Martin og familie

Balto inuulluarit/ Farvel Balto

2011-12-10T16:10:00.012-03:00

Juni 2010-mi Balto pisaarivarput Qaqortumiit tikisillugu.

Balto affarmik Labradoriuvoq affarmillu savap qimmiulluni. 6-nik qaammateqartoq tiguarput.

Martip qimmitaarivaa asaleqisani.

I juni 2010 fik vi Balto hentet fra Qaqortoq. Balto er ½ labrador og ½ collie. Den var 6 måneder gammel, da vi fik ham.

Det blev Martins elskede hund.

Tamattalumi asaleqaarput sungiukkatsigu. Baltop Martip suneri tamaasa malinnaaffigisarpaa. Inequnarnera nalissaqarneq ajorpoq Martin meeraqatini iseqatigalugit iniminut iseriartortoq malinnikaangami meeraaqataasuusiinnarluni nuannaarsuaarluni. Allaaneq ajorpoq meeraarannguaq pississaarluni angisuunik malinnittoq.

Uani anorersuarnikoq Martip trambolinia tingimmat ujarlernialersugut kammaalluinnarni takutillugu tapersuisuivoq.

Og vi kom til at elske den af hele vores hjerte, da vi vænnede os til hinanden. Balto fulgte Martin i tykt og tyndt. Den viste sin sødeste side, når den som et medlem af børnegruppen glad fulgte efter Martin og hans venner på vej ind til hans værelse.
Nærmest som et lille hoppende barn efter de store.

Her viser den sin trofasthed som ven, da vi skal ud og lede efter Martins bortblæste trampolin under stormvejr.

Weekendini Marti ullaakkut DVD-erluni makinniaasaarluni pileraangat ornittarpaa, Martillu tutittarpaa qipilikuloorlugu.

I weekenden lå Martin tit længe i sin seng og så DVD, og Balto kom som regel ind og hilste godmorgen. Det skete at Martin lå sammen med ham under den varme dyne.

Ukiumi aneersuaartarput apuseralutik sisorarlutik pinnguaqatigiissuaarlutillu.

Baltop Marti sisugaangat malissuaartarpaa.
Taamatullu meeraqatinilu sisorartillugit Balto malinnaasaqattaarsuaartarpoq pinnguaqataalluni.

Om vinteren legede de ude i sneen og kælkede også. Under Martins kælkning fulgte Balto bare ham, ligesom den også legede med ham og hans kammerater, når de kælkede sammen.

Balto qimmiuvoq asanarluinnartoq piuminarluinnartorlu. Qimmiuvoq naalatsikkuminartoq piumaffigigaannilu ingerlaannaq naalattartoq.

Asanneqaaq inumminullu tunniusimalluinnartuulluni. Uagutsinni pissutsinut sungiusseruttorami piumasaqarniartalerpoq inangiiniaarsuttalerluni. Anaanaanut.
Marti anaanaminut ornigukkaangat inangeereertarpoq sarliartinniartarlunilu arsaarlugu. Taamaaligaangami ilorrisimaarpasittaqaaq aqartittarlunilu assut.

Balto er en meget elskelig og nem hund. Den er efterrettelig, og som gør nøjagtig, hvad den bliver bedt om.

Den er meget kærlig og trofast mod sin ejer. Da den vænnede sig til normerne hjemme, begyndte den at insistere på Martin førsteret. Nemlig hans mor.

Når Martin ville hen til sin mor, skyndte den sig at mase sig på og lod sig holde på mine knæ og overtog dermed Martins plads. Og så var den bare magelig og fik også en masse kæleord med på vej.

Kisianni aamma inumminut taamatut pisarpoq. Tigummiartikujulluni asatikujulluni nuannarisuuaa.

Uani Martin kammanilu klassefestersimallutik isertut aasit inuni malippaa.

Men den var lige så insisterende overfor sin ejer. Den elskede at komme op på skødet og blive elsket. Her ses den som sædvanlig følge ham efter, at Martin og hans ven Atsi havde været til Martins klassefest.

----
Upernaaq aalajangerpugut Nuummut nuussalluta suliffimmut allamut qinnuteqarama. Taamaattumik Narsamiit aallartussanngoratta sapinngisara tamaat nuummut nassarniarlugu ilungersoraluarpunga. Saaffikka tamarmik oqarput nassarsinnaanngikkipput blokkinigooq qimmeqaqqusaajunnaarsimammata.

Paasisaq ajoraluaq tujorminaraluaq.
Allatut ajornarmat allamik inuttassarsiuupparput, aallartinnatalu inuttassarsillugu.

Maanna paasivara inuttartaaminut tunniusimasorujussuanngorsimasoq aammalu pisatsersorneqalersimasoq uagut pinitsinniit allaanermik. Tassami qungasequserneqarsimavoq nasartaammik aappaluttumik.

Paasisaq tamanna uannut ajoraluaqaaq, tassami taamatulli atugarliukujuttoq tusaruma aliasutsigissallunga, taamatulli aliasulerpunga inuttaqalersimasoq tunniusimaffigilikkaminik. Imminut assortornerusoq nalunngilara, paasillugulu iperartariaqarlugu.

I foråret besluttede vi at flytte til Nuuk, fordi jeg søgte et andet job der. Da vi så måtte rejse fra Narsaq, begyndte jeg at arbejde på at få Balto med til Nuuk. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men mødte modstand, da jeg fik at vide, at man ikke længere kan holde hund i boligblokke i Nuuk.

Det var et nedslående svar at få.

Vi så os nødsaget til at søge nye ejere til den, og den fik nye ejere dagen før vi rejste til Nuuk.

Nu har jeg forstået, at den er blevet meget knyttet til sin nye ejer, og at den bliver pyntet anderledes end vi har gjort. Den er blevet iført et rødt halstørklæde som halsbånd.

Dette blev en dårlig nyhed for mig, for ligesåvel som jeg er ked af, at den lider under dårligere vilkår, ligesåvel blev jeg ked af at høre, at den har fået ejere, som den knytter sig til.
Jeg er klar over, at dette er selvmodsigende, og derfor også forstået at jeg må slippe Balto.

Uani 27. august 2011 aqagumut Nuummut aallartussaalluta tunniukkiartortussanngorlutigu ullut siuliinili eqqissiveqanngitsunnguakkuluulluni pinikuulluni, pisussanik utaqqiinnarpoq.

Naggataamik assiliivinnik assilivara.

Tunniukkatsigu inuttassaminut nuannaarluni tunniuppoq, taamaammallu artornarujussuarani.

Kingorna nuummut pigatta ilungersortaqattaaqaagut Martilu uagut.

Her ligger dagen før vi rejser til Nuuk afventende efter forudgående urolige dage. Dette er det sidste billede jeg har taget af Balto, den 27. august 2011 lige umiddelbart før vi skal aflevere den til dens nye ejere.

Da vi afleverede den var den glad for at se sine nye ejere, hvorfor det var forholdsvis nemt at forlade den.

Men da vi var flyttet til Nuuk gennemgik Martin og jeg hårde dage indimellem.

---

Maqaasinartaqaaq qimminnguaq Balto qimmiinnannguugaluarluni. Asanaqaaq. Allatulli ajornarpoq tunniutereernikuugatsigu tiguniaqqissinnaanagulu inuulluaqqusariaqarparput.

Balto inuulluarit qujanarlu tamanut.

Vi savner den søde hund Balto, selvom den bare er en hund. Den er meget elskværdig. Men der er ingen vej uden om. Vi har givet den væk og kan ikke insistere på den, og må derfor sige farvel til den.

Farvel Balto og tak for de mange gode stunder vi har haft.

anaanat ulluanni pilluaritsi/ lykke til på mors dag

2011-05-08T08:33:00.002-02:00

Facebook ammarlugu paasileratarpara ullumikkut anaanat ullorigaat. Tamanna pillugu anaanat tamassi pilluaritsi, pilluarta.
Uanga ukiut 10- t qaammatillu 4-t qaangiummata anaananngorpunga.
Meeraqanngikkallarama perorsaaneq ajornanngitsunnguatut isigisarpara. Tikkuartuillaqqittarpunga eqqarsartarlungalu taamak allannguiniarneq ajornanngitsigisoq imaalitsiaraanni ajornartorsiutit aaqqittariaannaassasut. Taamatullumi oqartarlunga.
Meerartaarama paasilluinnaqaara perorsaasuuneq misilissimanngikkaanni ajornanngittaqisoq piumasaqarneq nalilersuinerlu.
Aamma paasilluinnarpara perorsaaneq ajornaatsuinnaanngitsoq.
Misigissutsinut qanittuaraasinnaaneq ersarissivoq. Inooqatigiinneq, perorsaaqatigiinneq, peqatigiinnerlu soorunami pisariaqarput. Taamaattariaqartillugu avaqqunneqarsinnaanngilaq inersimasut assigiinngissusaat, suleqatigiissinnaassusaat imaluunniit killormuaa perorsaanermut aalajangiisuusaqisoq.
Taamaattoqartarmat misigissutsit salliusinnaasarput, ajunngitsut ajortullu immikkoorlutik ilaanni qaleriillutik ilaannillu ersippiaratik ilaannilumi ersarillutik atuuttarlutik.

Anaanatut; avaqqunneqarsinnaanngilarlu angajoqqaatut; akisussaaffik annertusaqaaq.
Ullumikkut anaanat ullorimmassuk atugassarititaasut qanorluunniit ittuugaluartut anaanat akuuffigalugit ajunngitsorpassuarnik kinguneqartitsisarassi pilluaqqorusuppassi :).

---

Da jeg åbnede facebook her til morgen, gik det op for mig, at det er mors dag i dag. Derfor vil jeg ønske lykke til for alle mødre- os mødre.

Jeg selv blev mor for 10 år og 4 måneder siden.
Før jeg blev mor var min tankegang omkring moderskab, at opdragelse måtte være nemt. Jeg var god til at påpege og tænkte, at når det er så nemt at ændre forhold, måtte det da også være nemt at ændre problemer. Og jeg udtrykte også tankerne.
Da jeg fik mit barn gik det op for mig, hvor nemt det har været at stille krav til og vurdere mødre/forældre, når man ikke selv har prøvet at være mor/forælder.

Jeg fandt også meget ud af, at opdragelse ikke er så lige til og så nem en proces, som jeg forestillede mig det.
Det blev tydeligt for mig, hvor tæt på følelser man kan være. For selvfølgelig er det nødvendigt at leve sammen, at opdrage sammen og agere sammen. Når disse ting er forudsætningerne kan man heller ikke komme uden om, at de voksnes forskellighed, evne til at samarbejde eller mangel på samme har stor indflydelse på opdragelsen.

På grund af disse forhold kan følelser være tætte på huden; positive og negative forhold kan optræde hver for sig, nogle gange oven på hinanden, nogle gange vage og nogle gange tydelige.

Derfor tænker jeg, at som mor; og uomgængeligt som forældre; er ansvaret stort.

Da det er mors dag i dag, og I/ vi får rigtig mange gode ting ud af opdragelse, uanset hvordan forholdene herunder måtte være, ønsker jeg Jer/os lykke til på mors dag :).

uret vil ikke starte

2011-01-02T18:25:00.002-03:00

Hvad skal jeg gøre for at få uret til at gå? jeg kan ikke fnde ud af det....

ukiortaami pilluaritsi/godt nytår

2011-01-02T09:31:00.002-03:00

Ukioq 2010 qaangiuteqaaq. 2011 aallartippoq. Neriuppunga tamassi iserluarsimassasusi.
Ullaaq manna uanga iterpunga 2011-mi qamaannga anguniagaqarusullunga.
Anguniarusuppara siornaalli angorusuttaraluarlugu aallartinneq ajugara, arpattaleqqinneq.
Ukiorpanngortuni uninnganikuugama, massakkut sungiusartariaqarpunga naqqaniit.

Ippassarli eqqaallattaavara ukioq 2011 uannut pinngitsoorani peqqinnerunermik imaqassasoq.
Misigilerama tunniutiinnajavallaalersimallunga.

Asseq ilanngutara tassaavoq erninnguara qimminilu Balto juullikkunni ilassiortut, Martin silatangiaareerluni isermat.
Ukioq 2010 aprilimi Balto uagutsinnut ilanngukkami. Asannittoq qimmeq inequnartoq piuminartorlu.
Ernerma Martip asaqaa nuannareqalugulu. Pinngualertarpoq nipiliorlutik. Aappaata oqalualuffigigaa aappaata qiluffigigaa. Nipi!

Neriuppunga ilisinnuttaaq 2011 neriunnermik imaqassasoq. Uannut neriunnermik angusaqarusunnermillu imaqarpoq :).
------
År 2010 er gået. Det nye år 2011 begyndt. Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.
I morges vågnede jeg med et inderligt ønske om at have et mål i 2011.
Jeg har i de seneste år forsøgt, men ikke opnået at fuldføre mit mål, nemlig at begynde at løbe igen.
Da løb har været lagt til side i efterhånden mange år, må jeg starte forfra.
Siden i går har jeg haft tilbagevendende tanker om at være sundere. Jeg tænker at jeg har været for eftergivende i forhold til det magelige liv.

Billedet jeg har lagt ind er af min søn og hans hund der i julen hilser på hinanden, efter at Martin har været ude at synge julesalmer.
Balto kom ind i vores familie i april 2010. En kærlig, køn og nem hund.
Min søn Martin elsker og er meget glad for den. De leger sammen ved at larme sammen. Mens Martin snakker drillende til hunden, svarer hunden ved at gø ad ham. Sikke det kan larme.

Jeg håber også for Jer, at 2011 må indeholde håb. For mig ligger der håb og opnå mine mål i året :).

december 2010

2010-12-12T14:49:00.002-03:00

Hejsa!
Ilami qangamita allakkama. Misilittaraluarpara marlussoriarlunga iluatsinnigtsoortarakku.

Passera qujanartumik saamerleq napigakku oktoberimi aatsaat atoruminarsilerpoq. Nuanniitsuuvoq avat naatsorsuutigiuarnikuusaq susinnaajunnaapajaartoq misigalugu.

Pisukkaangama qullarsimatittuarlugu pigakku qaammatit marluk, aatsaat maanna ajoquteqanngitsutut ammut saatsillugu pisuutigisinnaalerpara. Siullermik allaanngilaq aalaannartoq sinnerminiit avissaalersoq.

Maanna pullattuaannangajakkaluarluni atorsinnaasorsuanngormat iluarusuutigaara.
----
Det er længe siden at jeg har skrevet her. Jeg skal da lige tilføje, at jeg da har forsøgt at skrive indlæg 2-3 gange uden at det lykkedes at udgive dem.

Jeg brækkede mit venstre håndled (heldigvis for det venstre) i oktober måned og kan efterhånden bruge den mere og mere.
Det er altså ikke sjovt at erkende at et led som man altid har regnet med, ikke er brugbart mere.

Det føltes som om at leddet fra det brækkede område og ned var ved at falde af, når jeg gik med det med hånden nedad. Derfor har jeg gået med den ene hånd op ad kroppen i godt 2 måneder nu.
Det er en glæde at kunne bruge det mere og mere.

tamalaat /lidt forskelligt

2010-02-21T08:55:00.003-03:00

Akuttugaluaqisut ilanngussisarama, qanoq aallartissanerpunga... Sila eqqartorneqartuaannarsinnaasarmat aallartissutigiinnarlara.

Sila allanngorangaarmat manna tikillugu kujataani issikkaangat minus 10 qaangerneq ajorpaa.
Ullaakkut minus 4-5-6 maannakkut atuuttarput, ullororneranilu isseqanngiusattarluni.
Silagissuaq atuupporaasit ulluni makkunani. Kangerlunni iigartartuniit sikorasappassuit imaq pinnersaasersorpaat.
Alianaassuaq isigisaq pilluarnartoq eqqissisimanartorlu. Tupinnanngeqaaq taallianik pilersitsinnaasarmat.
Tamanna Martip aamma malugisimasarpaa. Issaq oqarpoq Uummannamisuut aallajaassanngitsugut nammineq narsarmiutut oqalunneq ilikkarusukkamiuk. Kissaatigisaq angutaata kissaataata killormuua. Paviami Sisimiunut uterusussuseqartuaannartuuvoq suli maannamut, alliartorfigipajaarnikuugamiuk (inuusuttuaraanerminiit).
Marti akunnakujuttunik oqaluttaaseqarpoq uummannarmiutut oqalunnini katakkiartorlugu narsarmiutut akuuillataalluni.
Kujataata aputeqanngingajannera pikkunaagikuttooriarlugu, maanna akuersaarsimagaa malunnarpoq. Aammami atugarissaarami atuarfimmi atuartinneqarnermini taavalu Uummannami atuaqatiginikuusaanit atuaqatai eqqissisimanerullutik. Eqqissisimasunik atuaqateqarnera inuttaanut sunniusimaqisoq malunnartarpoq ilikkariartornera malunnaateqarluni.

Sapaatip akunnera qaangiuppoq soraluannguara Mette (Augustakkut paniat) Sisimiuni panissaarami.
Taakkua meeraammata samminikuunermik tusartinneqarmat panissaarsimasoq qiaannavileraluarpunga takorusukkaluarnermut. Aanaakkuusut aamma najorusunnarnermut. Angajua Arnamineq aamma junimi meerartaassaaq. Immaqa aatsaat iluamik qiassuunga.

Uanga suliffiga nuannaraara. Multicenterimik aqutsineq sallersatut suliaraara psykologiuneralu pissutigalugu psykologitut aamma suliaqartarlunga. Ukioq ilivitsungajak taamatut ingerlareerlunga psykologimik suleqateqalerama iluaallaqaaq. Siullermik sammisamut tunngasunik oqaloqateqarsinnaalerama tullianillu suliassat agguaassinnaalerakkit.
Suleqatikka siulliit soraarmata, maanna suleqatikka assut tunngavissikkiartormata assorsuaq iluarisimaarnarpoq.

Pavia aamma suliffimmini inissikkiartorpoq aqutsisuunani timelærereritut Piareersarfimmi suligami. Suliani tiguartisimaffigisarpai pingaartumik ilinniartitsinissamik ilinniartinneqarsinnaagaangami.

---
Der er langt imellem mine indlæg, så hvor skal jeg starte....? Vejret kan man jo altid snakke om, så det vil jeg starte med.
Vejret er så omskifteligt, at frostvejret aldrig når over minus 10 grader. Morgenfrosten er som regel på mnus 4-5-6 grader, og vender i løbet af dagtimerne.
Vi har det dejligste vejr for tiden med et hav der er blevet pyntet med isskodser fra gletshere fra fjordene.
Det er SÅ smukt et syn, at det fører lykke og fred med sig. Ikke så mærkeligt, at digte bliver til.
Det har Martin også lagt mærke til. For ikke så længe siden sagde han til mig, at han ikke ønsker at rejse herfra så hurtigt som vi rejste fra Uummannaq. Han vil gerne lære at tale dialekten.
Det er ønsker imod faderens, der stadig ønsker at tage tibage til Sisimiut, hvor han nærmest er vokset op (dog fra sine teenageår).
Martin er ved at ændre sin Uummannaq-dialekt, og snakker nu halvt uummannaq-dialekt og halvt narsaq-dialekt.
Det er tydeligt, at han har accepteret at bo her fra at være meget imod, at der ikke er sne her. Det er ikke så mærkeligt, da han har gode skolevilkår. Desuden er hans klassekammerater rolige børn, hvad de ikke var i Uummannaq. Den ro giver også ham ro til, at han nu er begyndt at lære.

For en uge siden fødte min søde niece Mette (Augustas datter) en lille pige i Sisimiut. Hende og hendes søskende har så stor en del af vores liv, da de var små, at jeg ikke kunne holde op med at græde, da jeg fik at vide, at hun havde fået en datter. Jeg ville så gerne have været til stede med familien. Hendes storesøster Arnamineq føder også i juni måned. Gad vide om ikke jeg vil græde igen...

Jeg kan godt lide mit arbejde. Jeg er ansat som centerleder på Multicenter Ujuaat, der er mit primære arbejdsområde. Dertil kommer at jeg som psykolog har psykologiske opgaver. I godt et år har jeg været alene om funktionen som psykolog, hvorfor det gjorde godt at få en kollega. Det er et priviligium at have en psykologkollega, da jeg ikke længere er fagligt isoleret for det første og for det andet kan fordele de psykologiske opgaver.
De øvrige arbejdskolleger holdte op i løbet af året, og de nye kolleger er nu ved at finde deres pladser, hvilket er blevet tilfredsstillende igen.
Pavia virker også til at falde til på sit arbejde i Piareersarfik. Denne gang som timelærer og ikke centerleder. Han er seriøst arbejdende, der mærkes tydeligere når han bliver vejledt i det primære.

