Balto inuulluarit/ Farvel Balto

Juni 2010-mi Balto pisaarivarput Qaqortumiit tikisillugu.

Balto affarmik Labradoriuvoq affarmillu savap qimmiulluni. 6-nik qaammateqartoq tiguarput.

Martip qimmitaarivaa asaleqisani.

I juni 2010 fik vi Balto hentet fra Qaqortoq. Balto er ½ labrador og ½ collie. Den var 6 måneder gammel, da vi fik ham.

Det blev Martins elskede hund.



Tamattalumi asaleqaarput sungiukkatsigu. Baltop Martip suneri tamaasa malinnaaffigisarpaa. Inequnarnera nalissaqarneq ajorpoq Martin meeraqatini iseqatigalugit iniminut iseriartortoq malinnikaangami meeraaqataasuusiinnarluni nuannaarsuaarluni. Allaaneq ajorpoq meeraarannguaq pississaarluni angisuunik malinnittoq.

Uani anorersuarnikoq Martip trambolinia tingimmat ujarlernialersugut kammaalluinnarni takutillugu tapersuisuivoq.

Og vi kom til at elske den af hele vores hjerte, da vi vænnede os til hinanden. Balto fulgte Martin i tykt og tyndt. Den viste sin sødeste side, når den som et medlem af børnegruppen glad fulgte efter Martin og hans venner på vej ind til hans værelse.
Nærmest som et lille hoppende barn efter de store.

Her viser den sin trofasthed som ven, da vi skal ud og lede efter Martins bortblæste trampolin under stormvejr.

Weekendini Marti ullaakkut DVD-erluni makinniaasaarluni pileraangat ornittarpaa, Martillu tutittarpaa qipilikuloorlugu.

I weekenden lå Martin tit længe i sin seng og så DVD, og Balto kom som regel ind og hilste godmorgen. Det skete at Martin lå sammen med ham under den varme dyne.

Ukiumi aneersuaartarput apuseralutik sisorarlutik pinnguaqatigiissuaarlutillu.

Baltop Marti sisugaangat malissuaartarpaa.
Taamatullu meeraqatinilu sisorartillugit Balto malinnaasaqattaarsuaartarpoq pinnguaqataalluni.

Om vinteren legede de ude i sneen og kælkede også. Under Martins kælkning fulgte Balto bare ham, ligesom den også legede med ham og hans kammerater, når de kælkede sammen.


Balto qimmiuvoq asanarluinnartoq piuminarluinnartorlu. Qimmiuvoq naalatsikkuminartoq piumaffigigaannilu ingerlaannaq naalattartoq.

Asanneqaaq inumminullu tunniusimalluinnartuulluni. Uagutsinni pissutsinut sungiusseruttorami piumasaqarniartalerpoq inangiiniaarsuttalerluni. Anaanaanut.
Marti anaanaminut ornigukkaangat inangeereertarpoq sarliartinniartarlunilu arsaarlugu. Taamaaligaangami ilorrisimaarpasittaqaaq aqartittarlunilu assut.

Balto er en meget elskelig og nem hund. Den er efterrettelig, og som gør nøjagtig, hvad den bliver bedt om.

Den er meget kærlig og trofast mod sin ejer. Da den vænnede sig til normerne hjemme, begyndte den at insistere på Martin førsteret. Nemlig hans mor.

Når Martin ville hen til sin mor, skyndte den sig at mase sig på og lod sig holde på mine knæ og overtog dermed Martins plads. Og så var den bare magelig og fik også en masse kæleord med på vej.

Kisianni aamma inumminut taamatut pisarpoq. Tigummiartikujulluni asatikujulluni nuannarisuuaa.

Uani Martin kammanilu klassefestersimallutik isertut aasit inuni malippaa.

Men den var lige så insisterende overfor sin ejer. Den elskede at komme op på skødet og blive elsket. Her ses den som sædvanlig følge ham efter, at Martin og hans ven Atsi havde været til Martins klassefest.

