følte mig ensom. Han er altså et meget empatisk menneske på trods af, at han kun er et barn.
Kommentarer