Decemberimi Narsap ullaava/ morgenstemning i december, Narsaq

2009-12-05T00:45:00.007-03:00

Sapaatip akunnerini siullerni Narsaq silagittaqattaaginnarluni annerpaamik 10-p tungaanut issittaqattaarami, massakkunaasit appaqqippoq 6-p tungaannaanut issittarluni allanngoralaarlunilu.
Anorlillarami nuanniilliornarluni, aasit silagisseqqikkami ullut tulleriiaarlugit seqinnertarluni, kisianni taarsiaartarluni.
Ippassaanikkunni ullaakkut iteraangatta qaammassuaq ersareqaluni avannatsinni tungitsinnullumi nuisimasarpoq. Qivianngitsoorneq ajornartaqaaq.

Ullaakkut 7.00 missaani misigititsisarnera takutikkusullugu assilivarput.. Ila kusanaqaaq.

Qanormita eqqarsartitsisarpa? Qanormita misigititsisarpa?

Tupigusutitseqaaq kusagititseqalunilu uannut. Pilluarnermik misigitippaanga taaraluartumi qaamaneq ersersinnaasoq takutitsilluni. Aamma taaraluartumi eqqissisimasinnaaneq oqariartuutigalugulusooq erserpoq. Eqqissisimatitsiqaaq immamut qinngornermini neriunnermik pilersitsilluni.

Ilinummita qanoq sunniuteqarpa?
---
Efter at have haft et rigtig godt vejr i Narsaq i de forrige uger med op til minus 10 grader, har vi nu ca. minus 6 grader med lidt skiftende vejr.
Vi fik et kedeligt stormvejr, der nu er rettet op, så vi nu har op til minus 6 grader med gode, dog korte solskinsdage, da vi jo er i mørketid.

I de foregående dage er vi vågnet op til fuldmånens klare lys mod vandet i nord, og imod vores hus. Det har været uundgåeligt at se, når vi stod op.

For at vise dens virkning tog vi et billede af den ca. 7.00. Det var bare flot.

Gad vide hvilke tanker stemningen afstedkommer? Gad vide hvilke følelser den vækker?

For mig afstedkom den min undring og beundring. Den gav mig lykke, da den viste, at selv i mørke er der lys. Den viser også, at man godt kan forholde sig i ro, selv om der er mørkt. I sin belysning mod havet giver den ro og håb i sindet.

Hvordan virker den mon på dig ?

long time no see

2009-10-18T10:58:00.003-02:00

Allatassaaleqinanngikkaluarpoq. Taamaattoq manna tikillugu suliassat naammattut suliarisaratsigit, nukissara uunga nittartakkamut atungaarneq ajorpoq.

Piffissap ingerlanerani pisorpaaloqaqaaq. Uummannamiippugut Martilu. Uanga nuummiitsiaqqippunga, tamatumalu kingorna suli qujanartumik aallaqqinngilanga/-gut.

Pisatassagut tikimmata aatsaat qaammatinngulerpoq illup ilua iluarsiimimmat. Taamaattoq sukkangaarnata sinneruttumerngit suliareruusaartarpagut.

Nuttarluni immaannaanngikkaluartoq misigisimavunga manna utoqqaliffiginaviarnagu. Suliffiit malersukaarakkit uanga, ilaqutannguakka allanngorartunut atugaqartillugit, ajuusaarnartaraluarpoq. Kisianni imminut ajorinera akiortarpara, eqqarsarlunga nuunneq immini ilikkarfiusoq, aamma asuliinnaq nuunngitsugut.

Suliffimmi suliat assigiinnginneri, inuit assigiinnginneri, aaqqissuussinerup assigiinnginneri kiisalu minnerunngitsumik inuit suleqatiginiakkat assigiinngissuaarnerat paasisariaapput.

Nunaqqatigiinni inuttut akuulissagaanni aamma ilikkagassaavoq nammineq iliuuseqartariaqarneq. Mannali tikillugu suli uagut inersimasut kammalaateqalersimalluta oqarsinnaanngilagut.
Marti pinnguaqateqartarpoq peqatinnaarilikkaminik qujanartumik. Kisianni Uummannamut angerlarsertarpoq oqarluni maani meeqqat nuannarinngikkaanni. Maanigooq meeqqat qinngasaarisaramik.

Tamanna immini qanoq paasisariaqassanerpoq.
---------
Det er ellers ikke fordi, jeg mangler emner at skrive om, men der har været rigeligt med arbejde, hvorfor jeg ikke har kunnet bruge min tid på hjemmesiden her.

I løbet af tiden er der sket rimeligt mange ting. Martin og jeg har været i Uummannaq, og jeg har igen været i Nuuk for en kort stund, men har heldigvis ikke været ude at rejse siden da.

Der er gået en måneds tid, siden vi fik vore nye møbler hjem fra Danmark, og interiøret i huset blevet indrettet stort set færdigt. Vi gør så de resterende småting i orden i det tempo, der kan passe ind i vores til tider travle hverdag.

Selvom det er krævende at flytte, føler jeg, at stedet her ikke er stedet, hvor jeg skal blive gammel.
Da jeg følger arbejde er det ikke ligefremt sjovt og retfærdigt at udsætte min familie for så mange skift. Jeg prøver at forsvare mig imod min dårlige samvittighed overfor min mand og søn, men argumenterer med, at man lærer noget af at flytte, og at vi ikke er flyttet for sjov.

Man lærer forskelligheden i arbejdets indhold, man lærer hvor forskellige folk er, man lærer forskellene i systemopbygningen at kende, og ikke mindst lærer man hvor utroligt forskellige samarbejdsrelationer kan være.

Skal man blive en del af nærsamfundet skal det læres, at man selv må gøre en indsats, for indtil nu kan vi voksne ikke bryste os af, at vi har fået venner eller en omgangskreds.

Heldigvis har Martin fundet en fast legekammerat. Men han udtrykker gang på gang at han savner Uummannaq, og tilføjer tit at børn her i Narsaq ikke kan lide ham. Børn her driller, siger han.

Hvordan man skal forstå dette, kan jeg ikke rigtig bruge tid på endnu.

Tunngavik/ grunden der er blevet lagt

2009-08-15T11:05:00.004-02:00

Narsamut nuukkattali nittartagarput qiviaqqajannginnakku, massakkut sumiiffipput (asseq qulleq) inuttai illorpullu takutippakka.
Allatani tulliuttuni aasarsiornerput oqaluttuariumaarpara kiisalu Uummannamiinnerput Martilu.
Martilu marlunngorpat Uummannamukaleratta attartugaagamaasit Martip ilaginiaraminga Uummannaq angerlarserfigisaramiuk.
-----------
Da jeg end ikke har haft mit blik rettet mod vores hjememside siden vi flyttede til Narsaq, har jeg nu via billeder vist vores sted (det øverste billede), os og så vores hus.
I de næste indlæg vil jeg fortælle lidt fra vores sommerferie ogMartin og min tur til Uummannaq.
Martin og jeg tager nemlig til Uummannaq på tirsdag, da jeg endnu engang er blevet hyret til noget arbejde. Martin længes nemlig hjem til Uummannaq, og tager med mig derop til.

Inuunerput/ vort liv

2009-06-30T23:53:00.004-02:00

Maanna qaammatit pingasut Narsameereerluta Narsami inuunerput ingerlaruusaarpoq. Suliartorutta angerlassaagut.
Pisattagut tigoreerlugit puuiaaruusaarpugut. Ulapinnartarpoq tamatumuuna suut pingaartinnerussanerlugit aalajangertariaqaleratta. Imaallaat taamaalilluta atorunnaakkagut kasiiliinnarpagut.
Illorput iluarsiartuaarpoq inissikkiartorluni. Nammineq pisattagut atorsinnaanngorpagut, tamannalumi pingaaruteqartuuvoq.

Upernaamiit Narsaq sialleqattaaqaaq taamaammallu qorsooqqissiartupiloorluni. Kusanaqaaraasit assut iluarisimaarnarluni. Narsaq ilisarnarsiallappoq kiassuaarami ippassaani, kisianni allanngoraqaluni sivikitsuinnarmik seqinneriarluni siallilertarami.

Ungasigunnaarpoq uagut feeriarnissarput. Tamatumuuna Danmarkimi pissalluni. 8. juli Danmarkiliassaagut qaammat naallugu aallaqqassalluta. Takujumaarparput allamukalaassanerluta.

Piareeruma assinik ikisiumaarpunga. Maannakkorpiaq piareersimanngeqaanga. :-)
------

Nu har vi været i Narsaq i 3 måneder, og vort liv går sin vante gang med at tage på arbejde og hjem igen.
Vi har modtaget vores ting og tager den tid, det tager at pakke ud. Der er en del arbejde forbundet med det, da vi ser os nødsaget til at prioritere ting og tøj, vi vil have i vore skabe.
Det er på sin vis udmærket, da vi nu kan kassere, det vi ikke har brug for.

Men vort hjem er begyndt at ligne et hjem efterhånden. Vi kan bruge vores egne ting og sager, og det betyder da en hel del.

Vejret i Narsaq har været meget skiftende i løbet af foråret. Det har regnet meget og det er af den grund efterhånden blevet meget grønt i byen. Det er blevet dejligt smukt.
Narsaq lignede sig selv for en stund i forgårs, hvor der blev meget varmt. Men desværre er vejret meget omskifteligt, så det skifter mellem regn og solskin temmelig tit.

Vi selv tager meget snart på ferie. Denne gang går den til Danmark fra den 8. juli og måneden ud. Vi får se, om vi tager et andet sted i tiden vi er der.

Jeg vil lægge billeder ud, når jeg synes, jeg er klar. Lige nu er jeg det overhovedet ikke. :-)

Narsamut nuunneq/ flytning til Narsaq

2009-06-20T09:42:00.006-02:00

Kiisa qaammatit marlunngullarlugit, kiisami periarfissarsivunga allannissamut.

Massakkut Narsamut nuussimalereerpugut qaammatit marluk. Narsaq anginngilaq, manikannerpoq aammalu aasami qorsooqqilluinnartarluni.
Narsarmiut oqaatigaat aprilimili kiassuartalereertartoq, massakkulli sooq pinerpoq qiianartoq. Tamannalumi eqqorpoq.
Avannaa tungaanitulli kiassuseqarpoq qaammatit 2-t maaniinnitsinni, ullut 3-4 missaat issakkunni 18-19-tungaanut kiassuarfiusoq eqqaassanngikkaanni.

Illutaarpugut 1.maj illoqarfiup qutsinnersaani Inuilip qulaani isikkivigissuaarluta narsaatinut qorsooqqissunut immamullu. (Asseq qullerpaaq tassa isikkivipput).
Sapaatip akunnermi kingullermi aatsaat pisattagut tikipput, taamaammallu aatsaat misigilerluta nuulluta.
Taamaattoq aperineqaraangama Narsamiinnera qanoq igineriga oqartarpunga nalugallarlugu. Misigivunga aatsaat oqarsinnaallunga inerput iluarsereerpat. Illutsinni toqqissigutta avammut saassinnaalissaagut.
Najugaqarfipput tassaavoq suliffinni aqutsisutut inissisimasut najugaqarfiat, illut ataatsimoortitat andelsboligitupajaaq inissisimasut. Illut ataatsimoortitaagaluarlutik, illutut ataasiakkaatut atugaapput.
Marti meeqqanik nuannarineqartarami eqqamiutta meerartaannik ornigarneqartarpoq akuttunngitsunik, taamaattorli aamma kamaaffeqalersarlutik kiserliorfiusumik. Qujanartumik allanik kammassarsigami taakku aamma ilagisarpai.
Akimmippallaaraangat Uummannami kammaanut ilinniartitsisukuinullu sianertittarpara.
Uagut inersimasut suligutta angerlarutta igagutta nerigutta fjernsynilissuugut... suli avammut saanngilagut, taamaammallu oqartariaqarluta ullormiit ullormut inuulluta. Ilaatigut qatsunnartarpoq.
Qularnanngitsumik nuunnermut tunngassuteqassaaq, suli illoqarfimmut akulerutilinnginnatta aammalu imatut iluamik kammalaateqarnata.
Taamaammat nuttaqattaarneq eqqarsaatigalugu eqqarsaatersortarpunga. Tassami meeqqamut inersimasunullumi immini pitsaasuunngilaq nuttaqattaarneq, avatangiisinut allanut naleqqussaqqinnissaq pisariaqartarmat. Kammalaatissarsiorneq, meeqqamut atuarfimmi pitsaasumik aaqqiisariaqarneq, minnerunngitsumillu allannguutinut naleqqussartariaqarneq annertusarpoq.
Pitsaanngitsut taamatut taariarlugit pitsaasortai aamma arlallit salliunerusariaqaraluartut tassaapput: nutaanut naleqqussarsinnaassuseq ajornannginnerusoq anguneqarsinnaavoq, inuit kulturillu assigiinngissutaat ilikkarneqarsinnaavoq, suliffiup tungaatigut misilittakkat arlaqarnerulissapput, inuttut inerisarneq pilersinneqassaaq il.il
Tassa taakku salliusariaqartut pingaartitatullu naqissuserneqarlutik.
Uummannamut kipilerlunga misiginngikkaluarlunga, issaq Kullorsuarmut suliartorlunga qulaakkakku nuannaaqaanga takullugu. Pingaartumik suleqatikukka eqqaamaqaakka maqaasillugillu.
Kisianni uanga maani Narsami suliffiga nuannarivara aammalu suliarinikuusara manna tikillugu suli maqaasiummernagu.
Taanna allalu suunerinik iluamik paasinngisakka pissutigalugit maanga tikikkama kiffaanngissuseq annertooq misigivara.
----
Efter at have været ude af blog-verdenen i 2 måneder, finder jeg nu lejlighed til at skrive lidt.

Vi har nu været i Narsaq i 2 måneder. Selve byen er ikke stor. Det er et forholdsvis fladt landskab , der om sommeren er meget grønt.
Narsaqboer siger, at det allerede bliver varmt i april måned, men ikke er det netop i dette år af en ukendt årsag. Og det er jo sandt.
Lige bort set fra 3-4 dage med 18-19 grader i skyggen for nyligt, har her været lige så køligt som i den nordligere del af Grønland
Vi flyttede i vort hus den 1. maj, der er beliggende øverst i hele byen, og altså oven over Inuili. Her fra har vi den mest vidunderligt smukke udsigt over grønne marker og havet. (Topbilledet ovenfor er udsigten).
Vores møbler ankom først her til i sidste uge, hvorfor vi først nu for alvor føler, at vi er flyttet.
Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg synes om at være flyttet til Narsaq, er mit standardsvar at jeg ikke ved det endnu. Jeg føler, at jeg først kan svare på netop det spørgsmål, når vi har lagt os til rette i vores rede. Når dette er sket, kan vi rette opmærksomheden ud og være medborger i byen.
Vi bor i huse, der er tiltænkt ledere, der er arrangeret som man normalt arrangerer andelsboliger. Selvom de er anlagt som gruppehuse, fungerer de som enkelthuse.
Martin er som regel en god legekammerat, hvorfor nabobørn tit kommer for at lege med ham, der dog veksler med skænderier og uenigheder, og resulterer i ensomhed for ham.
Han har dog også fundet andre kammerater, som han også leger med. Men når det kommer op i en spids får jeg ham til at ringe til hans kammerater og tidligere lærere i Uummannaq. Så får han det godt igen.
Vi voksne lever her og nu med at tage på arbejde, komme hjem, lave mad, spise og så se fjernsyn. Det bliver kedeligt nogle gange.
Det har uden tvivl sammenhæng med at være flyttet, da vi endnu ikke har rettet opmærksomheden mod bylivet, og da vi endnu ikke har fundet mennesker, som vi kan have et fællesskab med.
Derfor ræsonnerer jeg over det at flytte tit. Det er jo ikke sundt at flytte så tit for børn så vel som for voksne, da man tit skal tilpasse sig nye omgivelser. Man må finde nye venner, endnu engang finde en skole- og fritidsordning for barnet, og ikke mindst tilpasse sig forandringer, der jo fylder meget.
Med de negative sider, bør man også rette opmærksomheden mod de positive sider af at flytte ofte, og de er: forandringstolerancen bliver bedret, man lærer nye mennesker og kulturer at kende, fagmæssigt får man flere erfaringer, man modnes af erfaringer etc.
Se det er egenskaber der vil noget, og som bør sættes frem i lyset som gode værdier.
Men selvom jeg ikke direkte føler savn over Uummannaq, var jeg meget glad over at kunne se Uummannaq fra luften på min vej op til Kullorsuaq, hvor jeg tog hen for at arbejde sidst i sidste måned. Især meldte savnet af mine tidligere kolleger sig.
Men jeg må sige, at jeg er glad for mit arbejde her i Narsaq, og har ikke følt savn over mit gamle arbejde på noget tidspunkt.

Især pga min glæde over mit arbejde, men også af andre udefinerbare grunde, føler jeg faktisk stor frihed over at være kommet her til Narsaq.

10 år

2009-03-22T08:40:00.005-03:00

Marti 10-nik ukioqalerpoq 11.marts 2009. Taamani kursusimut nangeqattaartumut naggataamik ilaasussaagama ulloq taanna najunngitsoorpara. Nuannisarsimavoq, kisianni anaana assut amigaataasimalluni. Qujanartumik aqaguinnartoq uanga tikippunga.

Ulloq taanna kursuseqaterput Pia iserpoq Martip nalliunnera nalliuttorsiutigalugu naasunik uannut nassarluni. Vintergækkinnguit. Nuannaarnaq, tuppallernaq. Qujanarsuaq Pia. Kursuseqatinnguakka nunanneqaat tamarmik. Aamma kursusertitsisugut pikkorissut kursuseqatikkalu qujaffigerusunnarput tamarmik inissaqartitsisaramik sutigut tamatigut. Assut pissarsinartumik kususerpunga. Paasisaqarnarpoq iluaallannarlunilu.

Angerlamut tikikkama nalliunnikup tunissutisiassani ammaqattaarlugit assut nuannaarpoq. Pingaartumik nuannaarpoq nutaamik mobilitaarami højttalereerartalimmik.

Rap-ertartoq kalaaleq Don Maliko maani Uummannami DK-miinnanni angunnilu koncertifiginikuugamiuk assut issuartaarpaa. Natsat tunniussakka allalu nuannarisani rappertuusaarnermini atorlugit Don Maliko malittuinnarmik atoqattaarpaa.

Arfininngormat kingullermik nalliuttorsiutigalugu kaffisortitsivugut nerisassartalimmik. Isaasoqangaatsiaqaagut. Martilu tunitingaatsiaqaaq.

Martin fyldte 10 år den 11.marts 2009. Da var jeg i Danmark til afslutningen af et kursusforløb, jeg måtte være med i. Han havde haft det godt, men mor var savnet meget. Men heldigvis kom jeg, moderen, hjem allerede dagen efter hans fødselsdag.
Den dag Martin havde fødselsdag kom een af mine medkursister Pia med en buket blomster til mig i forbindelse med Martins fødselsdag. En dejlig buket med vintergækker. Det var dejligt og, det gav stor varme indeni. Tak Pia, for det. Mine medkursister var alle meget søde. Jeg vil takke alle medkursister inclusive vore dygtige instruktører for et godt kursus, der gav plads til hver og en, incl. mig selv. Det gav stor udbytte for mig, og jeg har fået det bedre, må jeg sige.

Da jeg kom hjem blev det en ekstra fødselsdag for Martin, da han fik gaver af mig, som han blev meget glad for. Især blev han meget glad for at have fået en ny mobiltelefon med en lille højttaler til.
Martin og hans far havde under mit ophold i Danmark været til koncert her i Uummannaq hos en ung grønlandsk rapper Don Maliko. Med skiftende huer kopiere han Don Malikos dans i mget lang tid.

Sidste lørdag fejrede vi så hans fødselsdag med åbent hus til en buffet og noget kaffe at byde på. Vi fik en del gæster og Martin fik tilsvarende en del gaver.