----
Upernaaq aalajangerpugut Nuummut nuussalluta suliffimmut allamut qinnuteqarama. Taamaattumik Narsamiit aallartussanngoratta sapinngisara tamaat nuummut nassarniarlugu ilungersoraluarpunga. Saaffikka tamarmik oqarput nassarsinnaanngikkipput blokkinigooq qimmeqaqqusaajunnaarsimammata.

Paasisaq ajoraluaq tujorminaraluaq.
Allatut ajornarmat allamik inuttassarsiuupparput, aallartinnatalu inuttassarsillugu.

Maanna paasivara inuttartaaminut tunniusimasorujussuanngorsimasoq aammalu pisatsersorneqalersimasoq uagut pinitsinniit allaanermik. Tassami qungasequserneqarsimavoq nasartaammik aappaluttumik.

Paasisaq tamanna uannut ajoraluaqaaq, tassami taamatulli atugarliukujuttoq tusaruma aliasutsigissallunga, taamatulli aliasulerpunga inuttaqalersimasoq tunniusimaffigilikkaminik. Imminut assortornerusoq nalunngilara, paasillugulu iperartariaqarlugu.

I foråret besluttede vi at flytte til Nuuk, fordi jeg søgte et andet job der. Da vi så måtte rejse fra Narsaq, begyndte jeg at arbejde på at få Balto med til Nuuk. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men mødte modstand, da jeg fik at vide, at man ikke længere kan holde hund i boligblokke i Nuuk.

Det var et nedslående svar at få.

Vi så os nødsaget til at søge nye ejere til den, og den fik nye ejere dagen før vi rejste til Nuuk.

Nu har jeg forstået, at den er blevet meget knyttet til sin nye ejer, og at den bliver pyntet anderledes end vi har gjort. Den er blevet iført et rødt halstørklæde som halsbånd.

Dette blev en dårlig nyhed for mig, for ligesåvel som jeg er ked af, at den lider under dårligere vilkår, ligesåvel blev jeg ked af at høre, at den har fået ejere, som den knytter sig til.
Jeg er klar over, at dette er selvmodsigende, og derfor også forstået at jeg må slippe Balto.

Uani 27. august 2011 aqagumut Nuummut aallartussaalluta tunniukkiartortussanngorlutigu ullut siuliinili eqqissiveqanngitsunnguakkuluulluni pinikuulluni, pisussanik utaqqiinnarpoq.

Naggataamik assiliivinnik assilivara.

Tunniukkatsigu inuttassaminut nuannaarluni tunniuppoq, taamaammallu artornarujussuarani.

Kingorna nuummut pigatta ilungersortaqattaaqaagut Martilu uagut.

Her ligger dagen før vi rejser til Nuuk afventende efter forudgående urolige dage. Dette er det sidste billede jeg har taget af Balto, den 27. august 2011 lige umiddelbart før vi skal aflevere den til dens nye ejere.

Da vi afleverede den var den glad for at se sine nye ejere, hvorfor det var forholdsvis nemt at forlade den.

Men da vi var flyttet til Nuuk gennemgik Martin og jeg hårde dage indimellem.

---

Maqaasinartaqaaq qimminnguaq Balto qimmiinnannguugaluarluni. Asanaqaaq. Allatulli ajornarpoq tunniutereernikuugatsigu tiguniaqqissinnaanagulu inuulluaqqusariaqarparput.

Balto inuulluarit qujanarlu tamanut.

Vi savner den søde hund Balto, selvom den bare er en hund. Den er meget elskværdig. Men der er ingen vej uden om. Vi har givet den væk og kan ikke insistere på den, og må derfor sige farvel til den.