Nuunnissaq/ flytning

2009-03-17T08:50:00.002-03:00

Pilatsereerlunga januar/februarimi peqqissarninni Pavialu aalajangeratta aprilip aallaqqaataani maani suliunnaassalluta, Narsamut nuulerpugut.
Apriilip 2-ani Uummannamiit aallassaagut Narsamullu aprilip 4-ni pissalluta.
Uanga Multicenter Ujuaammi (katsorsaavittut taaneqarsinnaasoq) ningiunngussagama. Pavia Piareersarfimmi faglærerinngussaaq.
Tassa aqagu illutsinni pisattagut poortussavaat, taamaammallu ulapeqaagut angerlarsimaffitsinni suliffitsinnilu.
Martip nuannarivallaanngikkaluarpaa taamaattoqarmat, aammami inersimasugut uagut nuannarivallaanngikkaluarparput. Kisianni aalajangerpugut ingerlariaqqittariaqaratta.
Ukiut 4-raqqissaat uanga maani sulisimassaanga, 1.april 2005-mi Uummannami PPR-mi ( PPA Uummannamik taaguuteqalernikuuvoq) psykologitut ningiutullu atorfinikkama.
Nuna taama kusanartigisoq najornikuullugu ilikkagaqarfigaara, aamma inuit inussiarnersut najornikuullugit ilikkagaqarfigalugillu misigisimavunga.
-----------
Under min sygeorlov i januar/februar (ovenpå operation i januar måned), besluttede Pavia og jeg, at vi holder op med vores arbejde den 1.april for at flytte til Narsaq.
Jeg er blevet leder af Multicenteret Ujuaat (en slags behandlingscenter), og Pavia har fået job som faglærer i Piareersarfik dernede.
Så i morgen begynder flyttefolk at pakke vores ting ned i flyttekasser, og vi har derfor meget travlt i vort hjem og i vort arbejde.
Martin er ikke meget for pakningen, og vi voksne er såmænd heller ikke vilde med det. Men ikke desto mindre er beslutningen taget, så vi kan komme videre med vort liv.
Jeg har til den tid arbejdet her i Uummannaq i præcis 4 år, da jeg blev ansat som psykolog i og leder af PPR i Uummannaq (kaldes i det daglige PPA Uummannaq) den 1.april 2005.
Jeg har lært noget af dette smukke land, og jeg føler også, at jeg har lært noget af at være medborger blandt byens imødekommende indbyggere.

seqineq nueqaaq/så kom solen frem

2009-02-04T13:15:00.007-03:00

Ippassaanili seqineq qalipaasersuisoq nakkutigiuarlugu kiisami ulloq nalleqaaq Uummannami nuinissaanut.

Atuartut immikkut nalliuttorsiutigaat klasseqatitik ataatsimooqatigeriarlugit, atuartut tamarmiullutik aqqusinikkut politeeq siulersortigalugu ingerlaarlutik, kingornalu silami erinarsoqatigiillutik. Soorunami kaagit ilaanngitsuussagunanngillat.

Martip ippassarli qilanaaralugu eqqartoramiuk kiisami takoreerpaa.

-------------------

Efter nogle dages opmærksomhed på solenstrålernes farvepragt, er dagen endelig oprindet, hvor solen kommer frem og belyser Uummannaq by.

Skolebørn fejrer dagen ved at have hyggetimer i hver sin klasse, hvorefter alle skoleelever går vejene rundt med politiet i spidsen. Herefter samles de udenfor skolen og synger solen ind. Selvfølgelig vil dagen blive fejret med kager til dem.

Martin glædede sig meget til og snakkede om solen i går, og nu har han endelig set den.

--------------------

Uanga ullaarli 8.45 missaaniit ulloq qaammat qilammik nakkutilliilerpunga nalunaaqutallu 9-10-p akornani qinngornerit kusatsereerlutik nuisut siulliit takullugit. Minutsialunnguit qaangiummata qinngornerit tarreqqipput, utaqqiinnarsinnaanngorpungalu assiliillattaajutigalunga altanimiit.

Jeg selv har fulgt med i himlen lige siden morgenlyset kom frem ved 8.45-tiden, og så de første smukke solstråler mellem 9-10.00, der så forsvandt nogle minutter senere. Herpå kunne jeg fra vores altan blot vente og tage billeder i ny og næ.

Nal. 11 missaani seqineq nuivoq nuissalli ersarlussutigalugit. Isumaqavikkaluarpunga nuereersoq tarrilereersorlu. Assiliiviga ilillugu allaleruttortunga Pavia 12.00 missaani isertoq, silammut qiviariallarama tassami nalornissutaasinnaanngivissumik seqineq nuivissimavoq.

---------------------

Ved 11.00-tiden kom den frem, men var pga skyerne utydelig. Jeg var overbevist om, at den nu VAR kommet frem og at den allerede var på sin vej ned igen. Jeg lagde mit kamera væk og begyndte at skrive, da Pavia kom hjem umiddelbart før 12 til frokost. Idet han kom ind kiggede jeg ud ad vinduet, og så at solen nu VAR kommet frem i en grad så man ikke kunne betvivle hvorvidt man nu kunne sige, at den var fremme eller ikke.

Maannamiit qaamanermut ingerlaqqilerpugut, qilanaarnarporlu seqernup qinngornerisa kissatsinnissaat amittalu ukiumik qarsornikooqisup qalipaatinilaarnissaa.

-----------------------

Hermed er vi kommet ind i en lysere tid, og ser frem til tiden, hvor solen vil lune og varme os og vi kan få farve i vores blege vinterhud igen.

seqernup qinngornerisa qalipaasersuinera/ solstrålernes farvepragt

2009-01-30T23:50:00.017-03:00

Ippassaani ualilluinnaleraa seqernup qinngorneri avatangiisitsinnut tiguartinnavissumik qalipaasersuisut iluatitseqqissaarlunga assiliivinnik assiliniarsaraakka.

----------------

Sent på eftermiddagen blev vi forleden præsenteret for solstrålernes magiske farveorgier, som jeg var så heldig at prøve at indfange med mit kamera.

Ullup qeqqata missaani qaammarluartoq seqerneq qinngorneri sungaartut qaamalluinnartut qaqqat qaavinut qinngorsimasut takuakka. Ualilluaraa qalipaatit aappalorujuttut avatangiisiminnut pinnguartutut illutik akitsinni Nuussuup qaqqaasa qulaanni saqqummeralermata misigititsinerannik ersersitsisinnaasoralunga misiliisaqattaarpunga.

----------------

Jeg så meget lysgule solstråler på fjeldtoppene ved middagstid. Hen på eftermiddagen begyndte farverne at spille fantastisk smukt henover Nuussuaqhalvøen, overfor hvor vi bor. Jeg prøvede at indfange stemningen, de gav mig.

Martilu pisuttuaratta qinngornerit qilammiittut immamut sikutalimmut qinngornerat ersareqaaq.

-------------

Da Martin og jeg gik en tur blev strålernes vist i både himmel og hav.

Aamma igalaani ersipput.

-------------

De viste sig også i husenes vinduer.

Sikumi imartalimmi ersareqalutik.

--------------

Var også tydelige på havisen og dens ikke isede områder.

Qimminnguit marluk immaqa sineruttortut alapernaasertilerpasillugit.

-----------------

Så ud til at vække 2 hundes opmærksomhed fra deres mulige søvn.

Qaqqarlu una (atia naluara) qulangerlugu.
--------------
Og viste sig henover dette fjeldet (navnet kender jeg ikke).

Uummannami seqineq februarip 4-ani nuisarpoq, maannalu qaammariartornera malunnarsilereeqaluni. Ullaakkut 9.00 missaaniit qaammariarluni, ualikkut 16.30 missani taarsisalerpoq. Seqineq nuingajalivissoq malunnaqaaq.
------------------
I Uummannaq kommer solen frem den 4. februar, og det er tydeligvis ved at være mere lyst. Det begynder at lysne ved 9.00-tiden og bliver mørkt ved 16.30-tiden. Det mærkes tydeligt, at solen snart er fremme.
------------------

Seqininnguaq timimut tarnimullu iluaqut erininaq.

Jeg ser frem til solen, der gavner både krop og sjæl.

peqqissarneq pissutigalugu sulinngiffeqarneq/sygeorlov

2009-01-29T12:44:00.005-03:00

Januarip 13-ani nuummi sanami pilatsippunga naakkut, kingunerisaanillu sulinngiffeqarlunga.

Januarip 22-ani tikippunga assut eqarlunga. Piffissap ingerlanerani sanngiikujuttaraluarlunga aamma allamut imminut sangusarsinnaasarpunga.
Piffissaq sukkaakkaluaqaluni sukkaqaaq, peqqissaramami aallartinnerani sinittaqattaartarlungalu pigama, massakkut eqaanneroqaanga suliaqarnerusinnaanngorlungalu.

Ilaatigut ulluinnarni ulapittuarnerup kingunerisaanik soqutigisakka tununnikuullugit, saqqummertittaalerlugit nuannaarpunga.
Takusinnaalerpara qanoq sulisariaqarnerup iluani ulapittartigalunga/-ta.

Ukiut 15-t missaat ilinniartitsisuunikuugama misilittagaqarluarlungalu, ukiumi nutaami uagutsinni ilinniartitsisuunikuunera atorluarniarlugu aalajangerama, ippassaq erninnguara immikkut uagutsinni atuartittarlugu aallartippara.
Atortutut qinerpara nukaralu Augusta Blytmann Berthelsen qallunaanut ilinniusiaq Sglaj kalaallinut atortussianngorlugu sularinikuusarput, taaguutilik Takuss Utiss. Nuannivippoq allarluinnaallunilu nammineq meerarisaq atuartilerlugu. Pissanganalaanngitsuunngilaq.

Uagutsinni atuartitsisuusaarninnut atatillugu qalipaanermut atortukka qaqutigorujussuaq aqqartakkakka (ilami ukiut qassikkaarlugit?), aqqarlugit ernera qalipaatippara. Ernerma pilerigiuaannarai kinguarsartuarlugu kiisami qalipaatikkakku. Qulaani takuneqarsinnaavoq qalipaarsuataartoq.
Suliani alarmagu paninnginnerani (akrylmaling atoratsigu) uanga nangikkakku imatut inerneqarpoq:
Den 13. januar blev jeg opereret i maven i Sanatoriet i Nuuk, og har som følge heraf sygeorlov nu. Jeg kom hjem den 22. januar temmelig stiv i maveregionen. Selvom jeg ind imellem kan være psykisk ude af balance pga operationen, er jeg i stand til at aflede mig selv herfra.
Selvom tiden går langsomt, går den hurtigt alligevel. Da jeg er ved at restituere, sov jeg mere i starten af perioden, men er nu blevet langt mere bevægelig og aktiv.
Jeg kan nu glæde mig over at genoptage nogle af mine interesseområder, der har været nedtonet helt eller delvist pga mit stressfyldte arbejdsliv.
Ja, hvilket stressfyldt arbejdsliv man kan fylde sin tid med!

Jeg havde lovet mig selv, at jeg vil begynde at undervise mit barn hjemme, hvor jeg kan drage nytte af min omtrent 15 årige undervisningserfaring i folkeskolen. Dette begyndte jeg på i går.
Jeg har valgt at benytte undervisningsmaterialet Takuss Utiss. Et dansk materiale ved navnet Sglaj, som min søster Augusta Blytmann Berthelsen og jeg har versioneret og tilpasset til grønlandsk og grønlandske børn.
Det er sjovt og noget fuldstændig andet at undervise sit eget barn. Og spændende er det også.

I forbindelse med min "leg" som lærer herhjemme tog jeg mit sjældent nedtagne (år ad gangen?) malergrej ned, for at beskæftige mit barn, der har plaget mig med at male med materialet i lange tider. På det første billede ses han koncentreret omkring sit malerarbejde.
Da han gik fra sit ufærdige maleri, tog jeg over, inden malingen tørrede ud (akrylmaling tørrer hurtigt). På det andet billede ses Martins og mit værk fra i går den 28. januar.

Ukiortaami pilluaritsi/godt nytår

2009-01-01T14:37:00.024-03:00

Decemberi naallugu allanngeriarlunga, januari aallartilluaannarpara allallunga.

Ilaquttagut tamaasa, kammalaativut nalunngisavullu tamaasa qamannga pisumik juullisiorluarsimanissaannik kissaallugit, ukiortaamilu pilluarnartumik misigisaqarnissaannik kissaallugit pilluaqquagut.

Uagut juullisiorluaqaagut. Juullikkunni marloriarluta uagutsinni qaaqqusivugut. Tassa juulliaqqami ilaquttagut qaninnerit Ukakkut Arnannguarlu meeraalu nereqatigalugillu orpiliaqatigigatsigit, juullillu aappaani kammalaaterput nakorsaq franskeq Annie nereqatigalugu.

Ullut eqqissisimaarfigaavut aasit tungaanut ulapikkaluaqalutaasit juullimut pinnersaaneq pisiniarfiliartaarneq, kaagiliorneq nerisassanillu isumaginninneq suliarigatsigit.

Ajoraluartumik juullip tungaanut inersimasuusugut napparsimagatta, erninnguarput kisiat peqqissortaralugu. Taamaammat sutigut tamatigut qaangiuttoorpugut.

Pilluaqqussutit aamma piariikannertartut angumerinngitsoorpakka. Taamaammat matumuuna pilluaqqusivugut tamanut.

Taamaattoq juullikkunni meeqqat pisarnermissut silatangiaasut, seqqortut aammalu pilluaqqusiartortut pissaqartippavut puussiaqqanik poortuukkatsigit.

Juulliaqqap unnukkuutaata tungaanut Marti assorsuaq pilersaarnikuugami juulliaqqami unnukkut Nukannguakkut Nivikkannguakkullu; tassa kammani; silatangiaaqatiginiarlugit, qaaqqusavut 22.30 missaani anilersut silatangiaaniarluni itigartitassaajunnaarluni uteriittoq, akuersaarparput.

Nivikkannguamut sianerami anivoq silatangiaajartorluni. Natsippallammik tusaalerlunga igalaakkut alakkaasungalu, Marti sianerpoq angerlarniarluni unnuap qeqqaakkaani aatsaat.

Issittorsuummat taxartinniaraluaratsigit tamarmik unissimasut, Paviap sinileraluarluni aavaa. Marti apuuppoq unnuap qeqqa qaangilaaraa assut qiialluni 15-nimmi tungaanut issimmat.

Soorunami iserami taamaatsianngitsoq sinilerpoq.

Juulli naallugu issippoq meeqqalli soqutiginagu silatangiaanertik ingerlappaat juulli tamaat naallugu.

Ukiutoqaq ilaquttat katersuuffiat uagut maani Uummannamiinnitsinni malugisarparput. Ilaqutariittut kisimiippugut ukiut aappassaanik, naak tamanna annerusumik Paviap kissaatigisimanngikkaluaraa. Allamiillunimi ilaquttat kammalaatillu eqqaamanartarmata, unnuup aallartinnerani maqaasillugit Pavia isumaluusaleraluarluni, kingorna iluarsisukassaavoq.

Unnuk aallartilluarlugu nerrivimmi qaartartut arlallit qaartittaarlugit Marti nuannisartippara suna tamarmi qillaalasuinnanngortillugu. Nuannarilluinnarpaa qillaalasuararpassuarnik assani ulikkaarlugit tiguseriarluni, nerrivimmut natermullu nakkakaatittaarlugit.

Kingorna unnuk nuannersivoq pingasuinnaagaluarluta taakkuinnaanerput atorluarlugu erninnguatta qitiffigimmatigut.

B Boys-ikkut dvd-kkut isiginnaajutigalugit qitillunilu mikrofoneqartuusaarluni qitissuaarami: My own cute B Boy

------------------
Efter en lang periode uden at have skrevet, starter jeg januar måned med et indlæg.

Med et inderligt håb om en god jul, ønsker vi familie, venner og bekendte et godt og lykkebringende nytår.

Vi havde selv en god og hyggelig jul med julegæster lillejuleaften og 2. juledag.

Juleaften havde vi vores nærmeste familie (Uka, Arnannguaq og deres 2 børn)til middag og dansede rundt om juletræet sammen med dem.

2. juledag havde vi vores veninde til middag (Annie vores franske læge i byen).

Vores jul var ganske rolig, der dog forinden var fyldt med de tilhørende forberedelser i form af julepyntning, julegave- og madindkøb, kagebagning, rengøring etc.
Vi nåede det dog, selvom vi voksne var syge med influenza lige inden jul, dog med et raskt barn.

Derfor var vi bagud med alt. Julehilsener nåede jeg ikke engang, hvorfor vi hermed ønsker alle for at have haft en god juleferie.

Børn og voksne der kom ind for at synge julesalmer, for at skyde nytår ind med hundepropper, og som kom for at ønske godt nytår fik alle en lille pose slik.

Martin, der op mod jul havde planlagt at synge julesalmer i husene sammen med sine venner Nivikkannguaq og Nukannguaq, insisterede stædigt på at komme ud, da vore juleaftensgæster skulle gå ved 22.30-tiden. Da vi gav os, ringede han fluks til sin veninde Nivikkannguaq, der straks var med på den. Så Martin gik ud for at synge julesalmer meget sent.

Da jeg syntes, jeg hørte vindstød ved midnatstid, ringede Martin for at komme hjem. Taxaerne kørte ikke mere, og Pavia måtte vækkes af sin søde søvn for at hente ham.

Så en meget forfrossen Martin kom hjem 00.15 julenat, da der var op mod 15 graders kulde.

Selvfølgelig faldt han straks i søvn, da han var kommet hjem.

Det frøs og det var koldt hele juleperioden, og trodsende den gik børnene rundt og sang julesalmer i husene hele julen igennem.

Nytårsaften, der er en familiekomsammensfest mærker vi her i Uummannaq. Vi holdte nytårsaften for andet år for os selv, selvom primært Pavia ønskede at være sammen med andre.

Man savner jo familie og venner, når man bor et andet sted, hvorfor Pavia var noget utilfreds først på aftenen, men kom i godt humør senere.

Jeg havde købt en del bordbomber indeholdende en masse småtskårne glansstykker. Martin fik lov til at fyre samtlige af og morede sig med at at tage en stor håndfuld af dem, hvorpå han strøede det udover bord og gulv.

Senere blev aftenen god, da Martin indledte en dvd med B Boys, som han sang til med en mikrofon, der ikke var forbundet og dansede sig og os i rigtig godt humør.

taarnersuaq/mørketid

2008-11-29T14:54:00.005-03:00

Taarnerpaaffik angugunarparput avaannaarsuani. Ullaakkut 10-11 missaani qaammariarluni ualikkut 14 missaani qaamanerpaajusarpoq.
Maani Uummannami kaperlakkaangat qaammajuitsuuffittut taaneqarsinnaanngilaq, qaamaneq qaamasaqimmat. Taamaallaat sivikillisarpoq qaamanera 4 tiimit missaannaani qaamaneqarfiulluni.

Issaq aneerluta nalunaaqutaq 15.00-16.00 missaani taartorsuarmi assiliisaaraluarama iluatsinngivissorlugit oqaatigisinnaanngilara. Taamaallaat ungasissumi nunaqarfiit qaamasut qaamanerat erseqqalaarpoq. Sunaanerali paasiuminaalluni. Taamaammat assiliiviit spejlrefleksillit ungasissumut assiliisinnaassusaat annikippoq. Qanittuinnaalli iluatsitsiviusarlutik.

Taamaattoq Marti kurebræt-ertoq takuneqarsinnaalluarpoq. Ataanilu kiinnani nuannaartoq friskiorpasittoq takutillugu. Pilluaammisarpunga taamaattoq takusinnaagaangakku.

Jeg tror, at vi er i den mørkeste periode i den nordlige del af Grønland. Det begynder at lysne ved 10-11-tiden om formiddagen, og når op på den lyseste tid ved 14-tiden om eftermiddagen.

Mørketiden i Uummannaq kan ikke siges at være total mørke, fordi der kommer lys frem.

Den lyse periode er blot kortere, da den kun varer ca. 4 timer.

Vi var ude at gå for en uges tid siden ved 15-16-tiden om eftermiddagen, hvor jeg ikke kan sige, at det ikke lykkedes mig at tage billeder i mørke. Det var kun fjerntliggende lys i en bygd, der med øjets syn lyste tydeligt, ikke lykkedes helt at få tydeligt med i kameraet. Billedet blev udefinerbart.

Derfor må det konstateres, at spejlreflekskameraers rækkevidde er begrænset i mørke. De er kun i stand til at tage gode nærbilleder i mørke.

Dog er det muligt at se Martin kure ned med sit kurebræt. Og her vise sit glade friske ansigt. Jeg fyldes med lykke, når jeg ser ham i sådanne situationer.

kussarluni silarsuarmi takusassat/ verden set fra den omvendte vinkel

2008-11-29T00:18:00.005-03:00

Taamaalluniaasit erninnguarma pileriannguarluni assilivaanga assiliivik kussartillugu.

Soormiaasit taamaaliortoq aperiganni, soorunami akissutissaqanngilaq, qulaaluaannannguarnimmi ukioqarpoq. Taamaallaat quiagaa, oqaasertaqartinnaguli.

Aammami quianarpoq.

Inersimasutulli eqqarsaallannarpoq. Kussarluni takusassat suugamik piviusoq takussagaanni?

Meeqqap silarsuaani anaana allamut sangutilaarlugu qanormita ittoq takuneqarsinnaavoq, anaana quianarpoq kussangalluni... il.il.

Iluaquteqarpoq anaana puallarpallaalersoq takuneqarsinnaajunnaarmat, anaana qasusoq

takuneqarsinnanngimmat, anaana qanorittoq takuneqarsinnaanngimmat..

Uannut siulleq pingaarnerpaajuvoq, ilami anaanap pualavallaalernera ersinngimmat..;-)...ilami torrak.

Kussarluni silarsuaq nuannissaqaaq amerlasuunut. Killormut eqqarsartaaseqalerluni.

Ajortut ajorunnaassapput, nuanniigisat nuannilissapput, iluaagisat ilualissapput, akuerisinnanngisat akuersaarnalissapput, nuannaannginneq nuannaarninngussaaq, aliasunneq nuannaarninngussaaq il.il.

Oqariartuutai erninnguarma malugisimanngisaminik imaannaanngillat, eqqarsarnarput quianaraluarlutik.

-------

Under et af sine indfald tog min dejlige søn et billede af mig med kameraet vendt på hovedet på et tidspunkt.

Da jeg spurgte ham hvorfor, havde han ikke noget svar, da han trods alt kun er 9 år gammel. Det morede ham bare, og han havde ikke ord for det.

Og det er da også sjovt.

For mig som voksen sætter det tankerne i gang. Hvad er det da i virkeligheden man ser, når man ser verden fra den omvendte vinkel?

For barnet er det sjovt og interessant at se mor fra en anden vinkel.. osv.

Det er en fordel at det ikke ses, at mor har taget for meget på, at mor er træt, og det kan ikke ses, hvordan mor har det...

For mig er det vigtigst, at det første gælder, for det kan ikke ses, at mor har taget for meget på i vægt...;-).. og det er da genialt.

For mange må det da også være dejligt at se verden fra den modsatte vinkel. At tilegne sig en tankegang der er modsat normalen.

Alt dårligt bliver godt, alt det man ikke kan lide, bliver noget man kan lide, alt detA der ikke passer een, bliver noget der passer een, alt det man ikke kan godtage, accepterer man, tristhed og sorg bliver til glæde osv.

Det er dog det mest vise min dejlige søn kan overbringe, selvom det er noget sjovt noget.

namminersornissamut akuersaarneq/ accept af selvstyre

2008-11-26T21:47:00.002-03:00

Ippassaq namminersornissamut apeqqummut aap-mik naamimilluunniit qinersineq pivoq.
Ilumoorlunga oqassaguma uanga piffissap ingerlanerani nalornivunga annertuumik.
Nalornissutigaara namminersorneq eqqunneqarpat aningaasatigut inuinnaalluta atugassarilersinnaasavut ernumassutigalugit, toqqammavigineqartut aningaasat; tassa nunatta pisuussutai; suliluunniit annertunerusumik piiaaffigineqalinngitsut, uppernarsaataasinnaasumillu aningaasatigut sinneqartoorutaasinnaanerat takutitassaqanngitsoq, aammalu ilai suli uppernarsineqanngitsut, tutsuigiinnarneqarmata.
Kisianni sunaluunniit alloriarfiginngikkaanni ikaariarfiusinnaanngimmat, upperalugu qinersereernitta kingorna naalakkersuisunik nutaanik qinersinissaq piumasaqaataalerumaartoq, uanga namminersornissamut angerpunga.
Isumaqarpunga nutaanik ullumikkut eqqarsartaatsimut naleqquttumik eqqarsartaaseqartunik naalakkersuisoqalerpat namminersorneq silatusaartumik iluarsaanneqarsinnaassasoq.
Isumaqatiginanngitsuunngilarmi aamma inuiattut allatulli naleqartinneqalernissarput pingaaruteqartuusoq aammalu namminersulernermi nunatta pisuussutaanut piginnittussaatitaaneq inuiattut uagut oqartussaaffigissagipput.

Taasisut 75%-ii namminersornissamut angerput. Torrak!

HURRAA HURRAA HURRAA

----------

I går gik vi til valgurnerne for at stemme for eller imod selvstyre .
Skal jeg være ærlig har jeg en stor del af tiden op imod den store dag været meget i tvivl.
Jeg har været i tvivl om jeg skulle sætte min lid til det økomiske grundlag, der blev lagt op til, når grundlaget; de grønlandske råstofressource; ikke engang er blevet udvundet af større grad, når man ikke engang har kunnet bevise økonomisk overskud af det, der er blevet udvundet, og når man ikke engang har bevist mængde og rentabilitet i andet.
Jeg har med andre ord været i tvivl om vi almindelige mennesker vil kunne få råd til at leve i vores land, når de økonomiske udsigter står og falder med ressourcer, man ikke har kunnet bevise noget om endnu.
Men man kommer ikke videre uden at tage det nødvendige skridt. Med denne holdning, og med en tro på at vi vil skulle vælge nye landstyremedlemmer, stemte jeg ja til selvstyre i Grønland.
Jeg tror på, at et selvstyre vil kunne lykkes, og forvaltes med omhu, når og såfremt det nuværende landsstyre skiftes ud med medlemmer, der har en moderne og nutidssvarende tankegang.
Jeg kan heller ikke være andet end enig i, at det er af betydning for et folk at blive anerkendt som et selvstændigt folk, ligesom andre folkeslag bliver anerkendt som sådan. Ligeså er det afgørende vigtigt, at vi som folk får 100% rettighed på landets råstofressourcer.

75 % for selvstyre. Det er godt gået.

HURRAA, HURRAA, HURRAA

80-liisoorneq/ fejring af 80 års fødselsdag

2008-11-01T00:31:00.013-03:00

Oktoberip 3-niit feeraleratta 18.ani uterpugut Upernavimmi ataataga 80-liiartortikkatsigu. Ataataga 80-ersuarnik ukioqalerpoq oktoberip 11-ani.

Ullaakkut nal. 7.00 missaani qatanngutikka illortaakka aappaasullu peqatigalugit matup saani erinarsorfigarput, kaffillernermik ilalerlugu.
Ualeq unnuup tungaanut tamulugassanik kaffillernermillu sassaallerfiuvoq angajoqqaatta kissaataat malillugu. Unnua inuusunnerusut angajullersatsinni katersuuffigaat.

Inuppassuit atasuinnangajammik isaapput, eqqaamannittullu qanittumiit ungasissumiillu siarngullutik.

Aajuna nersorniarlugu isaarissap ukussatta sanaavata ataani unnuukkaatigut periarfissaqaleratta assilisara ataataga anaanagalu. Ulloq nuanneqaaq angajoqqaatta illuanni pilluni.

Ila ulloq angeqaaq nuannerlunilu.

Qatanngutikka tamangajammik tikipput taamaallaat Siimuttarput ilaanani. Nuanneqaaq ilaqutariittut katersuussinnaalluni taamatut. Suleqatigiilluta aaqqissuillutalu angajoqqaagut ilagaagut nalliuttorsioqatigalugit illortaarput Arnaaluk peqatigalugu.

Ulloq taanna aamma angujuma ernera Tuuma 9-nik ukioqalerpoq. Tunisittaarpoq ilaatigut erninnut Martimut sinnganermik kinguneqartartumik.

Tuuma tunisingaalerami allamik oqartanngilaq " Ila tupinnaqaaq". Aajuna 9-nik ukioqalersoq.

Taamaattoq erninnguarma taamaalluni saammarsarinni oqarfigaanga, ilikkarsimallugu qanoq sinngajunnaassalluni. Kiinnanigooq tangiaannassavaa sinnganini qummut ajallugu, taavagooq piissaaq. Erninnguara pikkorissoq.

Qatanngutigut kujammukartussat sisamanngornermi 16-ani aallartut, uagut 18-ani Uummannamut uteqqippugut kiserliornaallannartumik. Suli angajoqqaakka qatanngutikkalu najorusukkaluaqaakka.

Maangalumi tikikkatta angajoqqaama qatanngutimalu assingi isiginnaartaarikka, ernera Marti aperivoq kiserliornersunga eqqoqqissaarlunga. Meerannguup misikkarissusia.

--------------------
Vi har holdt ferie fra den 3. til den 18.oktober i Upernavik for at være med i min fars 80 års fødselsdag.

Min far fyldte 80 år den 11. oktober. Se det første billede.

Det blev en dejlig dag, der foregik i mine forældres hus.

Kl. ca. 7.00 startede vi, deres børn, vore fætre, kusiner og deres mænd og koner med at synge for dem ved deres dør efterfulgt af morgenkaffe.
Som ønsket af vore forældre foregik dagen i deres hus med noget spiseligt og kaffemik hen mod aften, og aftenen fejredes af de yngre hos vores ældste bror.

Næsten konstant var der gæster i løbet af dagen, og telefonen glød af folk der huskede min far fra nær og fjern. Det var en dejlig og stor dag.

På ovenstående billed nr. 2 står mine forældre under en æresport, vores svigerinde har lavet. Billedet kunne først tages hen på aften, da der blev tid.

Alle mine søskende undtagen Simon kom til Upernavik, så vi var så godt som en samlet flok af børn af vore forældre. Det er dejligt at kunne samles som familie, som vi gjorde. Vi organiserede dagen og samarbejdede godt om alle de ting, der skulle gøres på sådan en dag sammen med vores kusine Arnaaluk. På billed nr. 3 ses vi samlet.

Min storesøsters søn Thomas fyldte også 9 år den samme dag. Han fik jævnligt gaver til nogen jalousi for min søn Martin. Thomas har ikke været vant til at få så mange gaver, så hver gang han fik een, sagde han " det var dog utroligt". På billed 3 ses 9 års fødselaren.

Min egen søn fortalte mig dog under trøstning, at han havde lært en metode for at få jalousien væk. Han skulle bare smøge den fra sit ansigt op over, så var den væk. Min sindige lille søn.

Mens vore søstre rejste om torsdagen, rejste vi hjem og ankom til Uummannaq lørdag den 18., der dog medførte ensomhed fra min side. Jeg ville godt have været mere sammen med mine forældre og mine søskende.

Vel ankommet, men ensom kiggede jeg på billeder af mine forældre og mine søskende. Min søn tog mig i det og spurgte mig, om jeg følte mig ensom. Han er altså et meget empatisk menneske på trods af, at han kun er et barn.

torrak/fantastisk

2008-10-03T02:38:00.004-02:00

Quppersakkamut iseruit, Martip assinga ingerlaannaq takussavat. Taava inuttaa naammattuuissavat.
Ilami torrallataavoq assilinera. Nuannaartoq meeraq ineriffissamini inerittartoq.

Kommer du ind i hjemmesiden, ser du straks billedet af Martin. Så ser du selve personen.
Det er et fantastisk billede af ham. En glad dreng, der udvikler sig, hvor han skal udvikle sig.

sapaatip ullaava/ søndag morgen

2008-09-21T08:20:00.006-02:00

Aasaq manna assit ilaqutariittut nuannaaqatigiinnitsinnik oqaluttuartut ilaat aajuna. Martip umiatsiarneq siorna soqutigerpianngikkaluaramiuk, aasaq manna angumminit aqunneq ilinniaramiuk umiatsiarusuttalerpoq. Siunertaqartariaqarpormi sunaluunniit soqutigilerniaraanni. Uanga umiatsiap tunuata tungaani seqinnisaarujoorlunga angutitakka puisinik ujarlertut sukkut tamaana qiviallattaallugit, pilluaammernerujussuarmik tunisippunga.

Iluaq umiatsiamik angalaarsinnaalluni, qasuersaarsinnaalluni kiffaanngissuseqarlunilu taamak annertutigisumik.

Ippassarli apigatta ullut marluk silarlulluta, massakkunaasit Uummannaq kusanarnerpaaffimmi ilaanniit ullaaralaakkut sassartilerpoq. Pavia umiatsiamik aallareerpoq, Marti suli sinippoq. Uanga makiaarlunga illup iluani suliassakujuppassuit aallartinniarlugit eqqissisimaaqqaarpunga. Eqqissisimaarnaqaaq.

A' Marti sinifimminit pissippallappoq, itersimavoq...

Det øverste billede viser familieidyl fra denne sommer. Martin var ikke interesseret i at komme ud at sejle sidste år, men fik lysten til det her i sommer. Far lærte ham nemlig at styre båden. Der må da også være mening og mål, hvis man skal fatte interesse for noget.

Jeg lå om bag i båden og slikkede sol, mens mine mænd så efter sæler. Ind imellem kiggede jeg op, og fik en stor lykkefølelse af hele situationen. Hvor er det bekvemmeligt at kunne komme ud at sejle, og hvilken frihed det er at kunne komme hen, hvor man vil.

Vi har haft dårligt vejr med snefald de sidste 2 dage, og nu her til morgen viser Uummannaq sig fra een af sine smukkeste sider. Pavia er taget ud på sin båd, og Martin sover stadigvæk. Jeg stod også tidligt op, og nyder stilheden og slapper af i morgenen, før jeg starter på lidt og meget i huset. Det er fredfyldt.

Hov, Martin sprang ud af sin seng og er vågnet.

kiisa qaammatinngulerpoq.../ det er snart en måned siden....

2008-09-20T17:47:00.003-02:00

Kiisa qaammatinngulerpoq nutaarsiassanik allannanga. Allatassaaleqinngikkaluarlunga aallaqqalaarnikuullungalu ulluinnarni ulapaarlunga piffissaaruttarpunga.

Maanna Uummannaq Kalaallit Nunaata sinneratulli apeqaaq. Ippassaq unnulerneraniit apilerami suli tamassa apivoq. ½ meterip missaanik ullup unnuallu ingerlanerani apisimavoq. Aput oqippoq aariaannaallunilu, taamaammat aamma pisuffigalugu masannarluni.

Taamaalilutik paarnat ussatiginikooqisakka mattussaapput, nunallu naasui tamarmik qalligaallutik. Aasannguaq nuannaraluaannartoq qaangiuppoq, angalaarfiusorlu killeqalerluni. Pavia suli umiatsiamik angalasarpoq piniagassanillu angerlaassillattaalaarluni annertunngikkaluamik. Aavariassamaaraluarami uani weekendimi, silamik nikissinnaannginnami nikinngilaq.

Apimmat nuanniigaara? Aasaq qaangiummat nikallornaraara? Naamik. Piffissap ukiullu ingerlarngatut isigigakku nuanniiginngilara.

Apigaangat silaannarillisarpoq nuannequterpassuarnillu inissaqartitsilluni. Timersuutissat allat atorneqarsinnanngortarput. Nunap isigisap misigititsisinnaanera allaasoq tunniunneqartarpoq. Aamma nuannequtaasarpoq aputeqaraangat.

Martip nuannaringaaramiuk ualimut marloriarluni aneerpoq apuserilluni meeraqatinilu Ivik. Kilkinik sisoraqattaarput nuannisarlutik atisatik oqortut atorlugit. Inequnaqaaq angerlartoq takugakku kilkini uniarlugit.

Kammaga Ingeri taamaalluni taalliorsimalluni aput pillugu ilaatigut imannak allappoq:

"Aputilimmut iterpunga, illersugaasutut/paarineqartutut misigisimavunga..." .

Taalliaa suli nivinngaavinni nivingatippara.

Aap, misigisimavunga aputip nuannaarutissanik arlalinnik aamma tunisaraatigut.

Nu er det snart en måned siden, jeg sidst har skrevet noget her. Det er ikke, fordi jeg mangler emner at skrive om. Jeg har rent faktisk været ude at rejse og har en småtravl hverdag igen, så det er gået ud over opdatering af hjemmesiden.

Som det øvrige Grønland er der også faldet sne i Uummannaq. Sneen begyndte at falde i går hen mod aften og er fortsat til nu, og bliver ved med at falde. I løbet af et døgn er der faldet godt en ½ meter sne.

Sneen er let og vil hurtigt tø op, og bevirker vådt at gå på.

Hermed er min iver efter at plukke bær lagt på hylden. Bærrene er dækket af sne ligesom al beplantning på naturen er det.

Den søde sommer er overstået, og sejlemulighederne er dermed blevet begrænsede. Pavia sejler dog stadigvæk, og kommer hjem med dyr at spise i begrænsede mængder. I denne weekend havde han planlagt at tage på rensdyrjagt, men blev forhindret af vejret.

Er jeg ked af, at sneen er kommet? Synes jeg, at det er deprimerende at sommeren er ovre? Nej, det synes jeg ikke. Jeg ser det snarere som tidens gang og et årstidsskift.

Når der kommer sne, bliver luften klarere og renere, og er indeholdt en masse andre former for glæder. Andre former for sportsgrene kan udføres. Andre smukke naturoplevelser bydes. Desuden er det hyggeligt med sne.

Martin var så glad for sneens komme i dag, at han var ude 2 gange i løbet af denne eftermiddag. Han legede ude i sneen sammen med en anden dreng Ivik. De har kælket iført varmt vintertøj. Og så så han altså sød ud, da han kom trækkende hjem med sin kælk.

Min veninde Inger skrev engang et digt om sneen, som jeg stadig har hængende på min opslagstavle. Blandt andet skriver hun:

"Vågner op til sne, føler dig beskyttet...."

Ja, jeg synes at sne giver os mange andre former for glæde.

paarnanik tiguarteqqaneq/ bærbidthed

2008-08-24T23:20:00.005-02:00

Ualimut eqaarsaariarlunga igaassat alaannarlugit kisima arfininngormat nuniaffitsinnut paarnanik alakkaavunga. Qaartaarsimalernissaat ilimagigakku, ilumut suli ugguaatigissanerlugit paaserusutsakkakku alakkarlugit.
Kisiivimma sissap qulinnguani mallit qaartaarpaluttut tusarnaajutigalugit paarnarujussuit naammattoortaarpakka, katersorlugillu. Iluarmanaasit silaannarissarluni eqqissisimaarluni eqqarsaatillu ingerlaarujoortillugit (peqingaqalunilu iluartuaannangikkaluaqisumik) nunialluni. Ajoraluartumik kigutaarnat kingullermik amerlangaatsiartut qaararsimapput. 2 tiimit missaani taakaneeriarlunga puussiara qiteqqutingajallugu nuniattaannik imalik apuuppara.
Iserpunga Paviap errortat aasimagai (suli errorsivipput iluarsinnginnami :-( ..), aamma igaani qalalerai. Marti angerlarsimavoq kammammimut pulaareerluni.
Isiinnartunga skååleeraatini paarnanik immerpaa mamarsarlunilu nerillugit. Nerisuutinnguarput illigisaqartarnermik aamma naatitat assut mamarisarigamigit. Perlerluni iseraangami utaqqisinnanngivittarami namminersorsinnaasaleriaramilu køleskabi ujarlerfigisarlugu. Inequgisaqaara asasaqalugulu nammineerluni inersimasumik ikiorneqanngikkaluarluni nerisassarsiorluni nerisarnera allineralu.

Suli sila imarlu ajortaarpoq. Assut Uummannaq qimallugu paarnartariarusukkaluarpunga. Soorlu ilimanarpallaanngitsoq qanittumi iluarsinissaa.