Farvel Balto og tak for de mange gode stunder vi har haft.

anaanat ulluanni pilluaritsi/ lykke til på mors dag

Facebook ammarlugu paasileratarpara ullumikkut anaanat ullorigaat. Tamanna pillugu anaanat tamassi pilluaritsi, pilluarta.
Uanga ukiut 10- t qaammatillu 4-t qaangiummata anaananngorpunga.
Meeraqanngikkallarama perorsaaneq ajornanngitsunnguatut isigisarpara. Tikkuartuillaqqittarpunga eqqarsartarlungalu taamak allannguiniarneq ajornanngitsigisoq imaalitsiaraanni ajornartorsiutit aaqqittariaannaassasut. Taamatullumi oqartarlunga.
Meerartaarama paasilluinnaqaara perorsaasuuneq misilissimanngikkaanni ajornanngittaqisoq piumasaqarneq nalilersuinerlu.
Aamma paasilluinnarpara perorsaaneq ajornaatsuinnaanngitsoq.
Misigissutsinut qanittuaraasinnaaneq ersarissivoq. Inooqatigiinneq, perorsaaqatigiinneq, peqatigiinnerlu soorunami pisariaqarput. Taamaattariaqartillugu avaqqunneqarsinnaanngilaq inersimasut assigiinngissusaat, suleqatigiissinnaassusaat imaluunniit killormuaa perorsaanermut aalajangiisuusaqisoq.
Taamaattoqartarmat misigissutsit salliusinnaasarput, ajunngitsut ajortullu immikkoorlutik ilaanni qaleriillutik ilaannillu ersippiaratik ilaannilumi ersarillutik atuuttarlutik.

Anaanatut; avaqqunneqarsinnaanngilarlu angajoqqaatut; akisussaaffik annertusaqaaq.
Ullumikkut anaanat ullorimmassuk atugassarititaasut qanorluunniit ittuugaluartut anaanat akuuffigalugit ajunngitsorpassuarnik kinguneqartitsisarassi pilluaqqorusuppassi :).

---

Da jeg åbnede facebook her til morgen, gik det op for mig, at det er mors dag i dag. Derfor vil jeg ønske lykke til for alle mødre- os mødre.

Jeg selv blev mor for 10 år og 4 måneder siden.
Før jeg blev mor var min tankegang omkring moderskab, at opdragelse måtte være nemt. Jeg var god til at påpege og tænkte, at når det er så nemt at ændre forhold, måtte det da også være nemt at ændre problemer. Og jeg udtrykte også tankerne.
Da jeg fik mit barn gik det op for mig, hvor nemt det har været at stille krav til og vurdere mødre/forældre, når man ikke selv har prøvet at være mor/forælder.

Jeg fandt også meget ud af, at opdragelse ikke er så lige til og så nem en proces, som jeg forestillede mig det.
Det blev tydeligt for mig, hvor tæt på følelser man kan være. For selvfølgelig er det nødvendigt at leve sammen, at opdrage sammen og agere sammen. Når disse ting er forudsætningerne kan man heller ikke komme uden om, at de voksnes forskellighed, evne til at samarbejde eller mangel på samme har stor indflydelse på opdragelsen.

På grund af disse forhold kan følelser være tætte på huden; positive og negative forhold kan optræde hver for sig, nogle gange oven på hinanden, nogle gange vage og nogle gange tydelige.

Derfor tænker jeg, at som mor; og uomgængeligt som forældre; er ansvaret stort.

Da det er mors dag i dag, og I/ vi får rigtig mange gode ting ud af opdragelse, uanset hvordan forholdene herunder måtte være, ønsker jeg Jer/os lykke til på mors dag :).

uret vil ikke starte

Hvad skal jeg gøre for at få uret til at gå? jeg kan ikke fnde ud af det....

ukiortaami pilluaritsi/godt nytår

Ukioq 2010 qaangiuteqaaq. 2011 aallartippoq. Neriuppunga tamassi iserluarsimassasusi.
Ullaaq manna uanga iterpunga 2011-mi qamaannga anguniagaqarusullunga.
Anguniarusuppara siornaalli angorusuttaraluarlugu aallartinneq ajugara, arpattaleqqinneq.
Ukiorpanngortuni uninnganikuugama, massakkut sungiusartariaqarpunga naqqaniit.