---------------

I eftermiddag efterlod jeg madlavning, efter at have gjort gymnastik, og tog ud til det sted, hvor Martin og jeg var ude i sidste weekend for at se, om bærrene er til at plukke endnu. Jeg ville se, om jeg stadigvæk skulle ærgre mig ved tanken om, at de er blevet frostbidte.
Helt alene samlede jeg store sortebær til lyden af bølgeslag mod strandkanten. Det var dejligt at få frisk luft, og slappe af, mens tankerne fløj rundt i mit hoved, altimens jeg gik stille rundt (og ret foroverbøjet, hvad der ikke altid er behageligt) og samlede bær. Desværre var de mange blåbær blevet frostbidte.
2 timer efter tog jeg hjem med en næsten halvfyldt pose sortebær.
Jeg kom hjem til Pavia, der netop var kommet hjem med vasketøj (vores vaskemaskine fungerer stadig ikke :-(.. ), og med mad, som var næsten færdig. Martin var kommet hjem efter besøg hos sin kammerat.
Han tog straks et af sine børneskåle, og fyldte den med sortebær, som han spiste op ret hurtigt. Vores lille spiselystne barn har lyst til megen mad, og elsker grønt og frugt.
Når han kommer sulten hjem, er han ikke i stand til at vente med at spise, og søger efter noget i køleskabet, nu hvor han er blevet mere selvhjulpen. Jeg fyldes med stor kærlighed, og synes han er sød, når han tager for sig uden hjælp af os voksne, og at han bliver så stor og udviklet.

Vejret er stadigvæk ikke bedret. Jeg har ellers lyst til at sejle væk fra Uummannaq for at plukke bær. Men det lader ikke til at det bedres.
__________

Allatakka oqaaseqarfigerusukkukkit allannissarnut tikilluaqqusaavutit. Ersiinnarpoq allaffissaq.

Hvis du har lyst til at kommentere, hvad jeg skriver, er du velkommen til det. Det er nemt at få øje på, hvor man skriver kommentarer.

uggornaq- ærgerligt

2008-08-24T12:25:00.005-02:00

Aasaq tassa qaangiutilersimammat Uummannap silaa anorliinnalerpoq, sukkut tamaana iluarsitsiartarluarluni.
ØV øv øv... nuanneruttortoq umiatsiamik angalaallattaarluta paarnaqarfiit nassaarisaleruttorlugit.

Sapaatiummat kingullermik Saattut akiani anginersuit tikikkuttorlugit aqagusaqaratta angerlaannartariaqaratta. Nunasunnimik naasorsunnimilli tipigippoq, nipaassuaaqalunilu. Eqqissisimaarnaqaaq tuaviunnguarnani paarnartarujoorluni.

Aqaguani soraatsiaannarluta aallaratta, ippassaammat nuniaffiga pilerinarseruttornikoq tikikkippullu siallilerpoq øvøvøv..

Taannaqa siallerunnaarsiilerpugut. Kiisa angerlarpugut suli siallerunnaanngitsoq 21.30 missaaani apuulluta.

Aqqutitsinni iluliaq aserorsimangaarmat annertoorujorujussuaq iluliaminiaqqanik ulikkaartoq naammattoorparput, aqqusaartariaqarlugulu arriitsuaqqamik.

Taannaqa siallerlermalli sila iluatsinnaveerpoq. Ippassaanikkunni aamma ualigaa masannartuliortorsuanngorami, aput sialullu akuliullutik. Taanna killigalugu qaqqat qaavi aputeqalerput. ØV.

Aasaannavissagaluarami.

Ippassaq silagilligaluarmat suliluunniit ulloq naanngitsoq aamma silarluleriikatassimavoq avannersorsuulluni.

Tuttummi apparnerusimanissaat ilimanarsigaluarpoq. Pavia pisassaqarmat isumalluarnaraluaqaluni. Paarnannguit massakkut immaqa kiisa qaararsimassapput.

-------------

Da sommeren åbenbart er forbi, er vejret i Uummannaq blevet dårligt med få dages godt vejr.

Ja ØV øv øv... Det var ellers dejligt at komme ud med båd og finde steder med gode sortebær rundt omkring.

Sidste søndag tog vi ud til nogle øer overfor bygden Saattut og fandt en masse bær, som jeg nød at plukke. Det lugtede dejligt af natur og blomster, og der var totalt stille. Det var ren meditation og finde og plukke bær uden at haste sig igennem som i travle hverdage.

Jeg var kommet til et sted, hvor der var store bær, da vi måtte blive enige om at tage hjem, da vi skulle på arbejde næste dag.

Forventningsfulde tog vi afsted igen næste dag til det samme sted. Til al uheld begyndte det søreme at regne som vi nåede frem. øvøvøv må jeg nok sige. (se billedet foroven)

Vi afventede tørvejr, der dog udeblev. Da det blev aften, måtte vi vælge at tage hjem uden at regnen var holdt op, og vi kom hjem ved 21.30 tiden.

På vores vej kom vi til et område med isfjeldesmåstykker spredt i et meget bredt bælte. Et isfjeld var splintret i mange tusind småstykker, så vi måtte sejle meget langsomt og forsigtigt igennem.

Siden det begyndte at regne har vi ventet på bedre vejr. For nogle dage siden begyndte det også at sjappe med regn og sne, så vore fjeldtoppe alle er blevet sneklædte.

Det skulle være sommer hele tiden.

Vejret blev ellers bedre i går, og allerede hen mod aften blev det dårligt igen med stærk nordenvind.

Vi kan da trøste os med, at rensdyrene må være kommet længere ned. Det giver håb om gode kødressourcer til året, da Pavia har fået licens til nogle dyr.

Men mine dejlige bær må vel efterhånden være blevet frostbidte.

Paarnartarneq/bærplukning

2008-08-23T02:23:00.007-02:00

Paarnat eqqaallattaalerpakka augustip qiteqqunneraniit, aamma nuniagiarnissaq inuit eqqaallattaalermassuk. Augustip 16-ani arfininngornermi Marti ilaseraara paarnartariarniarlunga ungasinngisatsinni, paarnaqarfiusinnaasoq kilometerip missaannaanik uagutsinniit pisukkaanni anguneqarsinnaassammat.

Pisara kammamminut kipilerluni pulaarusukkaluarsinnarluni, pileriaranni pileritsappoq.

Safti, kaffi, kissit, mamakujuttut taquaasinnaasullu Martip illigisai rygsækkitsinnut ikiorariarlugit qattuninnguaq ungasinngisatsinniittoq Martilu ornipparput gummilerluta nuna masassammat sialleqqamimmammi. Nunali panertorsuugaluaq gummit Martimut iluaqutissartaqarput. Immaqami aamma siunertaqarluni gummilerusussimassasoq?

Marti nuannaaqaaq qilanaarlunilu. Piseqattaarluni tasiortarniarlunga ingerlaarpoq. Qimapparput ataata errorsivipput sivisuumik ingerlarusunngitsoq suliariniarsarigaa.

Asuliinnaq qaqqamiit naasoqarnerpaaffikkut ateratta, asumi paarnat mikisut akornanni ila soorlu kigutaarnaqarnerusoq. Ammukaruusaarluta ilumummi kigutaarnarpaaluit naammattooqattaaleratsigit, taannaqa uanga kigutaarnanik nunialerpunga.

Paarnat nakkutigerpiarnagit kigutaarnat amerlammata nuniappunga plastikposima 5 literip missaaniittup 1/3-lia immerlugu. Ammukarnitsinni aamma paarnat anginerulersut takusaleriannguarlugit aamma puussiara taama angitigisoq aamma 1/3-mik immerpara.

Aappannguara nuannaaqaaq. Nunialluni erinarsorluni oqalualulluni saninnullu pisarniarluni nuannisarpoq. Ilaatigut paarnat arsaattaniarlutigit. Oqaasissarpassuit akornanni nuniangaarpoq, ilalu immikkani immilaaqalugu. Tiitorfik nuniaffini qasseriaraluarnerlugu kuisaqattaarpaa puussiaatiminut.

Nuniakkami nuniakkami taamaalluni oqalerpoq : "Anaana takuuk, uanga paarnartaakka nungupput." Akiganni: "Nerigakkit?"Akilerpoq:"Pissittaarama katattaqattaarakkit".

Nuniannermut maluginngikkinni asuli pissittaqattaarluni nungunneramigit...

Nååh ja, meeraammat akuersaaginnarlugu pitiinnarpara.

Sissaq tikikkatsigu qulaa tungaani taseraqariartoq naloraartaqattaarpoq naammatsikkunaqaluni nuannisangaarlunilu.

Qullarteqqikkatta uanga tamatumuuna paarnanik anginerusunik takullunga nuniassuataartunga aliikkusersuilerpoq erinarsorluni nipissani tamaat Buster-imut erinarsuut atoqattaarlugu, uanga pitsaavallaanngikkaluartumik erinaqartunga ingiortiliuttarlunga. Ernerpununa erinagisorsuaq uagutsinnut tunniussaasartumik.

Nuannisaratta nuannisaratta qasulluta angerlarpugut arfininngulersoq.

Iseratta ca. 18.15 erninnguara oqarpoq: "Angerlarluni iluaq!"

Pavia peqanngilaq. Allassimavoq sianertaarsimagaluarluni atassuteqarsimanngitsoq, puisinniarlunilu aallarsimalluni nalunaarluni. Usornaraluarmallu... Unnussuugaa tikissimavoq sinittugut.

Taamaattoq Martilu apuukkatta nereriarluta qasoqigatta unnulluanngitsoq innarpugut. Fjersynikkut Martip arfininngornermi isiginnaassallugit nuannarisai isiginnaajutigalugit sinilersimavugut.

---------------

Jeg begyndte at tænke på vores bær ude i naturen i midten af august måned, også fordi folk begyndte at snakke om at tage ud mhp bærplukning.
Lørdag den 16. august overtalte jeg Martin til at tage med mig ud, da der muligvis vil være bær ca. 1 kilometer fra, hvor vi bor.
Min adspurgte der savnede sin kammerat og gerne ville besøge ham, var ikke svær at overtale.

Vi fyldte så vores rygsæk med saftevand, kaffe, slik, en pose kiks og hvad Martin ellers har lyst til at tage med, og drog afsted med gummistøvler på, fordi det for nyligt havde regnet.
Men jorden viste sig at være temmelig tør. Gummistøvlerne viste sig dog at være nyttige. Og mon ikke han har tænkt på pjaskeri ved vandet?

Martin var glad og opstemt, da vi drog afsted dels smådansende dels hånd i hånd med mig.
Vi efterlod far, der prøvede at ordne vores vaskemaskine, der ikke har villet fungere i længere tid.
Vi gik ned af en beplantet fjeldbakke, hvor der kunne være bær. Gættet viste sig at holde stik, men sortebærrene var temmelig små. De var størrelsesmæssigt ensartede, men jo længere ned vi gik, så jeg massevis af blåbær, der blev større jo længere vi nærmede os havkanten. Min opmærksomhed var derefter kun rettet på blåbær, hvoraf jeg fyldte 1/3 op i en ca. 5 liters plastikpose. Men jo længere ned vi kom til havkanten, blev sortebærrene større, hvorfor en anden 5 liters pose blev fyldt 1/3 op.

Min søde makker var meget glad, og fyldte syngende og småsnakkede sin pose op med de kopper sortebær, han var i stand til at plukke. Indimellem "sloges" vi fornøjeligt om nogle buske sortebær.
Alt i mens han plukkede og plukkede sagde han på et tidspunkt: "Mor, se jeg har ikke flere sortebær i min pose". Da jeg spurgte hvorfor, var hans svar, at han ved at hoppe for sjov, havde tømt den for hver hop han foretog...
Nååh ja, han er jo kun et barn, så jeg kunne ikke gøre andet end at acceptere det.

Da vi kom i nærheden af havkanten, hvor der var vandpytter, pjaskede han i dem med stor fornøjelighed, indtil det blev nok for ham.

Længere op ad bakken igen, hvor jeg kom i gang med nu større sortebær, stillede han sig ovenfor mig, og underholdte mig med at synge Busters sang af al sin kraft, alt i mens han ved omkvæderne ønskede min sølle accompagnement. Jo, vores søn har en sangstemme, som han begaver os med.

Vi nød vores tur, og kom hjem ca. 18.15 med Martins bemærkning om, at det er dejligt at komme hjem.
Hjemmet var tomt, og Pavia havde lagt en seddel om, at han havde ringet forgæves, og at han var taget ud på sæljagt. Hvor jeg misundte ham det. Men han var kommet sent hjem uden nogen sæl, mens vi sov.

Ærgrelsen til trods var vi meget trætte, og gik i seng efter at have spist. Vi så udsendelser, Martin godt kan lide at se om lørdagen, og altimens faldt vi i søvn.

sofa-taarput/ vores nye sofa

2008-08-16T11:30:00.004-02:00

Sofa-korput putoornermik sussaajunnaarmat, aasaq Sisimiuniiitsilluta sofassarsioratta, ujarlerluta ujarlerluta isumaqatigiinniarluta isumaqatigiinniarluta marluuttariaq aappaluttoq nassaarigatsigit, pingasuuttariamik arlalerlugu pisiaraarput.
Innangaarfigalugu assut iluarpoq. Qallunaat oqariaasiat tassunga torrallataavoq ..en rigtig bamsesofa.
Kisianni assut kusarnarput aamma ini kivittutut ikkamikku qaamariaramik ingasangitsumik.

Taamaallunga ineeraq allaffigisarput qalipanniarlugu, tukassaarsuaarpunga, ineeqqap pisatarsui (ila suminngaanniit pissarsiarisarsimanerpakka sumullu inissaqartissimanerlugit) tamaasa annissorlugit aqqutissaarutingajalluta ini, sinittarfipput gangilu immerlugit.
Taamaaleriarlunga qaqortunngortillugu qalipappara kusertikkaluaruma soqutaajunnaarlugu atisalersorlunga. (Ataani takuuk ;-). Naggataani Pavia ikiorsiuppara sivitsormat ingerlannerani aamma Upernavimmiikkatta.

70-kkunni 80-kkunnilu mutit akulerullugit ajunng'/ det er også fint at mixe 70'ernes og 80'ernes stil.

Taamaaleruttorluta sofataagut takkummata, soorunami inimi inissaqartittariaqarlugit, inissikkallaannarpagut. Hajjaa. Asulu sofap aappaata niului puigortitaasimammata, aaqqiigallartariaqarluta tukkakkaluaqisugut tukatitsinerusumik.

Ernerput fantaseerinnermut pisattanit nassaarisaakkaminik aappalaartut marluk nassaarisimallugit, ataatani sofataatsinni ualikkut sinittoq
aappalaartulersimavaa. Illugiisillugit sofap isuinut inisseriarlugit qaaqquaanga takutillugulu. Aaqqissorsimasaa illaatigeriarlugu puigorparput.

Unnukkut eqqissiimillunga aaqqissueruusaarlunga takulerpara Martip fantasiini inaarsimagaa. Aappalaartut illugiiseriarlugit sakkutuut inuusat paatissuaarsimavai, nikisinnagillu.

Taamaalilluni sofataarput atoqqaarfissiugaavoq fantasi atorluarlugu.

I forbindelse med vores korte ferie i Sisimiut i denne sommer, ledte vi efter en ny sofa, fordi vores gamle efterhånden er så slidt, at den er blevet hullet. I vores søgen og indbyrdes forhandling om hvilken type, vi skulle have, fandt vi en rød 2 personers, som vi købte sammen med en 3 personers.
Den er dejlig at ligge på, og passer fint til beskrivelsen ..en rigtig bamsesofa. Men den er flot og løfter farverne i stuen, fordi den er lys.

På et tidspunkt i løbet af sommeren lavede jeg et værre rod i vores hus med at fragte alt indholdet af vort kontor ud i stuen, soveværelset og gangen, så vi knap havde gåplads på gulvene. (Jeg gad altså vide, hvor jeg får tingene fra og hvor i kontoret jeg har haft plads til dem). Derpå fandt jeg frem til et antræk, det ikke vil gøre noget at blive dryppet på. (se foroven ;-)), og malede vort kontoret hvidt. Det kom dog i langdrag, fordi vi i mellemtiden også var i Upernavik, så jeg måtte få Pavias hjælp til sidst.

I mellemtiden ankom vores nye sofasæt, som vi måtte finde plads til inde i stuen. Desværre manglede benene på den anden, hvorfor vi lavede en midlertidig løsning, der rodede ekstra meget.

Vores fantasifulde søn havde fundet 2 flag i vores rod, og havde placeret dem på hver ende af den nye sofa, hvor hans far sov. Derpå kaldte han på mig, og vi grinte af arrangementet og glemte det igen.

Om aftenen ryddede jeg så småt op efter dagen, og stødte på Martins fuldendelse af sin fantasi fra eftermiddagen. Han havde ladet de 2 flag være, og havde leget slåskampe med sine soldaterdukker på sædet, og havde efterladt dem uændret.
Vores nye sofa blev indviet med stor fantasi.

50-nik ukioqalerneq / 50 års fødselsdag

2008-08-15T22:18:00.013-02:00

50-nik ukiulik ullumimiit. Den 50 årige fra i dag.

Augustip 13-ani 50-nik ukioqaleqaanga. Tupinnaqaaq ukiut sukkassusaat. 25-nik ukioqarnera eqqaamara, massalumi ukiut affaat qaangiuttut. Inuusoqaanga sapeeqaanga isumaqaqalungalu.

Isikkora paareqaara arpattuartuullunga ulapaartuarlunga arlalinnillu assigiinngitsunik assasukkanik suliaqartuarlunga.

Massakkut 50-nik ukioqalerlunga oqartariaqarpunga timersorneq aalluppallaarunnaarlugu. Kisianni misilittagaqarpunga, isumaqaqalunga, siunertaqartuaannarlungalu. Assasugassat aalluttarpakka, kisianni taamak annertutiginngitsumik.

50-liininnut uteruma ulloq nuannersumik aallartippoq. Itertitaavunga erninnik uinnillu pilluaqqusiniartunik erinarsorusuttunik kingornalu tunissuteqarusuttunik, kingunerisaanillu radiomik tusarnaaqqusisunik Paviap Kalaallit Nunaata Radioatigut pilluaqqussuteqarfigimmanga.

Erninnguara tunisinermini oqarpoq nuannarinngikkukku tunissutisiara taarsiinnarsinnaagiga. Tunissutigai skålit 2-t sølvimik sinillit, sukkulluunniit taarserusussinnaanngisakka eqqarsaatinngui kusagigakkit aamma kusanarmata. Tunissutisiama aapparivaa kaagilivik quleriittoq skålit sananeqaataasut ittoq. Aamma uima kalerrippaanga mersorfittaassasunga amernut mersuummik. Ila qilanaarnaq, amernik qarlippaaliortigiss'.

Tamatuma saniatigut kammannguarma Inger-ip qaammatip aappaa avillugu sioqqutsilluni nassiunnikuusaa ammarpara, tassaasoq ujameq kusanartoq qinerleqqissaarluni qinersimasaa. Soorunami ulloq taanna naallugu atorpara.

Ulloq nuannisarfigeqaarput 1 tiimikkaarlugit isertoqartarluta kaffisoriartunik. Nerisassartaqarmat nereqqaagassaqariarlutik kaagilerlutik kaffisortarput.

Isertut akuttujaarmata nuannisaarnaqaaq ulaperujussuarfiunani.

Kisianni qasoqigatta unnummat siniliaaqaagut. Taamaalilluni ulloq angisooq qaangiuppoq.

Nerisassanik ulikkaaratta aqaguani nereqqiinnarpagut sinnigut.

Sunaaffali suli ullut marluk qaangiuttut 50-liisumut "kaffisoriartortoqarumaarluta"!

Nerisassat ilaat panertut isertarfitta altaniusaanut ilinikuusagut puigorsimagatsigit. Qimmiaqqat tamalikaartut 5-t missaat panertunik naamallutik altaniusatsinnut isersimapput isertarfiup matuata qisuttaasa akorngisigut.
Aallaqqammut anisikkaluarakkit ataasiakkaarlugit. Eqqarsalerlunga aamma taakku 50-liisooqataagaluarunik ajunnginnerusoq uteriisikaseqimmata iseqattaarlutik,eqqaavimmut iginnikuusaraluakka tunniutiinnallarakkit, matorpullu asserluaannarlugu.
Kingorna iserniaraluanngillat.
Taamaalillutik aamma taakku inuuissiortitsiinnaqaat.

50-liinera nuanneqaaq.

Pilluaqqussutinut tamanut, tunissutinut tamanut inuuissiorninnullu nalliuttorsioqataalutik isertunut tamassinnut qamannga pisunut qujavunga.

------------

50 blev jeg den 13. august. Det er utroligt som årene går. Jeg tænkte på det år, da jeg var 25 år gammel, og det er jo det halve af mine år. Jeg var ung, modig og havde en masse holdninger. Desuden løb hver dag, og lavede en masse forskelligt kreativt arbejde.

I dag i mine 50 år er jeg ikke længere så atletisk som jeg var, da jeg var 25 år. Til gengæld har jeg en del erfaringer, en masse holdninger og er stadigvæk målrettet. Det kreative arbejde er ikke længere så udpræget, men jeg får dog lavet noget håndarbejde.

For at vende tilbage til min 50 års fødselsdag blev vækket til en dejlig dag, hvor min søn og min mand gav mig en fødselsdagssang, gaver og en fødselsdagshilsen fra Grønlands Radio.

Min dejlige søn meldte, at hvis jeg ikke kan lide gaven, kunne jeg bare bytte den. Det var 2 skåle med sølvkant, som jeg på ingen måde nænner at bytte, da tanken har været smuk, og da det er smukke skåle. Den anden gave var et etagekagefad af samme slags som skålene, som min mand gav mig. Derudover meldte han, at der ankommer en skindsymaskine. Den er jeg bare utroligt spændt på. Og hvor skal jeg bare sy skindovertræksbukser til os! Så det kreative er ikke helt lost.

Derudover havde min kære veninde Inger 1½ måned før min fødselsdag sendt mig en gave, som hun havde valgt med omhu, som jeg også åbnede om morgenen. Det var et smukt halssmykke, som jeg selvfølgelig måtte bære samme dag.

Dejlig var dagen med gæster til en udvidet kaffemik med mad, man kunne spise før kaffen. Der kom gæster en time ad gangen, så det blev en hyggelig dag uden at være for fortravlet.

Om aftenen var vi bare færdige og faldt i søvn ret tidligt. Så var den store dag gået.

Mad var der masser af, som vi måtte spise næste igen.

Men det skulle vise sig, at vi fik endnu andre fødselsdagsgæster 2 dage efter!
Vi havde nmlig glemt noget tørret fisk ude på vores altanlignende indgang, og et hundehvalpehold på ca. 5 besøgte os derude, fordi de havde lugtet "lunten" og havde kravlet igennem vores stolpealtanindgang. Og så kan man jo ikke bare holde sig væk, vel?
De var godt i gang med de tørrede fisk, da jeg hørte støj og opdagede dem.
Først smed jeg dem ud een efter een. Da de blev ved at vende tilbage, og havde været igang med fisken, som jeg havde smidt ud i skraldespanden, tænkte jeg, at de ligeså godt kan nyde af min 50 års fødselsdag. Så jeg gav dem det.
Derved fik også de nydt godt af min fødselsdag.

I hvert fald blev det en dejlig 50 års fødselsdag.

Jeg takker af hjertet for alle Jeres lykønskninger, for de gaver jeg har fået, og de gæster der kom for at deltage i min dag.

Martip tunniussaa/ Martins gave Paviap tunniussata ilaa/ noget af Pavias gave

Inger-ip tunniussaa/ Ingers gave

Upernavik

2008-08-10T12:16:00.017-02:00

Upernavimmut tikikkatta anaanaga napparsimavimmi uninngasimalluni utoqqarni utaqqisitaasoq niumi qerattaqqutaata tikinnissaata tungaanut, ullut marluk tassaneeriarluni angerlarpoq. Iluaallak isermat. Amigaatigisimanermut illugiinnik angajoqqaakka najulerlugit assut nuannaarpunga. Tamattami nuannaarpugut.

Aqqaluara Siimuk aamma tikereersimasoq, angajoqqaanneeqatigaarpullu.

Ajoraluartumik anera Danialik aallaqqammisimavoq Avannaani erinarsortartorsuit siulersortaaffigigamigit peqataajartorluni.

Qulaani takuneqarsinnaasoq tassaavoq ataataga Martip assilisimasaa. Uagut anaanagalu tunuatungaaniippugut. Uani ataani takuneqarsinnaasumi oqaluttugut aamma assilisimavaatigut. Anaanaga nuannaaqqilersimagami, assorujussuaq tamaasa najorlugit nuannerpoq.

Marti ippassaammat illortaakkuminiilluni putukkuni tummeqqap sinarsuanut kallussimallugu, anniarmat, putugua aseruuttooqinammat kinisimatipparput. Angaa Siimuk saniani nalligusulluni malinnaavoq.

Aajuku ippassaammat suli annertoqanngikkallartillugu alianaarsaarlutik sikutortut.

Aallaqqileratta assunaasit ajoraluarpoq. Sakimminarpoq aamma ataataga taamaammat.

Kisianni feeriassagut aasaq manna nungukkallarpagut, ukiaru ataataga 80-liippat sinneri atorniarlutigit. Julip 24.-ani suliartortussaalluta 22.-ani utertariaqarpugut.
Sila ajorpallaanngilaq Siggua aqqusaaratsigit. Taamaallaat Sdr. Upernaviup tungaanut anorlingaatsiarpoq aammalu Sigguaniit Illorsuit nunataa qaangilaarlugu. Sinnera atorsaasumik ingerlaffigaarput. Uummannamiit Upernavimmut 7½ tiimerlutigu, kujammut 8½-tiimerparput maleqarnerummat.
Siggutsigoorluta umiatsiaq ataasituannguaq naapipparput. Sunaaffa Nuummiit Qaanaamut ingerlaartut, Niaqornani silagisseeqqaartariaqarsimasut ullut marluk. Umiatsiamik piginnittut ilisarinngilagut, kisianni Iminakkut nulianilu Sisimiuniit ilaasut imaannarsuarmi naaperatannguarpagut.

---------------

Da vi ankom til Upernavik, ventede min mor på skinner til sit ben i alderdomshjemmet, der bliver ubevægeligt, når hun bruger det for meget. Af den grund havde hun været indlagt 2 gange, og ventede på skinnerne i alderdomshjemmet for ikke at risikere, at det gentager sig.

2 dage efter at vi var ankommet, kom hun hjem.

Det var noget af en opløftning, fordi hendes tilstedeværelse manglede, da vi kom, og fyldte ud, da hun kom hjem. Det gjorde mig glad og lettet at være sammen med begge mine forældre. Vi var allesammen glade.

Min lillebror Simon havde været i Upernavik over længere tid, og var der, da vi ankom.

Desværre var min storebror Daniel netop taget afsted, da han er bestyrer for den store sanggruppe fra hele Nordgrønland.

Det øverste billede er min far, som Martin har taget et billede af. Bagved og på billed nr. 2 fra oven, sidder min mor, jeg og Pavia og snakker. Dette billede er også taget af Martin.
Min mor er blevet glad igen, og det er af den grund dejligt at være sammen med dem begge 2.

Martin (billed 3 fra oven), der under besøg hos sin kusine, var kommet til at støde sin storetå mod en trappekant, havde ondt. Vi satte det i blød i sæbevand, så vi ikke risikerede, at der kom betændelse i. Det gjorde der så heller ikke siden. Ved siden af ham, sidder morbror Simon og har ondt af ham, og følger med.

På billed nr. 4 ses Martin og hans kusine Mette Marie og hygge sig med is hos dem, inden Martin er kommet til skade.

Det var hårdt som altid at måtte rejse igen. Det gjorde ondt i hjertet, også fordi min far havde det på samme måde.

Men desværre har vi brugt vores ferietiden for sommeren, da vi har gemt de resterende til endnu et besøg hos dem i efteråret, når min far fylder 80 år. Da vi skal på arbejde igen den 24. juli, tager vi afsted igen den 22. juli.

Ved Svartenhuk var der ikke særlig uroligt i havet. Svartenhuk er stedet, hvor man kan forvente mest urolig hav, når man skal til Upernavik i båd eller skib, da det ligger udenskærs. Urolig hav var der derimod mod Sdr. Upernavik og fra Svartenhuks spids mod syd mod Illorsuit-øen. Resten var farbart, men ikke havblik.

Det tog os 7 ½ time at sejle fra Uummannaq til Upernavik, og turen mod syd tog 8 ½ timer, fordi der var bølger.

Ved Svartenhuk mødte vi en eneste båd, der havde sejlet helt fra Nuuk og var på sin vej mod Qaanaaq. De havde måttet opholde sig i Niaqornat i 2 dage, fordi nordenvinden havde været for stærk. Vi kendte ikke bådejerne, men genkendte Imina og hans kone fra Sisimiut som var med i den omtalte båd. Et helt tilfældigt møde i det store åbne hav.

Mette Mariep qeqarnera/ Mette Maries konfirmation

2008-08-10T10:42:00.009-02:00

6.juli 2008 Mette Marie anima nukarlequtaa qeqarpoq Upernavimmi. (sumiorpaluutit malillugit

taaguutaa taaginnarpara, tassami kujataata tungaani apersortittut avannaani qeqartarmata.)

Ilaasussaagaluaratta umiatsiatta motooritaava suli nalorninarmat aallanngitsoorpugut. Qilanaaraluaqaagut peqataanissatsinnut. Taamaammat ugguarpugut usorullutalu tikinngitsooratta.

Uagut maani nerersuarluta ulloq malunnartipparput. Attaveqaatit killeqanngiusammata, telefuunikkut oqalugiarfigaara qatanngutikka sinnerlugit.

Nuannisarsimanerarput ulloq nalliuttorsiutammat.

Uagut aatsaat Upernavimmut apuuppugut 17. juli, Ilulissaneeqqaaratta aammalu silagissiisaqattaartaratta. Upernavimmiippugut julip 22-ata tungaanut.

Mette Mariap qeqarneranit uanga assiuteqanngilanga ajoraluartumik. Taamaattumik ilanngussinngilanga. Ukuli taavaniikkatta assilisakka ilannguppakka.

Mette Marie Aqqalummit (Augustakkut ernerat) qaammammik angajulliuvoq.

Inequnaqaaq asanarlunilu.

Niviarsiaraq mikigallarmalli aallaqattaarluta ilikkavinngitsoortarakku, aatsaat tassa qanillilerlutalu aallaratta, ajoraluaq. Immaqami taamaalluta periarfissaqalissaagut.

Min storebrors yngste barn Mette Marie blev konfirmeret den 6. juli 2008 i Upernavik.

Vi skulle have været med, men kom desværre ikke til den store dag, fordi vores bådmotor stadig ikke var sikret. Vi havde glædet os, men kunne kun ærgre os over ikke at nå derop til tiden.

I stedet fejrede vi dagen med en god middag. Jeg holdt også en tale for hende over telefonen på vegne af mine søskende. Kommunikationsmulighederne giver os jo frie hænder til hvad som helst.

Efter sigende skulle det have været en god fejring af dagen.

Vi kom først til Upernavik den 17. juli, fordi vi først var i Ilulissat og måtte afvente godt vejr til sejladsen. Vi drog hjem igen den 22. juli.

Jeg har desværre ingen billeder fra Mette Maries konfirmation, hvorfor jeg heller ikke har lagt nogen ind her. Men billederne foroven er taget fra vores ophold deroppe. Mette Marie er en måned ældre end Aqqalu ( min søster barn, der også blev konfirmeret i denne sommer).

Hun er meget køn og sød.

Da vi har boet i en anden by end, hvor de boede, har jeg aldrig rigtig lært Mette Marie at kende. Denne gang var vi lige ved at lære hinanden at kende. Så det var rigtig ærgerligt, at vi måtte rejse igen. Formentlig vil vi få tid til det en dag.

umiatsiamut motooritaavut/ vor nye bådmotor

2008-08-03T10:53:00.007-02:00

Marti overlevelsesdragtitaani atigamigit perroortoq/ En stolt Martin i ny overlevelsesdragt.

Umiatsiarput motoritaarmat anima Danialiup nukarlequtaa Mette Marie sapaammi 6. juli aamma apersortittussaasoq taavunnarniaraluaratta, takkutinnginngitsoorpugut.

Motorit dreviata aquutaa pissusissamisut atunngimmat aallarunneq ernumagileratsigu, arfininngornermi unnulluaraa ikkussorlugit naammassigaluaraat.

Drevit aquutaat atunngimmat, ernumagalugu Ilulissanut 10.juli motorit misissortikkiartorpavut pingasuulluta.

Motoorivut misileqqaaratsigit orsumik atuinerat assut pissanngatigalugu, Uummannamiit Ilulissanut 300 literit missaat atorsimallutigit paasivarput. Aqqutaa isorartoqimmat tupaallaatigaarput nuannaajallaatigalugulu.

Ilulissanut aqqutaa ajunngitsorujussuusoq, avannamukaratta ullut marluk qaangiuttut sila allanngoraqisoq naammattoorparput: seqinnarik imaq qillarissoq, anori sakkortulaaqisoq malissuit kiisalu pujoq ataatsikkut atorpavut.

Paviami qullissarmiuugami soorunami aqqusaarusummagit aqqusaaratsigit, 2 tiimit missaat tassaneeriarluta, anorliliukkiartormatigut sakkortuallaannginnerani ingerlavugut.

Sunaaffa putsumut pulaniarluta. Pujorsuup iluani anorlingaatsiartoq ingerlaaratta arriitsuaqqamik ingerlasariaqarpugut, tassami isikkivipput siumut 5 miiterit missaannaaniimmat. Ilaatigut 3 miiteriinnanngortarluni.

Arreeqisumik pilluta pilluta Nuussuup nuuata ataanut pigatta tassani unnuigallarpugut, anorlerpallaaqimmat sulilu pujoq qangattassanganngimmat.

Marti initaani sinissuataarluni malugisaqanngilaq.

Pavia aatsaat ullaanngortoq sinilersimagunartoq, uanga innaannariarlunga qassinngornersorluunniit nalullugu sinilersimavunga.

Ullaakkut Marti iterami angunni nereqatigigaa ungasissumi tusaallugit, sineqqissimallunga, iteqqilerpunga Pavia sinittoq.

Martilu utaqqeruusaarluta ualilluni 15.00 missarigaa, Martip Pavia itertippaa.

Silagissilermat pikeriarluta ingerlaqqikkatta 16.30 Niaqornanut pigatta, angajoqqaannut sianerama, ataatama tigugamiuk eqqissiallaqaaq. Sunaaffa ernumarsuaarlutik ajunaarasualuta, ujartinnialeruttoraatigut.

Qatanngutikka tulleriiaarlutik sianertaarput ernumasimanermut.

Ajuusaarnaraluaq. Uanga VHF-radio atorneq nalugakku sianerusukkaluarama, sianersinnaannginnama. Neriorsuutigiinnartariaqarpara ilinniassallugu.

Angerlaratta tikilerpugut altaniliorniarluta atortussat aggiussimagaat.

-----------------

Vi havde planlagt at tage til Upernavik for at være med til min niece Mette Maries (min storebror Daniels yngste) konfirmation søndag den 6. juli, når den nye bådmotor blev sat i. Vi nåede desværre ikke at være med, fordi motordrevet fjernstyrer ikke virkede.

For at checke fjernstyreren og af nervøsitet for at ødelægge noget inden motoren tages i brug, tog vi alle 3 ned til Ilulissat den 10. juli for at få motoren checket efter af en autoriseret mekaniker.

Vi var meget spændte på, hvor meget brændstof den nye motor bruger, og fandt ud af, at den har brugt lige omkring 300 liter fra Uummannaq til Ilulissat. Da det er en lang strækning blev vi positivt overrasket.

Vandet var farbart på vores vej mod syd, men på vejen mod nord var det meget skiftende: fra sol og havblik til blæst, der blev stærkere, store bølger og tåge.

På vejen hjem kunne vi ikke blot sejle forbi Qullissat, der er Pavias fødeby. Så vi var der et par timer og drog videre, da vejret var ved at ændre sig med blæst. Det skulle vise sig, at vi ville komme ind i tåge.

Blæsten blev stærkere, da tågen lagde sig over os, og vi måtte sejle ganske langsomt, da sigtbarheden begrænsede sig til højst 5 meter frem. Nogle gange var den helt nede på 3 meter.

Vi sejlede ganske ganske langsomt og nåede endelig frem til Nuussuaqspidsens sydligere del, hvor vi lagde til for at sove, fordi det stadig blæste meget og tågen ikke så ud til at ville lette.

Martin der snorksov i kahytten, mærkede slet intet.

Mens Pavia vist nok først sov om morgenen ved 9-tiden, faldt jeg tidligere i søvn uden at have fornemmelse af tidspunktet. Jeg hørte i det fjerne, at Martin stod op for at spise sammen med sin far og faldt i søvn igen. Da jeg vågnede, sov Pavia.

Martin og jeg kunne kun vente på, at Pavia havde fået søvn nok. Tiden gik og Martin kom til at vække sin far ved 3-tiden om eftermiddagen. Vejret så ud til at blive bedre, og vi besluttede at sejle videre.

Kl. 16.30 kom vi til Niaqornat, den sydligste bygd til Uummannaq, hvorfra vi ringede til mine forældre. Det var en meget lettet far, der tog telefonen.

Det viste sig, at de var ved at sætte en eftersøgning i gang af frygt for, at vi var omkommet.

Så mine søskende ringede til mig een efter een af bare lettelse.

Det var en meget beklagelig situation. Jeg kan ikke finde ud af at bruge VHF-radioen, og var derfor ude af stand til at ringe min familie op. Jeg måtte dog love, at jeg vil sætte mig ind i brugen af den, så jeg selv kan betjene den.

Materialer til en altan til vores hus var blevet lagt udenfor vort hus, da vi kom hjem.

Pavia imarsiortutoqaagami umiatsiarluni isumannaatsumik piuaannarpoq. Ukiut 20-t kilisaatini sulisuinnaallunilu aquttuusarnikuuvoq. Taamaammat umiatsiamik angalaqatigalugu toqqissisimanartuuvoq.

Da Pavia er gammel sømand, er han en meget sikker bådsejler. Han har 20 år bag sig i forskellige trawlere, hvor han både har fungeret som fisker og også styrmand. Man føler sig derfor også tryg ved at sejle sammen med ham.

Aqqalup apersortinnera/Aqqalus konfirmation

2008-06-26T23:37:00.024-02:00

Soraluannguara Aqqalu/Qillaq arfininngornermi 14. juni 2008 apersortippoq Sisimiuni. Nammineq aperinikuummanga aggissanersugut soorunami naaggaarusunnginnakku apersortinneranut ilaajartorpugut. Aallarpugut tikillutalu Sisimiunut 12. juni. Uterlutalu 19. juni.

Tikikkatta eqikkannni uannut pulluni sivisulaartumik qiammat nalligalugulu tuppalleqaanga, paasigakku qanoq tikinissatsinnut qilanaarsimatigisoq. Taamaammat nuannaarpunga, nuannaartissimagakku apersortinnerani peqataagatta. Aamma uanga nammineq nuannaaqaanga peqataagama apersortinneranut.

Angajoqqaavisa soorunami nukarlequtinnguartik asallugu paarisaraat, uagut Pavialu meeraqanngikkallaratta, Aqqalu mikigallarmat meeraatigisarparput nukatsilaartuarlugu aneeqatigalugu uagutsinneeqatigalugulu. Angajoqqaavisa ilaatigut nukillalaarnarisaannik

anngaalaartuartarakku uanga.

Sisimiuni apersortitsineq marloqiusaasarmat, arfininngornermi apersortikkunik, qallunaatut atisaqarlutik, sapaammi angertarput kalaallisut atisaqarlutik.

Qulaani takuneqarsinnaavoq arfininngornermi apersortereernermi kingorna oqaluffiup silataani angajoqqaanilu. Arnaa nukara Augusta angutaalu Kaali.

Kaagiliorsuataartut peqataaffigaagut ulapeqataalluta, apersortereermallu kaffisoriartortorpassuarnut ikiuuteqataavugut nuannersumik, kisianni aamma ulapinnartumik.

Apersortittunnguaq ulloq taanna nuannaaqaaq ilami oorerpassuarnik tunisikkami, computerersiniutissaminik, aammalu allarpassuarnik tunisilluni.

Min dejlige nevø Aqqalu/Qillaq blev konfirmeret lørdag den 14. juni 2008 i Sisimiut.

Da han selv spurgte mig, om vi kommer til hans konfirmation, ville jeg selvfølgelig ikke skuffe ham. Vi rejste den 12. juni til Sisimiut og ankom samme dag, og rejste hjem igen den 19. juni.