Ippassarli eqqaallattaavara ukioq 2011 uannut pinngitsoorani peqqinnerunermik imaqassasoq.
Misigilerama tunniutiinnajavallaalersimallunga.

Asseq ilanngutara tassaavoq erninnguara qimminilu Balto juullikkunni ilassiortut, Martin silatangiaareerluni isermat.
Ukioq 2010 aprilimi Balto uagutsinnut ilanngukkami. Asannittoq qimmeq inequnartoq piuminartorlu.
Ernerma Martip asaqaa nuannareqalugulu. Pinngualertarpoq nipiliorlutik. Aappaata oqalualuffigigaa aappaata qiluffigigaa. Nipi!

Neriuppunga ilisinnuttaaq 2011 neriunnermik imaqassasoq. Uannut neriunnermik angusaqarusunnermillu imaqarpoq :).
------
År 2010 er gået. Det nye år 2011 begyndt. Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.
I morges vågnede jeg med et inderligt ønske om at have et mål i 2011.
Jeg har i de seneste år forsøgt, men ikke opnået at fuldføre mit mål, nemlig at begynde at løbe igen.
Da løb har været lagt til side i efterhånden mange år, må jeg starte forfra.
Siden i går har jeg haft tilbagevendende tanker om at være sundere. Jeg tænker at jeg har været for eftergivende i forhold til det magelige liv.

Billedet jeg har lagt ind er af min søn og hans hund der i julen hilser på hinanden, efter at Martin har været ude at synge julesalmer.
Balto kom ind i vores familie i april 2010. En kærlig, køn og nem hund.
Min søn Martin elsker og er meget glad for den. De leger sammen ved at larme sammen. Mens Martin snakker drillende til hunden, svarer hunden ved at gø ad ham. Sikke det kan larme.

Jeg håber også for Jer, at 2011 må indeholde håb. For mig ligger der håb og opnå mine mål i året :).

december 2010

Hejsa!
Ilami qangamita allakkama. Misilittaraluarpara marlussoriarlunga iluatsinnigtsoortarakku.

Passera qujanartumik saamerleq napigakku oktoberimi aatsaat atoruminarsilerpoq. Nuanniitsuuvoq avat naatsorsuutigiuarnikuusaq susinnaajunnaapajaartoq misigalugu.

Pisukkaangama qullarsimatittuarlugu pigakku qaammatit marluk, aatsaat maanna ajoquteqanngitsutut ammut saatsillugu pisuutigisinnaalerpara. Siullermik allaanngilaq aalaannartoq sinnerminiit avissaalersoq.

Maanna pullattuaannangajakkaluarluni atorsinnaasorsuanngormat iluarusuutigaara.
----
Det er længe siden at jeg har skrevet her. Jeg skal da lige tilføje, at jeg da har forsøgt at skrive indlæg 2-3 gange uden at det lykkedes at udgive dem.

Jeg brækkede mit venstre håndled (heldigvis for det venstre) i oktober måned og kan efterhånden bruge den mere og mere.
Det er altså ikke sjovt at erkende at et led som man altid har regnet med, ikke er brugbart mere.

Det føltes som om at leddet fra det brækkede område og ned var ved at falde af, når jeg gik med det med hånden nedad. Derfor har jeg gået med den ene hånd op ad kroppen i godt 2 måneder nu.
Det er en glæde at kunne bruge det mere og mere.

tamalaat /lidt forskelligt

Akuttugaluaqisut ilanngussisarama, qanoq aallartissanerpunga... Sila eqqartorneqartuaannarsinnaasarmat aallartissutigiinnarlara.