Ved vores ankomst, græd han på min skulder, og jeg forstod, at han havde glædet sig meget til vores ankomst. Det glæder mig derfor, at jeg har glædet ham ved at være med til hans konfirmation. Jeg er også selv meget glad for at have været med.

For ud over at hans forældre selvfølgelig tog sig kærligt af deres kære yngste, gjorde Pavia og jeg det også, da Aqqalu var lille. Vi var barnløse og forkælede ham lige lovligt, og var sammen med ham ude og hjemme hos hos os. Sommetider til nogen hjælpeløshed for forældrene, da især jeg sagde lige lovlig meget ja til nogen ting.

Konfirmation i Sisimiut foregår i 2 dele. Med almindelige ord spørges man om lørdagen om, man vil godtage troen. Dette foregår med en ceremoni i kirken, hvor konfirmanderne læser noget af en bibeltekst op. Lørdagsceremonien er derudover forbundet med klæder af europæisk/dansk art, og med andre med habit.

Om søndagen godtages troen med endnu en ceremoni i kirken, og er forbundet med klæder i nationaldragt.

På det øverste billede er Aqqalu klædt i habit, og står sammen med sine forældre, min lillesøster Augusta og hendes mand Karl.

Inden ceremonien blev der bagt kager til kaffemik i stor stil, som vi hjalp til med mhp kaffemik for inviterede. Der er megen glæde i sådanne situationer, men også megen travlhed.

Konfirmanden var meget glad den dag, for han fik en masse pengegaver til køb af computer, udover at han også fik en masse andet.

---------------

Sapaammi Aqqalu oqaluffimmi angerpoq. Aajukua silataanni ilaqutariit assilitinnerat, Martilu uagut ilaaffigisarput.

Unnukkut Aqqalup apersortinnera festernermik nalliuttorsiutigaarput nuanneqisumik:

-----

Om søndagen godtog Aqqalu anmodning om den kristne tro i kirken. Her ses billedet af hans familie inklusive Martin og jeg.

Om aftenen blev Aqqalus konfirmation fejret med en rigtig god fest:

Timmiaaqqat piaraat- fugleunger

2008-06-22T01:51:00.002-02:00

Timmiaaraativut isumavut malillugit ataasiinnarmik piaraqaraluaramik. Siullermik ataaseq iniminit aqqarami, pileriarparput suli ataatsimik ilalik.
Isumaqarniarluta taakkuinnaasut aamma ataatsimik ilalik paasilerparput.
Ilulissaniit tikikkatta Martip kammani Camilla qimaqqamigamiuk timmiaaqqamut angajullermut atsiuppaa. Tullia Marie- Mari- Joakimmip kunngissatta nukaata nuliartaava atsiuppaa. Kingulleq paasigatsigu aamma piararigaat, atserpaa Nuka.
Pingasukasiullutik arnaviaapput.
Nuka aqqareerluni anaanaminut malersuiinnaqqinnaarami ilaminit sapernerulluni. Ila inequnaq. Allaanngiivippoq inuarakasik anaanaminiikkusuinnavissoq nerisitikkusuinnavissorlu.
Ulut 14-t missaat nilliaruusaartarput nerinialeraangamik, anaanaminnillu nerisitsinnialeraangamik niaqqutik natermut tutsillugit innakarlutik nerisitsittarlutik.
Zebrafinkit inersimasut aappaluttunik siggoqartarput. Piaqqalli qernertumik siggoqarallartarput.
Massakkut siggui aappilleriartorput kisianni suli mikillutik. Ila nereqaat, neriinnaqqinnaartukassaapput.
Anaanaasup naammagileramigit alarmagit pasitsallunga inaat alakkarakku aamma tassa pingasunik manniliorsimasoq takuara. Tassa suli ivagallarput ataataasorlu ilaanikkut paarlagiiaallutik. Allatigulli marluullutik.
Angajulliit inikuminnut isertanngillat silataaniiginnartitaallutik nammineertitaallutik, pissatsikkaluttuinnarlutillu. Pingasuujuaannarput sininnialerlutik inissinnerminni immunnut qimattarnatik. Inequnaqaat.

Kiisa tuniniaasussanngussagunarpugut.
---------------
Efter hvad vi tænkte, var der kun en unge hos vore finker. Da den første sprang ud fra sin rede, fandt vi ud af, at der var en mere i reden. Ved nærmere undersøgelse fandt vi ud af, at der var en mere.
Da vi netop var ankommet fra Ilulissat, hvor Martin havde været sammen med sin gamle klassekammerat Camilla, navngav han den ældste fugleunge Camilla. Den næste navngav han Marie- rettere Mari- efter prins Joakims nye kone, og den yngste kom til at hedde Nuka- lillesøster.
De er alle af hunkøn.
Nuka fulgte meget efter sin mor, da hun sprang ud fra sin rede, og det var tydeligt, at hun var svagere end de ældste. Sød er hun. Hun ligner et lille barn, der er afhængig af mors madning og som hun slet ikke kan være foruden.
Der gik ca. 14 dage, hvor de alle 3 kunne skrige, hvorpå de lagde deres hoveder ned på gulvet for at blive madet af deres mor.
Fuldmodne zebrafinker har røde næb, mens ungerne har sorte næb.
Ungernes næb er ved at blive røde, men de er stadig små af størrelse. Og de spiser og spiser...
Da moderen holdt op med at værne om dem, fik jeg mistanke om flere æg, og kiggede efter, og det er tilfældet. Jeg så endnu 3 æg, som mor og far ruger. Nogle gange sammen, og andre gange skiftevis.
De ældste sørger nu for sig selv uden for reden, og er blevet meget selvhjulpne. De følger hinanden hele tiden, og sidder tæt på hinanden alle 3, når de sætter sig til at sove. Og de er altså søde.

Det ender med, at vi bliver sælgere af zebrafinker.

Ilulissat

2008-05-31T02:52:00.002-02:00

Ilulissanut tikippugut illoqarfiup ateqaatini atoraa. Ilulissanik mikisualunnik ulikkaarpoq kusanarsuaarlunilu immamut isikkivik. Tikeqqaaratta nalaatsornerinnarmi unnukkut 20.00 qaangeeraa seqinersuaq appariartortoq naammattoorpara.
Nalaatsornerinnarmi qinngornera sissamiittoq. Ilami kusanaq.
Taamaattut taasarnerpaat seqernit marluk?
-------
Da vi ankom til Ilulissat fremstod byen i sit rette navn. Havet var fyldt med skodser og udsigten var fantastisk smuk. Jeg var på rette tid og sted, da solen på sin vej ned ved 20.00-tiden
stod lige på, den samme dag som vi ankom. Det var en tilfældighed at den skinnede på havkanten. Det var så smukt.
Er det mon det man kalder 2 sole?

Ilulissaniinneq- Ilulissattur

2008-05-29T22:28:00.003-02:00

Martilu arfininngormat Ilulissiaratta aajuna Qaarsuniilluta meeraqannilu.

Qaarsunut tikikkatta pilerisunnermunaasit arpaannaq timmisartoqarfiup illutaanut arpakkami, siorna tikinnermisut arpalluni pulamippoq kilerluni passimmigut.

Ilulissaniippugut arfininngornermiit ullumimut. Iluaqaaq angerlarsimaffimmut angerlarluni.

Ilulissaniikkatta innajaartanngeqigatta tikippugut Marti qasoqqinnaartoq. Taamaammallu nerereeratta innartikkanni ingerlaannaq sinilerpoq 19.30-nngugitsorluunniit.

----
Martin og jeg var i Ilulissat siden lørdag, og her ses han i Qaarsut sammen med en han kender.

Da vi ankom til Qaarsut var han som sædvanlig så ivrig, at han i sit løb ind til lufthavsnbygningen faldt, så han fik et sår på sit håndled.

Vi var i Ilulissat fra lørdag til i dag, og det er dejligt at komme hjem.

Da vi ankom var Martin meget træt, fordi vi som regel gik meget sent i seng. Derfor faldt han også allerede i søvn ved 19.30-tiden, kort tid efter, at vi spist.

Tarrarsornerit/ Spejlinger

2008-05-24T01:41:00.002-02:00

Sikup aakkiartornerani immap ilamininngua ullut tamaasa alliartortoq malinnaaffigaarput. Sumummita killippa? Qanormita siku ullumikkut aatsigisimava?
Allani isikkivik isikkivigineqanngitsoq isikkivigiuaratsigu malinnaaffigiuarparput. Kusanartaqaaq.
Ilaatigut uumasut suugaluarnersut immakkut ingerlaartut igalaakkut malinnaaffigisinnaasarpagut imaq qatsorsimatillugu. Taamaakkajuttarporlu sikoqarallartillugu.

Immap saqqummilersup eqqarsaatit assigiinngitsut uanni saqqummersittarpai. Eqqarsartarpunga pingortitap inuillu peqatigiinnerat/ataqatigiinnerat avaqqunneqarsinnaangitsoq.
Imatut kusanaqqissaartumik immap qaqqat tarrarsuutitut takutissinnasarlugit, aamma piffeqartarpoq tarrarsorsinnanngivillugit mallerpallaarneq pissutigalugu.
Taamatullu inuunerput ittarpoq tarrarsortinneqarsinnaagaangatta paasineqarluta misigaluta. Kisianni aqqusaagassagut sakkortuallaaleraangata inuunerpullu aalassassimaaleranngat, tarrarsorneqarsinnaanata misigisimasarpugut.

Kusanartaqaarli inuunerput kusanaaraangami.

----------------

Vi følger hele tiden med i størrelsen af det hav, der dannes via isens optøen. Gad vide hvor langt det er kommet? Gad vide hvor meget is, der er smeltet i dag?
Da vi har en udsigt andre ikke er i stand til at få, følger vi med i den dagligt. Og den er smuk.
Vi oplever ind i mellem at følge et uvidst dyrespor, der dannes på havoverfladen gennem vores vindue, når der er havblik. Og det er der som regel, så længe der er is på havet.

Det får mig til at tænke, at vi ikke kan komme uden om, at der er overensstemmelse mellem naturen og vort liv.
Lige så smukt som det kan være at fjelde danner spejlinger på havet, sker det også, at de ikke kan spejles på havet, fordi der er bølger.
Sådan er vort liv også indrettet. Sommetider kan vi føle os spejlet, forstået. Men når vore livsbetingelser bliver for hårde, og vi er i en krise af en slags, føler vi, at vi ikke kan spejles.

Men smukt er vort liv, når det er smukt.

Piaqqat/ Unger

2008-05-21T13:10:00.003-02:00

Timmiaaraatigut piaqqisarlutik assorsuaq nerilerput. Aatsaat taama neritigilerput. Paaqqutarinninnerat ajoqusersorumanu ullui aqqarlugit misissornaveersaarpagut.
Qinerluta qinerluta aalasuarakasik takusinnaasarparput angajoqqaajusut anillakkaangata tamarmik. Massakkummi anillattalerput marluullutik.
Pissanganarpoq piaraasa takunissaat. Naluarput ataasiinnaanersoq imaluunniit marluunersut.

Vores fugle er begyndt at spise meget mere som følge af at de har fået unger. Det er først nu at de spiser så meget. For ikke at forstyrre deres omsorg, tager vi ikke reden ned for at undersøge dem nærmere. Når begge forældre kommer ud, ser vi med møje og besvær en unge bevæge sig.
Forældrene er nemlig begyndt at komme ud begge to på een gang.
Det er spændende at se deres unger. Vi ved ikke om der er en eller 2.

sikumik aatsitsivik/ issmelteri

2008-05-17T14:24:00.004-02:00

Seqineq pujoq anorimininnguarlu aatitsivittut illutik sikumik aatitsilerput. Inuit sikukkut pisussinnaajunnaarput, qimmillu sikumiit nunami inissaminnukaassorneqareerlutik.

Sikup aakkiartornera arriitsutut misinnaraluarsinnarluni, massakkut arajutsineqarsinnaanngitsumik sukkasuumillu aakkiartulerpoq.

Assit uku quleriit ullut 4-nik nikinganeqarput.

-----------

Sol, tåge og den smule vind, vi har haft smelter isen som i en slags issmelteri. Det er blevet umuligt at færdes frit på isen, og de hunde, der er bundet til isen, er flyttet til deres respektive pladser på land. Selvom det føles som en langsom proces, smelter den nu hurtigt og synligt.

Der er 4 dage imellem de 2 øverste billeder her.

Soorlu uanga qamanngarujussuaq anersaarsinnaalerlunga. Eqqaaqqajaavara meeraallunga Upernavimmi umiarsuaq kingulleq aallaraangat, upernarpat aatsaat tikittoqaqqittussaasoq itinngugisarlugu. Ukiukkut helikopteri massakkumiit qaqutigoornerusumik tikittarallarmat, aamma Upernavimmeereerluni aallaraangat assorsuaq usoruttarlunga eqqaamavara. Sumut pinerpoq naluara.
Sikoqarneq inuit angalanissaannut mattussisuusanngikkaluartoq qangaaniilli, misigisarpara uannut ungalernermik sumut pinersumut nalusannik pilersitsisoq.
Immaqa nuttartarnera ilaquttannut aamma atugaritittagara tassunga attuumassuteqarsimavoq ? Uninngaannarusunnginnermut timikkut tarnikkullu. Kalaallit nalinginnaasumik taamaannerpat?Imaluunniit nalinginnaasumik sikusartumiittut. Inuit nuttartut mattussaarusunngitsut?

-------------

For mig virker det befriende. Som om mit åndedræt lettes. Det fører mig tilbage til min følelse af ikke at kunne vente på næste gang, det kommer igen, når det sidste skib sejlede bort for først at komme igen om foråret i min barndom i Upernavik. Når helkopteren, der dengang kom sjældnere end den gør i dag, var ankommet og fløj bort igen, så jeg langt efter det af længsel. Af længsel efter hvad ved jeg ikke, og har ikke fundet ud af det endnu.

Selvom is i sig selv aldrig har lukket af for trafik udadtil, bevirker den i mig, at jeg føler længsel for noget jeg ikke er i stand til at definere nærmere.
Måske har dette sammenhæng med de mange flytninger, jeg har udsat mig selv og min familie for? Fordi jeg ikke kan lide at være stillestående i mit sind og krop. Gad vide om grønlændere er sådan indrettet i almindelighed? Eller en befolkning der bor et sted, hvor havet fryser til is? Måske et nomadefolk, der ikke ønsker at blive lukket ind??

Soqutigisat/ Interesser

2008-05-16T23:54:00.009-02:00

Ulluni makkunani MIPI-p www.mipi.gl nunatsinni naalakkersuisunit aningaasaliiffigineqarnissaminik qinnuteqaataa nunatsinni tusagassiutitigut eqqartugaaqaaq. Eqqartorneqarpoq sulissutigineqarlunilu naalakkersuisunit MIPI aningaasatigut tapiiffigineqartariaqartoq, nunatsinni meeqqanut atugassarititaasunik paasissutissanik tunioraasuummat aammalu atugassarititaasut pillugit paasiniaasalernissamik pilersaaruteqarmat.

Ilinniartuugallarama nunatsinni meeqqanut tunngasutigut paasissutissanik ujarliloortarneq misigisarnikooqigakku, qularinngilara nunatsinni meeqqat pillugit paasissutissat sukkulluunniit iluaqutaassaqisut ilinniartunut. Qularinngilara aamma illoqarfinni/kommunini ataasiakkaani meeqqat pillugit, taamaalillunilu inuiaqatigiit pillugit, siuarsaaneq siunertaasariaqarmat, MIPI-p tunniussinnaasai iluaqutaajuassasut.

Taamatullu MIPI-mit paasissutissat pingaarluinnartuupput naalakkersuinikkut aalajangiisarnernut. Mipip paasissutissaatini aqqutigalugit naalakkersuinikkut aalajangigassat sunnersinnaammagit, aningaasat pisariaqartitai tunniuttariaqarai isumaqarpunga. Meeqqanut atugassarititaasunik pitsaanerusunik aqqutissiuisuuvoq, aqqutissiuisuusussaallunilu siunissaq eqqarsaatigalugu.

-----------

I disse dage er MIPI-s www.mipi.gl krav om økonomisk støtte fra Landsstyret på Grønland på dagsordenen i de grønlandske medier. Debatten og kravet handler om, at MIPI ønsker økonomisk støtte fra Landstyret på baggrund af sin vidensindsamling omkring børns vilkår i Grønland og sine planer om videnskabelige undersøgelser om det samme.

På baggrund af den forgæves søgning, jeg selv har oplevet under mine studier, er jeg ikke i tvivl om, at MIPIs vidensindsamling om børn i Grønland til enhver tid er til stor gavn for studerende. Jeg er heller ikke i tvivl om, at den viden den står inde med, og får i fremtiden, vil og er til gavn for enkelte byer/kommuner, da det må være målet for dem at udvikle gode vilkår for børn, og ad den vej et godt samfund.

Der er da heller ingen tvivl om, at den viden der gives ad den vej, vil være afgørende for de handlinger, Landsstyret vælger at føre ud i livet. Derfor mener jeg også, at Landsstyret bør yde den økonomi, der er brug for i MIPI. Interesseorganisationens hensigt er at tilvejebringe bedre vilkår for børn i dag og i fremtiden.

Martip timmiaaraatai/ Martins fugle

2008-05-14T23:49:00.010-02:00

Marti timmiaaraateqarpoq zebrafinkinik marlunnik. Arnaviaq angutiviarlu. Manniliortuartut ivasarniarlugillu tukertitsineq ajormata, atortussaannik naleqqunnerusunik pissarsiukkakkit ulluminni ivajuaramik. Ippassaani Pavialu kisimiilluta Paviap tusaalerpai qarlorniminiarannguit inequnangaaramik ersinngingajattut. Timmiaaqqat tassa tukertitsisimapput. Inuata iserami uppererpianngikkaluaramigit, tusaasimallugit takorusungaaraluarpai, nallinnaqimmatalu takutinngikkallarniarlugit oqarfigiinnarpara. Anaanaasoq ila anaanaalluarnermik anillappiarpasittanngitsoq kiisami ullumi anillassimasoq naammattoorpara. Iseranni oqaluussinnaagaluaruninga nerisassaminik amigarsinerarunarmat, tuniganni nipaaruteriarluni nipilioqqilerpoq. Piaqqatik qassiugaluarnersut qimattanngivippaat. Inoorlaannguummatami taamaattussaagamikkit. Ila inequnat.

Martin har 2 zebrafinker. En han og en hun. De har lagt æg efter æg, men har ikke formået at ruge dem ud. Af den grund købte jeg mere egnet rugemateriale til dem, hvorefter de bare ruget og ruget. I forgårs mens Pavia og jeg var alene hjemme, hørte Pavia pludselig nogle små bitte søde lyde, der næsten ikke lod sig høre. Det viste sig, at de endelig har ruget nogle æg ud, så de nu har unger. Hvor mange ved jeg ikke.
Ejeren til fuglene ville ellers gerne se dem, da han kom hjem, men da det er synd at forstyrre dem, har jeg sagt nej foreløbigt. Fuglemoderen der bare en formidabel mor, og næsten slet ikke kommer ud af bare omsorg for sine unger, kom i dag ud, i det øjebilk jeg stak mit hoved ind af døren. (dog ikke til buret ;-) ).. Hvis den havde kunnet snakke sagde den til mig, at den mangler føde, hvorfor jeg skyndte mig at give den det. De forlader aldrig deres unger, og sådan skal det jo være med nyfødte unger. Hvor er de søde.

Uanga erninnguara unnummut qasugaluarluni piniinnartoq, nerereerluta atortussamik ujarlerluta kaatamik nassaarluni kaattarusulermat akuersaarpara. Silamiinniarmat silagittorsuummat akuersaarinni, taamaatsianngitsoq kikissanik mikinerusunik perusukkaluarluni iserpoq. Tuniganni aamma taamaatsianngitsoq iserpoq takusalaaqqulluni atisanunngooq nivinngaavissamik sanagami. Aajuna illup toqqavianut kikiaaqqanik kikiattorsuataartoq. Nivinngaavissanngooq.
Piareeramiuk qisuminersuaq tigunikuusani kikiattorfiginialermagu qimappara.

Min søde søde søn der i træthed blev ved med at være aktiv, hjalp til med at lede efter noget værktøj lige efter spisning i aften, som vi skulle bruge. Da han fandt en hammer, ville han bruge den udendørs, hvilket jeg accepterede, da det er sådan et dejligt vejr. Lidt senere kom han ind og ville have mindre søm, som han så fik og gik for lidt senere at bede mig komme ud, så jeg kan se ham lave hængsler til tøj og ting. Her er han i fuld gang med at hamre små søm i husets fundament, som kan bruges som hængsler. Da han derefter skulle i gang med at hamre på et stort stykke træ, gik jeg ind.

Iserami aperivaanga sulereerluni angerlarnerluni. Ilami inequnaq asanaq erninnguara.
Massakkut kisimiippugut Pavia ippassaq nuuliarluni aallarmat, ullaakkullu cykelersuataartarluta. Ualikkut aamma taamaanniartussaagaluarluta, ullumi taxanik apuuppugut qasungaaratta, ilami aamma pisiassat pilerinartut amerliartornermik.

Uanga qasukujuttarpunga ulluni kingullerni peqqinnginniaasallunga. Taamaattormiaasiat massakkut innajaanngeqaanga. Taamaammat sinilluarisi, uanga innalerama.

Da han kom ind spurgte han mig, om han kommer hjem fra arbejde. Hvor er han altså bare dejlig og sød, min søde søn. Han og jeg er alene, da Pavia tog til Nuuk i går, og vi cykler for fulde drøn hver morgen. Det skal vi normalt også om eftermiddagen, men da vi begge var så trætte i dag, tog vi en taxa hjem, da vi også skulle slæbe på indkøbsposer, fordi der efterhånden er flere varer lokker.

Jeg selv har været træt i det seneste, sådan lidt af forkølelse. Ikke desto mindre sidder jeg her og skriver til langt ud på natten. Derfor må I sove godt, for jeg går i seng nu.

2008-05-14T23:08:00.008-02:00

Kiisami umiarsuaq tikeqaaq, naatitallu ilaasimammata naatitat nutaarsuit akilipilorujussuit qaqitsiterneqarsimallutik. Ilami akisoq aali massa timmisartukkut tikinneraraat.

Taamaattoq nuannaarpugut nutaartorsinnaagatta.

Umiarsuup tikinniarnera maani najugalippassuulluta ussatigaarput, tassami iluliaq talittarfiup saavatungaaniittoq talinnissaanut akornutaasimammat qaartinniaramikku qaartartumik. Qanoruna sivisutigisumik utaqqigatta ilamininngua ilanngartikkamikku, kingorna anginerusumik ilanngarsimavaat.

Så kom skibet endelig, og som det virker kom med det også nyt grønt på kølediskene med temmelig høje priser. Og det er sgu dyrt, selvom de dernede siger, at frugt og grønt er kommet med fly. Dog er vi glade for at få friske råvarer.

Vi var mange i Uummannaq der samledes om at se de forberedelser, der gjordes for at skibet kunne lægge til kaj. Der var nemlig et isfjeld, der stod i vejen for det, og af den grund skulle springes med dynamit. Så vi ventede endda temmelig længe på at det skulle ske. Da det skete, var det blot noget af fjeldet, der blev sprunget, men er åbenbart siden blevet hjulpet lidt mere på vej.

Anaanap ullua- mors dag

2008-05-11T12:00:00.011-02:00

Ullumi anaanap ulluat iterpunga qasuersimallunga isumalluarlungalu. Seqinnarik umiarsuullu sikukkut aqqutaa ersimmat umiarsuaq tikissimasoq naatsorsorneqarsinnaavoq. Paviap takusaramiuk uppernasivaa tikissimasoq.

Naasut unatut aaqqissorluakkatut tamaanga tikittanngitsut, pisiniarfeeraatillit tikittalersimammagit, ippassaani sisamanngormat Paviap Martimut uannut tunniutsippai siusinaaraluartumik. Anaanap ullua sioqqullugu toqusooqinammata. Nuannaajallannaq. Tuppallernarlunilu. Paarilluarpakka nuannaarutiginermut.

Anaanap ullua atorluassamaarpara akisussaanaveersaarlunga piumasara kisiat malinniavissorlugu. Anaanaqatikka aamma tamassi pilluaqquassi pinsisiorluarnissassinnillu kissaallusi.

Pinsiummallu seqinnareqaluni kiaqalunilu eqqatsinni grillerissamaarpugut, siornaassuarli grillerutitaarput kiisami atussallugu. Altaneqannginnerput assut uggornaraluarpoq iluassagaluaqigami. Taamaammat soorlu aamma anaanap ulluani uninngaannarnaviarnanga.

Jeg vågnede i dag på mors dag udsovet og glad.

Solen skinner og da skibet er ankommet er der en lang itureven sprække på isen. Pavia tager da også ud for at checke det efter, og den er ankommet. Dejligt.

Blomster som dem der ses ovenfor fås normalt ikke her i byen, men en ny butiksindehaver har fået dem herop. Pavia der havde bestilt dem kom torsdag eftermiddag med dem og fik Martin til at give dem til mig i forbindelse med mors dag, selvom det var noget tidligt. Han var bange for at de ville være blevet gamle før tid. Det var opmuntrende og hjertevarmende. Jeg har tænkt mig at bruge mors dag på at gøre som det passer mig uden at være for ansvarlig og uden at sætte mig selv på alt for store opgaver.

Jeg ønsker alle medmødre tillykke på mors dag og en god pinse.

Pinsen byder på dejlig solskin og varme og lægger op til en grilldag udenfor. Så vi vil tage vores for 3 år siden nyanskaffede og ubrugte kuglegrill i brug: det er dog ærgerligt, at vi ikke har altan.

For at vende tilbage til mors dag, er det dog tvivlsomt at jeg indfrier mine egne fridagsmål.

Umiatsiarput iluarsaannialerpoq. Motoorii taarsertussaammata inissaliorniarlugit iluarsartilerparput.

Isumalluarnartut ilagaat taanna sikuernissaalu, siorna angalanngitsuungajakkatta aserortooqqanikuugatta.

Vores båd er ved at blive i standsat. Der skat isættes en ny motor, og for den en forhøjelsen af bunden i båden.

Den og et isfrit hav skaber i mig gode

forventninger, da vi knap var ude at sejle sidste år, fordi motoren gik istykker.

Erninnguarma angisuup isikkuni pilertorujussuanngornikuuaa.

Atisani nutsanilu isumagisorujussuanngoramigit aamma tarrarsuutip saani imminut misissukujuttalerpoq suliaralunilu. Ila qassinik anaanaminit inequgitilerpa. Assiliterusunngitsoq taraarsuutikkut assilivara uani.

Min (lille) store søn er blevet tiltagende opmærksom på sit ydre. Han er begyndt at tage sig meget af sit ydre, og han står foran spejlet og undersøger sig selv og retter til. Hans mor kan ikke lade være med at udbryde sin ømhed for ham. Her fangede jeg et billede af ham på spejlet, da han ikke ville fotograferes.

Ullorsiorluarisi. God dag idag.

Kingullermilli-siden sidst

2008-05-09T18:46:00.003-02:00

Sapaatip akunnera naakatareerpoq. Ulapikujulluta ullorsiutaasannguagut uku qiviarpiarneq ajorpakka.

Taamaattoq assit allareernikuusannut tunngassutillit ilanngullugit takusassanngorpakka.

Uummannaq kangerlummiikkami sikoqarpoq illoqarfiit allat sikuinit arriinnerusumik aakkiartortumik. Suli sikoqarpugut qatsunnarsigaluartumik. Aamma suli atorsaammat inuit aalisartarput sikumilu angallallutik. Taamaattormi illoqarfimmut qaninnerusoq aakkiartortoq malunnarsivippoq.

Aqaguagu umiarsuaqarniarnerarpaatigut sikumik aserorterummik. Taamaalilluta pisiniarfimmi pisiassat nutaanngortussat qilanaarilereerpagut. Ilami aamma allaaninnguanik pisiassaqalernissaa qilanaarnarsivimmat.

Suliffitsinni ulapaartuaratta ullut sukkaannaq ingerlasarput. Kiisa maaji aallartikatareerpoq aqaguagulu pinsertussanngormat aamma taanna qilanaaraarput, qaqqaarlutalu freernerulaassagatta.

Sapaatip akunnera naavoq seqinnertuarluni, Martilu qilanaarinikooqisaminik cykkilertualerluni, palipallaqalunilu.

Assit nutaanerusut ikivakka weekendimi kingullermi naggammik sikumi aalisarnistsinnut tunngasut. Pavia tamatumuuna susaarnani angerlarpoq. Suluppaagaq ataaseq qaleralillu ataaseq angerlaappai. Suluppaagaq mamarsaatigilluaqaarput.

Så er der allerede gået en uge. Jeg har ikke opdateret vores blog her, da vi har haft småtravlt hele ugen.

Dog har jeg lagt billeder op, der illustrerer de historier, jeg har skitseret i bloggen her.

Da Uummannaq ligger i et fjordkompleks, smelter isen langsommere end andre byers ishav. Den måtte gerne smelte nu. Da den stadig er stabil er der stadig færdsel på den, ligesom der stadig er fiskeri igang. Dog er strandkanterne begyndt at smelte, og det hav der ligger tæt på byen er begyndt at tø.
Der kommer efter sigende skib hertil i overmorgen. Et isskib så at sige...:-) Derfor glæder vi os meget til at købe nye varer i butikken, da andet nyt ville glæde vores syn, hjerter og maver...

Tiden flyver afsted, da vi hele tiden har meget at lave på arbejde. Maj måned er allerede startet og i overmorgen er det pinse. Det sidste glæder vi os til, da vi får lidt mere fri og da vi kan tage op i fjeldene for at lave mad. (En pinsetradition fra vores barndom for at markere forårets komme, der også er det her i Uummannaq) Fjeldene er sikkert ikke farbare pga smeltet sne og glatte fjeldtoppe, hvorfor vi vil grille udenfor.

Solen har skinnet hele ugen, og Martin er kommet ud på sin cykel, som han har glædet sig meget til. Han bliver så hurtigt dejligt brun i ansigtet.

Jeg har lagt nyere billeder ind fra vor sidste fiskeri på sien. Pavia kom denne gang ikke tomhændet hjem. Han havde en rødfisk og en hellefisk med hjem. Rødfisken nød vi til middag.

Meeqqat uge 18-ertut. Børn i uge 18

2008-05-04T13:27:00.004-02:00

Tallimanngormat sulereerluta Marti angerlarlersugut oqaluppoq meeqat qititsinneqarniarmata nammineq Leolu qitinniarlutik taavagooq soraarunik sumi tamaani cykkileqattaarniaramik. Ernumaammerlunga tarfinissaanut itigartikkakku, soorunami qitimmut akuersaarpara.
Pavia suliffimmini atuartunit nereqatigiilluni festernissamut qaaqquneqarsimasoq animmat, uagut nereriarluta 20.00 missaani anivugut, Marti cykilertoq. Silagissorujussuummat tuaviorata ingerlavugut, aqqutaani takusassaqartarluta. Ilalumi takusassaqarmat. Taakkua ilaatigut quppernermi uani qupperartutut takuneqarsinnaavatit.

Qitinniartunut iseratta suli nipilersuutaat aallartissimanngillat aammalu sivisuumik aallartinnaveerlutik.

Kiisami inuusuttoq aggertereerlugu aallartipput 21-00 missarileraa. 23-00-gooq soraarniartut.

Qitereerunik aniissamaartoq itigartittaartaannarlugu isersimalertormat, ernumannguamik ilallugu qimappara kisimiitsillugumi unnukkut aneertinnikuunnginnakku.

Illoqarfiup iluani sumiiffivut imminnut qanittunnguummata, uanga allaffitsinnukarama, 22 missaani Pavia sianerpoq Martip takusarsimagaani fisterfimminut. Tuaviinnaq cykkilii tigullugit ornikkakku, sunaaffa cykkilini tigorusussimagaluarai. Unnuttorsuummammi angerlaatiinnarpara nuannisarsimaqisoq.

Angerlaratta soorunami qasoqaaq, perlileqaluniaasit, tassami angerlamut cykkilernikuugami.

Inequnaqaaq qitigiaqqaartoq oqaluttuanillu ulikkaarluni.

Ippassaq Martilu aneerujussuariarluta Marti Inummut pularmat angerlarama, Pavia 16 missaani sikumut aalisariaqatigaara. Pavia aatsaat 20.30 missaani aalisarunnarluni apuuppoq. Aamma maannakkut Martilu sikumukareermata, uanga malinnialerpakka.

På vej hjem fra arbejdet i fredags sagde Martin, at han og Leo havde aftalt, at de skulle til dans for børn om aftenen og bagefter cykle rundt i byen.

Skrækslagen for at slippe ham løs om aftenen uden os, sagde jeg nej til cyklen rundt efter festen, men selvfølgelig ja til dansen.

Da Pavia, der var blevet inviteret til elevers komsammen med spisning om aftenen, var gået, spiste Martin og jeg, og tog afsted med 20-tiden. Martin var på sin cykel, og da vejret var så godt,

skyndte vi os langsomt og stoppede op undervejs og snakkehyggede under hele turen. Der var rigeligt at se undervejs da vejret var så smukt. Nogle af disse kan bl.a ses i diashowet her på siden. Da vi ankom til forsamlingshuset, hvor der skulle danses var der ikke startet endnu, da musikanlægget var defekt, og lod vente på sig 1 times tid.

Da en ung kom og ordnede anlægget, kom der endelig musik på banen ved 21-tiden, og skulle slutte ved 23-tiden. Efter nogle forsøg på overtalelse og konstante nej-er til at få lov til at komme ud på cykel bagefter, og der var en vis tryghed ved at han var på stedet alene, var de tid til, at forælderen kunne gå. Men det var altså med et noget nervøst hjerte, da jeg ikke har prøvet at lade ham være ude alene om aftenen tidligere.

Jeg tog ned på mit arbejde for at vente på ham der, da de steder vi hver især var på, ligger tæt på hinanden. Ved 22-tiden ringede Pavia og sagde, at Martin havde været nede hos ham og var gået igen.
Jeg ilede afsted med hans cykel, og da det var blevet temmelig sent, tog jeg ham med hjem.

Han var selvfølgelig meget træt, da vi kom hjem og var desuden blevet meget sulten af at have cyklet hjem.

Det var en meget sød dreng der havde været til dans for første gang, og der var en masse historier at fortælle.

I går gik Martin og jeg en lang tur, og da han tog på besøg hos Inuk, tog jeg hjem, for at så at tage med Pavia ud på isen at fiske ved 16-tiden. Pavia kom først hjem derfra ved 20.30-tiden. Da han igen er taget afsted denne gang sammen med Martin, er jeg også på vej ned til dem nu.

1.maj 08

2008-05-01T22:29:00.004-02:00

Freerfipput ullumi angerlarsimaffitsinni eqqiaanermut atussamaaraluarakku, Pavia aalajangersimaqaluni aalisariarniarluni animmat, silagippallaaqimmat Marti piumanngikkaluaq ilagalugu malikkakku. Sikumut aqqarnissarput pissangagikujullugu avalakkatta, aalersimasoq nangiarlutalu ingerlavugut.
Nuna sinerlugu aallaraluaratta arnap malitsitta allakkooqquaatigut sikugooq putuulersimammat tamaani. Naalallugu avasinnerusukkut ingerlavugut kiammallu kiagulipallappugut.
Aalisartut tikikkatsigit aalisartukkaat 3-t eqqatsiniipput. Nuannisarlutik imminnut ornittarniarlutik aalitsapput. Pisaqarsorileraangamik arpalersoriarlutik nipiminnik malitsilerlugu amuartaraluaramik qaleralinnik pisaqangaartoqanngilaq.
Uagut susaarpugut arlagut ataasiannguamik suluppaagartut ataaserlu qaleralittoq ataasinnguamik. Ulloq nuanninaavipparput tamatta. Ajoraluartumik piffissaq ingerlapallattarmat uanga arfininngulersoq angerlarpunga igajartorlunga. Martip aalisaqatigut ingerlaqatigisimallugit siulliulluni apuuttoq, Pavia kingulliuvoq susaavissimalluni 19 missaani apuuppoq.
Unnukkut qaleralilaartorpugut Suulut sanilerput kammappullu nereqatigalugu.

Min mening med vores fridag i dag var, at jeg ville gøre rent i vores hus. Simpelthen endevende hele huset. Men da Pavia fast besluttet på at tage ud at fiske og vejret var godt og mildt, og det desuden formentlig er en af de sidste fiskedage, tog jeg en modstridende Martin med ud til Pavias fiskeplads ud på havisen. Spændte på at gå på den smeltende is tog vi nervøst ud.

En kvinde der fulgte efter os gennede os væk fra vores første rute, der er nær land, fordi isen er begyndt at være hullet der. Selvfølgelig fulgte vi hendes råd og gik længere ude og blev hurtigt varme, fordi det var varmt og vi var pakket godt ind.

Da vi kom frem til de fiskende, var der 3 hold i nærheden af hvor Pavia fiskede. De nød fikseriet, og inspicerede hinandens huller og hyggede sig i hinandens selskab. Når de troede at de havde fået bid, løb de frem fulgt af en glædeslyd. Men der var småt med hellefisk at fange.

Vi fangede ikke noget, mens de andre fangede en enkelt rødfisk og en enkelt hellefisk. Det blev en rigtig dejlig eftermiddag. Da tiden desværre også går hurtigt sådan et sted, måtte jeg tage hjem ved 6-tiden for at lave mad. Martin der havde fulgtes med en familie hjem, kom først hjem og havde nydt dagen. Sidst kom Pavia hjem ved 7-tiden uden at have fanget een eneste fisk. Til aften fik vi en hellefiskesuppe kogt med ris-qaeralilaaq, der egentlig betyder en lille smule hellefisk sammen med vores nabo og ven Søren.

Det blev en rigtig dejlig dag.

start

2008-04-29T17:42:00.000-02:00

Det var en start på en blog, man vist godt kan kalde direkte jvf. det første indlæg.

Så måske skulle jeg indlede her med at sige, at jeg i længere tid har kredset om googles blogsider.

Da blogsiderne jo ikke er forbundet med tvang, valgte jeg at oprette denne side for at udvide historierne fra Martins 123hjemmeside med familielivet og livet i et nordgrønland, der er meget anderledes end livet i det sydligere Grønland.
Jeg tænkte også, at der er lidt mere fri tilgang, idet jeg ikke binder mig til en enkelt side af vores familieliv.

Her er min lille store søn, der er begyndt at gøre sit hår i stand hver morgen, ligesom sine forældre. I dag ville han have haft strit "lige op i luften" -hår, men nåede det ikke, da vi kom sent op.

Her i Uummannaq er vi ved at få forårsfornemmelser. Vejene er næsten snefrie, og vi behøver ikke at pakke os ind i store og varme frakker og overtræksbukser. Men der er stadig is på vores hav, som antydet sidst jeg skrev. Jeg håber, at der snart er hav i vores fjordsystem, så vi kan komme ud med vores båd, der skal gøres klar med en ny motor. DET glæder jeg mig til.

Dejligt er det også, at vi kan få tørret vores tøj hurtigere ude i det fri. Ellers har det været frossent og kun halvtørt, når vi synes, at det har fået frisk luft nok og klart til at blive bragt ind.

Omtrent således er vores havis nu. Det ser dog noget mere løst ud.

Weekend

2008-04-27T13:57:00.000-02:00

Så blev det endelig weekend. Dejligt med lidt fritid.
Martin var noget mærket af mit 1 dags fravær i Ikerasak fra onsdag til torsdag, da jeg også var i Ilulissat i 5 dage ugen forinden i forbindelse med eksamenation af mine studerende.
I går var en døsig dag, og megen tid gik med at se videooptagelser af Martins dåb i 2001, mens Pavia var optaget af GM i håndbold. Martin ville også optage i videocameraet, så han blev filmet i sin dans som Michael Jackson.
I dag skal jeg på langrendski på isen i -1,5 graders kulde. Det glæder jeg mig meget til. Pavia og Martin er taget til hallen for at se Piareersarfikelever spille fodbold.

For et øjeblik siden gjorde Martin sig i stand til at komme ud. Han er begyndt at få gele i håret, og det er ikke noget stort med en opklæbet frisure, men blot en forfinelse af hans hår, der som regel stritter op. Jooh, min lille søn er blevet stor og interesseret i hvordan han fremstår. Ja forfængelig. Dejlig dreng.