Sila allanngorangaarmat manna tikillugu kujataani issikkaangat minus 10 qaangerneq ajorpaa.
Ullaakkut minus 4-5-6 maannakkut atuuttarput, ullororneranilu isseqanngiusattarluni.
Silagissuaq atuupporaasit ulluni makkunani. Kangerlunni iigartartuniit sikorasappassuit imaq pinnersaasersorpaat.
Alianaassuaq isigisaq pilluarnartoq eqqissisimanartorlu. Tupinnanngeqaaq taallianik pilersitsinnaasarmat.
Tamanna Martip aamma malugisimasarpaa. Issaq oqarpoq Uummannamisuut aallajaassanngitsugut nammineq narsarmiutut oqalunneq ilikkarusukkamiuk. Kissaatigisaq angutaata kissaataata killormuua. Paviami Sisimiunut uterusussuseqartuaannartuuvoq suli maannamut, alliartorfigipajaarnikuugamiuk (inuusuttuaraanerminiit).
Marti akunnakujuttunik oqaluttaaseqarpoq uummannarmiutut oqalunnini katakkiartorlugu narsarmiutut akuuillataalluni.
Kujataata aputeqanngingajannera pikkunaagikuttooriarlugu, maanna akuersaarsimagaa malunnarpoq. Aammami atugarissaarami atuarfimmi atuartinneqarnermini taavalu Uummannami atuaqatiginikuusaanit atuaqatai eqqissisimanerullutik. Eqqissisimasunik atuaqateqarnera inuttaanut sunniusimaqisoq malunnartarpoq ilikkariartornera malunnaateqarluni.

Sapaatip akunnera qaangiuppoq soraluannguara Mette (Augustakkut paniat) Sisimiuni panissaarami.
Taakkua meeraammata samminikuunermik tusartinneqarmat panissaarsimasoq qiaannavileraluarpunga takorusukkaluarnermut. Aanaakkuusut aamma najorusunnarnermut. Angajua Arnamineq aamma junimi meerartaassaaq. Immaqa aatsaat iluamik qiassuunga.

Uanga suliffiga nuannaraara. Multicenterimik aqutsineq sallersatut suliaraara psykologiuneralu pissutigalugu psykologitut aamma suliaqartarlunga. Ukioq ilivitsungajak taamatut ingerlareerlunga psykologimik suleqateqalerama iluaallaqaaq. Siullermik sammisamut tunngasunik oqaloqateqarsinnaalerama tullianillu suliassat agguaassinnaalerakkit.
Suleqatikka siulliit soraarmata, maanna suleqatikka assut tunngavissikkiartormata assorsuaq iluarisimaarnarpoq.

Pavia aamma suliffimmini inissikkiartorpoq aqutsisuunani timelærereritut Piareersarfimmi suligami. Suliani tiguartisimaffigisarpai pingaartumik ilinniartitsinissamik ilinniartinneqarsinnaagaangami.

---
Der er langt imellem mine indlæg, så hvor skal jeg starte....? Vejret kan man jo altid snakke om, så det vil jeg starte med.
Vejret er så omskifteligt, at frostvejret aldrig når over minus 10 grader. Morgenfrosten er som regel på mnus 4-5-6 grader, og vender i løbet af dagtimerne.
Vi har det dejligste vejr for tiden med et hav der er blevet pyntet med isskodser fra gletshere fra fjordene.
Det er SÅ smukt et syn, at det fører lykke og fred med sig. Ikke så mærkeligt, at digte bliver til.
Det har Martin også lagt mærke til. For ikke så længe siden sagde han til mig, at han ikke ønsker at rejse herfra så hurtigt som vi rejste fra Uummannaq. Han vil gerne lære at tale dialekten.
Det er ønsker imod faderens, der stadig ønsker at tage tibage til Sisimiut, hvor han nærmest er vokset op (dog fra sine teenageår).
Martin er ved at ændre sin Uummannaq-dialekt, og snakker nu halvt uummannaq-dialekt og halvt narsaq-dialekt.
Det er tydeligt, at han har accepteret at bo her fra at være meget imod, at der ikke er sne her. Det er ikke så mærkeligt, da han har gode skolevilkår. Desuden er hans klassekammerater rolige børn, hvad de ikke var i Uummannaq. Den ro giver også ham ro til, at han nu er begyndt at lære.

For en uge siden fødte min søde niece Mette (Augustas datter) en lille pige i Sisimiut. Hende og hendes søskende har så stor en del af vores liv, da de var små, at jeg ikke kunne holde op med at græde, da jeg fik at vide, at hun havde fået en datter. Jeg ville så gerne have været til stede med familien. Hendes storesøster Arnamineq føder også i juni måned. Gad vide om ikke jeg vil græde igen...

Jeg kan godt lide mit arbejde. Jeg er ansat som centerleder på Multicenter Ujuaat, der er mit primære arbejdsområde. Dertil kommer at jeg som psykolog har psykologiske opgaver. I godt et år har jeg været alene om funktionen som psykolog, hvorfor det gjorde godt at få en kollega. Det er et priviligium at have en psykologkollega, da jeg ikke længere er fagligt isoleret for det første og for det andet kan fordele de psykologiske opgaver.
De øvrige arbejdskolleger holdte op i løbet af året, og de nye kolleger er nu ved at finde deres pladser, hvilket er blevet tilfredsstillende igen.
Pavia virker også til at falde til på sit arbejde i Piareersarfik. Denne gang som timelærer og ikke centerleder. Han er seriøst arbejdende, der mærkes tydeligere når han bliver vejledt i det primære.

Decemberimi Narsap ullaava/ morgenstemning i december, Narsaq

Sapaatip akunnerini siullerni Narsaq silagittaqattaaginnarluni annerpaamik 10-p tungaanut issittaqattaarami, massakkunaasit appaqqippoq 6-p tungaannaanut issittarluni allanngoralaarlunilu.
Anorlillarami nuanniilliornarluni, aasit silagisseqqikkami ullut tulleriiaarlugit seqinnertarluni, kisianni taarsiaartarluni.
Ippassaanikkunni ullaakkut iteraangatta qaammassuaq ersareqaluni avannatsinni tungitsinnullumi nuisimasarpoq. Qivianngitsoorneq ajornartaqaaq.

Ullaakkut 7.00 missaani misigititsisarnera takutikkusullugu assilivarput.. Ila kusanaqaaq.

Qanormita eqqarsartitsisarpa? Qanormita misigititsisarpa?

Tupigusutitseqaaq kusagititseqalunilu uannut. Pilluarnermik misigitippaanga taaraluartumi qaamaneq ersersinnaasoq takutitsilluni. Aamma taaraluartumi eqqissisimasinnaaneq oqariartuutigalugulusooq erserpoq. Eqqissisimatitsiqaaq immamut qinngornermini neriunnermik pilersitsilluni.

Ilinummita qanoq sunniuteqarpa?
---
Efter at have haft et rigtig godt vejr i Narsaq i de forrige uger med op til minus 10 grader, har vi nu ca. minus 6 grader med lidt skiftende vejr.
Vi fik et kedeligt stormvejr, der nu er rettet op, så vi nu har op til minus 6 grader med gode, dog korte solskinsdage, da vi jo er i mørketid.

I de foregående dage er vi vågnet op til fuldmånens klare lys mod vandet i nord, og imod vores hus. Det har været uundgåeligt at se, når vi stod op.

For at vise dens virkning tog vi et billede af den ca. 7.00. Det var bare flot.

Gad vide hvilke tanker stemningen afstedkommer? Gad vide hvilke følelser den vækker?

For mig afstedkom den min undring og beundring. Den gav mig lykke, da den viste, at selv i mørke er der lys. Den viser også, at man godt kan forholde sig i ro, selv om der er mørkt. I sin belysning mod havet giver den ro og håb i sindet.

Hvordan virker den mon på dig ?

long time no see

Allatassaaleqinanngikkaluarpoq. Taamaattoq manna tikillugu suliassat naammattut suliarisaratsigit, nukissara uunga nittartakkamut atungaarneq ajorpoq.

Piffissap ingerlanerani pisorpaaloqaqaaq. Uummannamiippugut Martilu. Uanga nuummiitsiaqqippunga, tamatumalu kingorna suli qujanartumik aallaqqinngilanga/-gut.

Pisatassagut tikimmata aatsaat qaammatinngulerpoq illup ilua iluarsiimimmat. Taamaattoq sukkangaarnata sinneruttumerngit suliareruusaartarpagut.

Nuttarluni immaannaanngikkaluartoq misigisimavunga manna utoqqaliffiginaviarnagu. Suliffiit malersukaarakkit uanga, ilaqutannguakka allanngorartunut atugaqartillugit, ajuusaarnartaraluarpoq. Kisianni imminut ajorinera akiortarpara, eqqarsarlunga nuunneq immini ilikkarfiusoq, aamma asuliinnaq nuunngitsugut.

Suliffimmi suliat assigiinnginneri, inuit assigiinnginneri, aaqqissuussinerup assigiinnginneri kiisalu minnerunngitsumik inuit suleqatiginiakkat assigiinngissuaarnerat paasisariaapput.

Nunaqqatigiinni inuttut akuulissagaanni aamma ilikkagassaavoq nammineq iliuuseqartariaqarneq. Mannali tikillugu suli uagut inersimasut kammalaateqalersimalluta oqarsinnaanngilagut.
Marti pinnguaqateqartarpoq peqatinnaarilikkaminik qujanartumik. Kisianni Uummannamut angerlarsertarpoq oqarluni maani meeqqat nuannarinngikkaanni. Maanigooq meeqqat qinngasaarisaramik.

Tamanna immini qanoq paasisariaqassanerpoq.
---------
Det er ellers ikke fordi, jeg mangler emner at skrive om, men der har været rigeligt med arbejde, hvorfor jeg ikke har kunnet bruge min tid på hjemmesiden her.

I løbet af tiden er der sket rimeligt mange ting. Martin og jeg har været i Uummannaq, og jeg har igen været i Nuuk for en kort stund, men har heldigvis ikke været ude at rejse siden da.

Der er gået en måneds tid, siden vi fik vore nye møbler hjem fra Danmark, og interiøret i huset blevet indrettet stort set færdigt. Vi gør så de resterende småting i orden i det tempo, der kan passe ind i vores til tider travle hverdag.

Selvom det er krævende at flytte, føler jeg, at stedet her ikke er stedet, hvor jeg skal blive gammel.
Da jeg følger arbejde er det ikke ligefremt sjovt og retfærdigt at udsætte min familie for så mange skift. Jeg prøver at forsvare mig imod min dårlige samvittighed overfor min mand og søn, men argumenterer med, at man lærer noget af at flytte, og at vi ikke er flyttet for sjov.

Man lærer forskelligheden i arbejdets indhold, man lærer hvor forskellige folk er, man lærer forskellene i systemopbygningen at kende, og ikke mindst lærer man hvor utroligt forskellige samarbejdsrelationer kan være.

Skal man blive en del af nærsamfundet skal det læres, at man selv må gøre en indsats, for indtil nu kan vi voksne ikke bryste os af, at vi har fået venner eller en omgangskreds.

Heldigvis har Martin fundet en fast legekammerat. Men han udtrykker gang på gang at han savner Uummannaq, og tilføjer tit at børn her i Narsaq ikke kan lide ham. Børn her driller, siger han.

Hvordan man skal forstå dette, kan jeg ikke rigtig bruge tid på endnu.